Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 3.034,50
Champagne Cuvée 3A (Avize, Aÿ, Ambonnay) Grand Cru Extra Brut BIO
- 6 stk. 3.034,50
595,-
793,33 pr. l.
6 stk.
3.034,50
505,75 pr stk.
Spar 535,50
Anbefalinger
James Suckling
94
Juli 2023
La Revue du Vin de France
93
3A (2017) livre une magnifique interprétation du chardonnay d'Avize, assemblé au pinot noir d'Aÿ et Ambonnay. Le vin est d'une excellente maturité, doté d'une bulle crémeuse et d'une allonge veloutée dynamique. Un superbe champagne biodynamique aussi à l'aise à l'apéritif qu'à table. Guide vert 2023
Beskrivelse
Selvom langt hovedparten af alle Champagner stadig er sammenstukket af 2 eller flere druer, så vokser interessen for Blanc de Blancs støt, og for den voksende skare af vinelskere, som ikke blot kikker efter druen Chardonnay, men også efter økologi og biodynamik er Erick de Sousa fra den lille vin by Avize for længst blevet kult.
Han sværger til gamle vinstokke, og planter kun nyt når der er dødsfald rund omkring på hans flere end 40 forskellige små parceller. Det betyder at gennemsnitsalderen på vinstokkene nærmer sig de 50 år, og i kombination med nænsomt stressfrit arbejde i vinmarken og en usædvanlig sen høst, betyder det, at Erick de Sousa år efter år råder over et sublimt druemateriale.
Alt handler imidlertid ikke kun om gamle vinstokke og Chardonnay for Erick de Sousa. I de senere år har han også lagt hånd på adskillige parceller med Pinot Noir, som får lov til at sætte deres præg på rosé-vinene, den næsten uopdrivelige Umani Zoemie og så denne cuvée, der har fået sit lettere indforståede navn ”3A”, fordi den er sammenstukket af vine fra Grand Cru marker i de 3 kommuner Avize , Aÿ og Ambonnay på henholdsvis Côte des Blanc og Montagne de Reims.
Nærmere bestemt er der tale om 50% Chardonnay fra Avize , 25% Pinot Noir fra Aÿ og 25% Pinot Noir fra Ambonnay fra 2 på hinanden følgende årgange fra vinstokke der er mellem 20 og 35 år gamle, der i den endelige cuvée er blevet beriget med 20% vin de reserve. Vinen er efter den fornyede gæring i flaskerne modnet 30 måneder frem mod degorgemet til Extra Brut med en dosage, der på grund af et smukt druemateriale kan holdes nede på bare 5g.
Producent
Skæbnen brugte to generationer som optakt til det eventyr, Erick de Sousa i dag er ved at udleve i Champagne. Han bedstefar, Manuel de Sousa, der kom fra Porto, slog sig ned i Champagne for at finde arbejde efter 1. verdenskrig, men døde desværre i en alder af blot 29 år. Hans ældste søn, Antoine, giftede sig lokalt og lærte derigennem om druedyrkningens kunst. Afbrudt af 2 års krigsfangenskab i Tyskland, formåede han at skabe et lille domaine med 3 ha. vinmarker, inden han i 1988 overlod det til sin 25 år gamle søn Erick. Og for ham var både tiden og stedet rigtigt til at lade de små spirer vokse ind i himlen.
Champagne de Sousa er en familiedrevet vingård, og vinmarksarealet er i dag oppe på 11 ha. Hvilket resulterer i en årlig produktion på omkring 100.000 flasker. Gradvist er parceller i de fineste kommuner i Champagne blevet opkøbt, hvilket tæller blandt andet Aÿ, Ambonnay, Mesnil-sur-Oger, Oger, Cramant og selvfølgelig de Sousas hjemby, Avize.
Erick er overbevist om, at et terroir taler tydeligst gennem gamle stokke, og rundt omkring på hans parceller står mange planter der efterhånden er blevet mellem 50 og 70 år gamle. Siden 1999 har han dyrket sine marker biodynamisk, og jorden forarbejdes med heste. Han fokuserer hovedsageligt på Chardonnay, men ikke udelukkende, og ofte høster han længe efter at alle andre har bjerget deres frugt. Resultatet er vine, der på én gang rene og rige, og det smages at de er skabt af et sublimt druemateriale, at reservevinen har været lagret på store fade, og sidst men ikke mindst at en lang lagring med gærresterne efter den 2. gæring er normen.
Når det kommer til Erick de Sousa er der simpelthen tale om Imponerende biodynamisk Champagne!
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Cote de Blancs udgør et af de vigtigste underområder i Champagne regionen sammen med Montagne de Reims og Vallée de la Marne. Området ligger syd for Epernay og Montagne de Reims og inkluderer ca 3300 ha vinmarker overvejende beplantet med Chardonnay. Markerne er for de flestes vedkommende placeret på en gennemgående østvendt skråning, og dækker blandt andet seks Grand Cru kommuner herunder nogle af Champagnes bedste som Mesnil-sur-Oger, Avize og Cramant. Jordbunden er meget kalkholdig med solide forekomster af den påskønnede Belemnit kalk.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter