Lanceringen af de to nye begreber P2 og P3 markerer en mere præcis betegnelse for de vine, der før gik under betegnelsen Oenotheque. Dom Perignon har været igennem flere faser med varierende etiketudtryk i forbindelse med markedsføringen af sent degorgerede vine fra Oenotheque, men budskabet om de mange år i kælderen blev aldrig helt klart for alle de mange der eftertragtede vinen og havde råd til at købe den.

Med P2 og P3 har man skabt den differentiering, der før var svært gennemskuelig på trods af at man fra Dom Perignons side forsøgte sig med forskellige farvenuancer på etiketterne under Oenotheque konceptet.

P står for Plénitude og markerer de højdepunkter i enhver årgangs udvikling, hvor intensitet og kompleksitet topper. Richard Geoffroy, Chef de Cave hos Dom Perignon, taler typisk om 3 plénitudes i Dom Perignons udvikling, hvor den første er opnået ved den første frigivelse typisk 8-10 år fra høståret.

Størstedelen af produktionen sælges på dette tidspunkt, men en mindre del forbliver i kælderen og lagrer videre udegorgeret. Disse vine smages løbende af Geoffroy og hans team, og når de vurderer, at det næste højdepunkt er nået, degorgeres et antal flasker til frigivelse med angivelsen af et P2 på etiketterne, men en lille smule beholdes i kælderen med henblik på at kunne præsentere det ultimative højdepunkt: P3

Der frigives kun ganske få flasker P3, og typiske er der tale om flasker, der har ventet 30-40 år eller mere mens gærresterne beskyttede mod iltning og forstærker moussens cremede karakter mens en forunderlig syre supportere vinen på dens lange rejse.

Geoffroy opsummerer forskellene således:

• P1 is all about harmony
• P2 is about energy
• P3 is about integration and complexity

Desuden pointerer Richard Geoffroy, at alder ikke giver styrke og vægt, men energi og præcision. Den lange tid på bærmen tilfører vinen en kompleks finesse, som den ikke ville få uden bundfaldet, og samtidigt åbnes der op for en efterfølgende flaskelagring som vil belønne den tålmodige vinentusiast med yderligere subtile dimensioner i Champagneglasset.

Priserne er et kunstværk i sig selv, men alle årgange af den tidligere Oenothèque og de nuværende P2 og P3 er ganske enkelt ekstraordinære, og fra de få, der har haft mulighed for at smage flere årgange ved siden af hinanden, hører vi, at årgangene ikke overgår hinanden. De supplerer hinanden og styrker fortællingen om et af de mest eksklusive luksusprodukter i vinens verden.

Dom Pérignon er det mest estimerede "brand" blandt alle de Champagner, som mægtige Moët & Chandon efterhånden markedsfører. Vinen blev til, da Comte Robert-Jean de Vogue i begyndelsen af 1930'erne overtalte den daværende ledelse til at lancere en særlig prestige cuvée på eksportmarkederne. Det blev til relanceringen af brandet "Dom Pérignon", som Moët & Chandon havde købt fra Mercier i 1930. Det første parti ankom til London i 1935, hvor vinen blev vel modtaget. Men det var først i 1936 - efter lanceringen i New York - at tingene trods verdenskrisen tog fart, og lige siden har Dom Pérignon været den mest berømte og mest eftertragtede Champagne i Amerika.

I dag er det Richard Geoffroy som fører legenden videre. Han er tidligere læge, men også i årtier en af de bedste vinsmagere i Champagne, og de senere år har han fået lov til at forfølge sin drøm om at lancere denne legendariske vin senere end tidligere, og i de bedste årgange endda på 3 forskellige tidspunkter, således at dem, der har råd, kan opleve den kompleksitet som Dom Pérignon kan opnå efter både 8-10 år, 16-18 år og sågar 25-30 års modning inden bundfaldet skydes bort og Champagneproppen bankes på plads.

Dom Pérignon produceres som en anden supermarkedsvin i store mængder, og det mest imponerende ved vinen er måske den kvalitet og konsistens som Richard Geoffroy og hans team formår at fastholde. Selve produktionens størrelse er en velbevaret hemmelighed, men et godt bud er 2 mio. flasker. Mindst.