Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 11.214,90
Champagne Dom Ruinart Blanc de Blancs Brut
- 6 stk. 11.214,90
2.199,-
2.932,- pr. l.
6 stk.
11.214,90
1.869,15 pr stk.
Spar 1.979,10
Anbefalinger
Robert Parker - The Wine Advocate
96
Antonio Galloni - Oktober 2011
Vinous by Antonio Galloni
95
Josh Raynolds - December 2017
Decanter Magazine
94
Richard Juhlin - September 2014
Jancis Robinson
18
Jancis Robinson - November 2019
Richard Juhlin Champagne Club
91-94
April 2017
Beskrivelse
Frédéric Panaiotis, der tiltrådte som Chef de Cave hos Ruinart i 2007 har fået Ruinart ‘s renommé til at vokse til nye højder, og denne Charles Heidsieck og Dom Pérignon-lignende topcuvée Dom Ruinart Millésime Blanc de Blanc er i dag en ikonisk vin, som alle, der seriøst interesserer sig for Champagne, bør nyde bare en gang imellem!
Efter endt uddannelse og ophold i Californien arbejdede Frédéric hos Comite Interprofessionnel du Vin de Champagne, men i 1994 blev han headhuntet til et job hos Veuve-Clicquot-Ponsardin, og her gjorde han det så godt, at han i 2007 blev forfremmet til at fastholde og konsolidere stilen hos Ruinart. Det ældste Champagnehus som allerede i 1963 blev opslugt af Moët-Hennessey-gruppen og dermed varslede alle de centraliseringer som snart skulle følge.
Frédéric har en meget ydmyg tilgang til jobbet og understreger, at Champagneproduktion i større skala er så komplekst, at det virker forkert, hvis der kommer alt for meget fokus på, hvem der er Chef de Cave. Og med bare 15 egne ha. og over 200 druedyrkere i mange forskellige kommuner bliver Champagne-produktionen et puslespil, som kræver et stort og dygtigt team, og Frédérics pointe er derfor, at han først og fremmest er en lydhør teamplayer, og at han for eksempel med denne Millésime 2002 blot har formidlet en fremragende vin som hans forgænger havde skabt.
Ren Chardonnay udelukkende fra parceller med Grand Crus status. 72% fra Côte des Blancs (primært Chouilly, Le Mesnil og Avize) og 28% fra den nordlige skråninger på Montagne de Reims (primært Sillery og Puisieulx). Der er tale om delvis fadgæring og efter sammenstik af den endelige cuvée i de første måneder af 2003 modning i mindst 96 måneder frem mod degorgement og en dosage, som de senere år er blevet reduceret ned til omkring 6g. for at tilgodese friskheden og mineraliteten og ikke mindst tidens efterspørgsel efter et udtryk, der er en lille smule mere tørt.
"The chef in the Disney movie Ratatouille chanted "everyone can cook". In Champagne 2002, I claim that everyone could make good wine. Anyone who failed with this naturally blessed vintage has nothing to do on the wine scene. Of course, 2002 Dom Ruinart is also a blessed creation. (..) The wine is colossally young, but already completely harmonious. Everything is there in small portions that will increase in size with time. White flowers, citrus, coconut, butterscotch, nut cakes and stately mineral set the tone."
Richard Juhlin - April 2017
Producent
Ruinart er det ældste Champagne hus, grundlagt tilbage i 1729 af Nicolas Ruinart, og huset forblev familieejet indtil det blev købt af Moët & Chandon i 1963.
Af de store Champagne huse har Ruinart måske den laveste profil, og vinene distribueres hovedsagelig direkte til kendere, til top restauranter og til butikker specialiseret i vin og mad på højt niveau.
Ruinarts lokaler emmer af tradition og deres "Gallo romerske" kridt kældre (kendt som "Crayères") er blandt de fineste i Reims, og klassificeret som et nationalt monument. Hvert andet år er "Crayères" den dramatiske ramme om uddelingen af "Trophee Ruinart prisen", som er den måske mest prestigefyldte internationale konkurrence blandt Europas sommeliers.
Ruinarts Champagner er fine og elegante, men samtidig har de har en særlig fylde og tyngde, som angiveligt skyldes, at især Chardonnay druerne fra de 15 ha. på den østlige side af Montagne de Reims bringer nogle basisvine, som har mere magt og fasthed end det materiale, som de fleste andre producenter har at arbejde med.
I dag er det Frédéric Panaiotis, der er Chef de Cave hos Ruinart. Efter endt uddannelse og ophold i Californien arbejdede han hos Comite Interprofessionnel du Vin de Champagne, men i 1994 blev i han headhuntet til et job hos Veuve Clicquot Ponsardin, og her gjorde han det så godt, at han i 2007 blev forfremmet til at fastholde og konsolidere Ruinart stil.
Frédéric har en meget ydmyg tilgang til jobbet og understreger, at Champagne produktion i større skala er så komplekst, at det virker forkert, hvis der kommer alt for meget fokus på, hvem der er Chef de Cave. Med over 100 leverandører og druer fra mange forskellige kommuner bliver Champagne produktionen et puslespil, der kræver et stort og dygtigt team, og Frédéric 's pointe er derfor at han først og fremmest skal være en lydhør teamplayer.
Løgismose fører et bredt udvalg af vinene fra Champagne Ruinart. Se det aktuelle sortiment her.
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Aube også kendt som Cote de Bar er et område indenfor Champagne regionen. Aube udgør de sydligste vinmarker i regionen og ligger geografisk tættere på Chablis end på resten af de Champagne producerende områder. Jordbunden har af samme årsag flere fællestræk med Chablis, blandt andet solide forekomster af Kimmeridge ler og mergel. Vinmarksarealet er ca 8000 ha. Hoveddruen er Pinot Noir som pga de lune dyrkningsforhold modner godt her og giver fyldige vine, men også Chardonnay og Pinot Meunier er plantet her.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter