Jean-Pierre Cornu, der oprindeligt er uddannet ingeniør og i en årrække arbejdede for Dassault-Aviation, kom hjem til gården i 1993 og har siden brugt sin viden fra sit fag til at implementere en række tekniske forbedringer i kælderen og trække produktionen i en mere bæredygtig retning, og i hele det nye millennium har pilen kun peget i en retning, og det er opad!
Jean-Pierre er således i dag kendt og respekteret som en af de mest perfektionistiske og detaljeorienterede vinmagere på hele Côte-de-Beaune. Det ses på bygningerne, det fornemmes i kælderen og det smages i vinene, hvor de hvide i enhver forstand glimter lige fra den indledende Aligoté og hele vejen op til den næsten uopdrivelige Grand Cru fra nogle få rækker med gamle vinstokke på Bâtard-Montrachet marken.
Her er det hans fine sammenstik fra forskellige små parceller med Premier Cru status i Chassage-Montrachet, nærmere bestemt frugt fra et lille stykke med yngre vinstokke højt oppe på Grandes Ruchottes, som toppes op - eller forstærkes om man vil - med overskydende frugt fra Abbaye de Morgeot og Vigne Blanche nede på den anden side af Route de Santenay. Hele vejen rundt er der tale om vinstokke, som kultiveres uden eller med meget beskeden anvendelse af herbicider, insekticider og fungicider og med hård beskæring af vinstokkene for at få den bedst mulige koncentration og kvalitet i frugten.
Druerne var noget nær perfekte i 2019 og gik nærmest fri af sortering inden de hele klaser blev presset og efter en kold pre fermentering blev forvandles til vin i små rustfrit stål tanke ved temperaturer, som aldrig fik lov til at overstige 19 grader. De unge vine fik lov til at sætte sig inden denne cuvée blev sammenstukket og fyldt på fade hvor den modnede i 12 måneder frem mod en let filtrering og aftapningen på flaske i november 2020.
Den anerkendte Bourgogne ekspert Allen Meadows var forbi i juni 2021 for at bedømme vinene og i den forbindelse opsummerede Jean-Pierre Cornu sit syn på 2019-årgangen således:
"2019 har vist sig at være en overraskende god årgang, især de hvide, i betragtning af hvor varm vækstsæsonen var. Vi plukkede fra den 9. september, og frugten kunne bogstaveligt talt ikke have været renere, og det var stort set ingenting vi pillede fra under sorteringen. Frugten var også perfekt moden og syrebalancen var perfekt, så jeg havde ikke behov for foretage nogen som helst justeringer.
Høstudbyttet er en anden historie. Her manglede vi for de hvides vedkommende 40 til 60% i forhold til 2018, mens vi på Pinot Noir lå på 30 til 35 hl/ha, hvilket ikke er dårligt. Skindet på druer, både de blå og grønne, var ret tykt, så for de røde vinificerede jeg meget blidt.
Et af de interessante aspekter ved hvidvinene er, at de gærede helt ud, så der stort set var nul restsukker. Det er usædvanligt, da der næsten altid er en lille mængde ufermenteret sukker tilbage. Jeg kan godt lide denne årgang. Vinene er spændstige og terroir drevne og det bedste er de bliver bedre måned for måned, så det er muligt, at de røde i 2019’ere vil ende på samme niveau som 2018'erne, som ellers er de bedste, jeg nogensinde har produceret.”
Jean-Pierre Cornu - Juni 2021