Dette er både en historisk og en ikonisk vin, der efter mange kritikeres opfattelse overgår alle andre non vintage (NV) Champagner, og spørger man Krug er dette deres ultimative bud på blandingens kunst...
Intet mindre end 146 forskellige basevine fra 11 forskellige årgange blandes for at skabe denne ekstraordinære vin, som nu helt genialt relanceres hvert år, således at man kan genskabe det meste af de hype, der er omkring Vintage Champagne. Her er vi nået til den 169. udgave (!), som er modelleret over 2013-høsten som udgør omkring 60% af drueblandingen som så er blandet med en mosaik af "vin de reserve", hvoraf den ældste del er skabt på frugt fra høsten i 2000.
De første flasker blev degorgeret i de sensommeren 2020, da Julie Cavil sammen med sit berømte smagepanel (6 personer med ligelig kønsfordeling som altid mødes kl. 11) vurderede, at vinen var klar til at møde verden, og herefter der produceret en række lot-numre frem mod lanceringen i marts 2021.
Ambitionen med Krug Grande Cuvée er at opnå den størst mulige kompleksitet og harmoni. Ingen elementer må overdøve hinanden, mundfølelsen skal være rig og cremet men samtidig rumme friskhed og spænding. Opskriften er aldrig den samme men blandes fra gang til gang, og her i 169ème Édition er det stadig den nu pensionerede legendariske kældermester Eric Lebel, der er arkitekten.
Af samme årsag skifter drueindholdet fra frigivelse til frigivelse, men sædvanligvis indgår både Pinot Noir, Chardonnay og Pinot Meunier i blandingen med hovedvægten på Pinot Noir. Basevinene gæres på små 205 liters, aldrig nye fade, fra skovene i Haute Futaies i det centrale Frankrig. Efter en kortere periode med bundfældning overføres vinene til ståltanke hvorfra en nye Grande Cuvée sammenstikkes hvert forår.
En forførende rig Champagne med en eksotisk karakter af honning, vinteræbler, kandiseret frugt og honningkagekrydderi samt ikke mindst hasselnødder, toast, og brunet sukker. Fyldig med perfekt integrerede bobler, og en herlig lang eftersmag. Mere fyldig end de fleste. Bare luksus med luksus på!
Server i Bourgogneglas til østers med røget olie og rugcroutoner eller kastanjesuppe med trompetsvampe og stegte andehjerter.
Hver flaske Grande Cuvée er på flasken påført en ID-kode, og på krug.com kan koden indtastes, hvorefter man kan få informationer om netop den flaske, man har i hånden.
"After two challenging years, the harvest of 2013 gave the House’s oldest plots the conditions they needed to shine. In this Édition of Krug Grande Cuvée, you will find beautiful wines from our plots in Ambonnay and Ricey. The Chardonnays of the year were magnificently fresh and pure, with great intensity and length. The Pinot Noirs were powerful and long with discreet fruit, while the Meuniers added structure, tension and vivacity. To complete the blend, different plots’ wines were selected from throughout the first decade of the millennium, including Meuniers from Sainte-Gemme, which contributed warmth, opulence and texture, contrasting with the chiselled Meuniers of 2013." Julie Cavil - Kældermester hos Krug