Det er tilladt at bruge op til 30% Chardonnay i en Soave, også efter vinen er blevet rykket op i DOCG, men Stefano Inama foretrækker sine Soave vine "rene" og derfor producerer han denne Chardonnay fra 1 ha. han havde i forvejen, og så de 2 ha. med Chardonnay vinstokke, som han erhvervede lige efter årtusindeskiftet oppe midt på Soaves måske mest berømte vulkanske skråning Foscarina.

Stefano overvejer stadig, om der skal plantes Garganega, når vinstokkene der nu er omkring 30 år gamle, engang skal fornyes. Meget taler for det. Det eneste problem er bare, at vinen smager uforskammet godt, og at den ikke ville være den samme, hvis han trak frugten fra Foscarina ud af ligningen.

Druerne køres i små plastkasser de 5 km. over til vingården, der ligger på den ”forkerte” side af motorvejen mellem Verona til Venedig. Vel fremme af stilkes druerne og presses hvorefter mosten uden svovling først får lov til at trække med drueskinnet i 3 timer og derpå får lov til at sætte sig i yderligere 24 timer eller mere inden temperaturen hæves og den egentlige gæring går i gang ved 16-18°C. uden fremmede gærstammer. Efter gæringen modner vinen 6 måneder ”sur Lie” i de samme tanke inden den filtreres ganske let og tappes på flaske.

En på en gang intens og livlig vin med en fin duft af meloner, æbler og æbleblomster, der bliver holdt fint i skak af moden citrus. En relativt fyldig, dejlig aromatisk og først og fremmest frisk og vedholdende Chardonnay med sin helt egen charme og DNA. En vin som alle, der holder af god Mâcon bør kende, ikke som et alternativ, men som et fint supplement.

Stefano synes selv, at vinen er fantastisk sammen med skovjordbær, men da de jo er sjældne og sæsonen er kort, synes vi også, at du skulle prøve den som aperitif eller til delikate retter med fisk og fjerkræ. Prøv den for eksempel til et kyllingebryst stegt på benet med farserede morkler, sprødstegt skind, friskbælgede grønærter og morkelsauce. 

Bonusinfo: Etiketten viser en illustration af et optisk eksperiment, som det er gengivet i "Encyclopédie Diderot”, den første bredt distribueret encyklopædi. Eksperimentet går ud på at vise, at virkeligheden afhænger af øjnene, der ser, og derfor aldrig kan blive entydig. Inspirationen fik Stefano Inama efter at have set den kontroversielle (senere voldsomt nedklippede) indledning til Peter Greenaway film "The Draughtsman's Contract" (1982)

"Jeg mødte Stefano Inama foran hans topmoderne vinhus uden for den lille by San Bonifacio lige syd for de udslukte vulkaner, der danner rammerne for Soave Classico.
Efter en kort rundvisning og besigtigelse af de obligate egefade og ståltanke, kørte vi en kort tur nordpå for at se hans vinmarker. Det var isnende koldt, og rimfrosten lå over de smukke vinstokke, som stod bundet op i espalier. Jeg kunne ikke lade være med at rose det smukke syn, men det skulle jeg aldrig have gjort.
Dette var ikke Soave Classico, det var bare Soave, et nymodens distrikt, der havde ødelagt navnet for den rigtige Soave, der kun kan gro i lava af basalt. Espalierer var en grådig og dum opfindelse, som gav et stort udbytte, men ringe kvalitet.
Stefano indrømmede imidlertid, at han selv havde marker med espalier, men det var meget gamle stokke, og de gamle stokke udgjorde et dilemma. De havde lavt udbytte, men en intens smag, så han mente de skulle blive stående ­ men når han planter nye, bliver det med guyot ikke espalier.
Talen om kvalitet, jorden og markens eksponering fortsatte, indtil vi sad på et af Soaves lokale Enoteca med hans medbragte vine, pasta med knust ansjos, komaver i tomat og rosmarin, oste og creme catalan ­ og så går vi over til at snakke om samarbejdet."
Christian Grønlykke i 2006