Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
{{loginError}}
Bliv medlem af Klub Løgismose Vin & Mad
Fri fragt til pakkeshop ved køb af vin eller spiritus
Klub Løgismose-magasinet tilsendt – elektronisk og som tryksag
Særlige medlemspriser på vin, spiritus, delikatesser og grej i magasinet
Invitation, rabatter og meget mere
Betaling som gæst
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
Handle uden at logge ind
Du kan oprette dig som bruger i næste trin og få en konto
Robert Parker - The Wine Advocate93Robert Parker - The Wine Advocate
Exhibiting aromas of pear, toasted brad, confit citrus and smoke, the 2008 Brut La Grande Dame is full-bodied, rich and textural, with a deep and layered core, ripe but racy acids and a saline finish. A blend dominated by fully 92% Pinot Noir, this is true to the cuvée's rich and muscular style, but the vintage lends it welcome additional cut and precision. William Kelley - April 2020
Jancis Robinson16,5++Jancis Robinson
Jancis Robinson - Juli 2019
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
Beskrivelse
Madame Barbe-Nicole Clicquot Ponsardin var på mange måder forud for sin tid. Hun mistede i 1805 sin mand, og stod som 27-årig alene tilbage med en datter på 3 og Champagnehuset Clicquot, som endnu ikke helt havde fundet ind til sin stil. Hun traf den på det tidspunkt meget kontroversielle beslutning at træde ind i den mandsdominerede verden og føre familiefirmaet videre på trods af, at hun intet vidste om fremstilling, salg og markedsføring af Champagne.
Det blev til et halvt århundrede hvor hun både udfordrede og rystede the establishment og vel egentlig forandre Champagne for altid. Sammen med sin kældermester opfandt hun det, vi i dag kender som remuage-systemet (den proces hvor flaskerne langsomt bringes fra vandret til lodret position for til sidst at få skudt bundfaldet væk). I 1810 begavede de os med den første vintage Champagne, som vi efterhånden har nydt godt af 6 gange, og i 1818 lancerede de den lyserøde Champagne som vintype ved at tilsætte rødvin til den endelige cuvée inden den 2. gæring i flaskerne.
Disse meritter blev fejret/hædret ved at lancere denne La Grande Dame i forbindelse med Champagne Veuve Clicquots 200-års jubilæum i 1972 (en vintage 1966), og da Madame Clicquot allerede i 1825 konkluderede, at det er ”de blå druer, der begaver os med de bedste hvidvine” har Pinot Noir lige fra starten været dominerende i vinen. En dominans, som her i den længe ventede 2008-årgang - som anses for at være den måske foreløbige kulmination for La Grande Dame - sætter ny rekord med hele 92% af drueblandingen.
Der er tale om Pinot Noir fra Veuve Clicquots egne Grand Cru parceller i Aÿ, Ambonnay, Bouzy, Verzy samt Verzenay og Chardonnay fra parceller omkring Le-Mesnil-sur-Oger. Traditionel gæring i stål og beton og fadlagring i brugte fade i op til 12 måneder af hovedparten af vinene inden den endelige cuvée er sammenstukket og gæret på ny og derpå næsten 10 år i flasken inden de første flasker blev degorgeret ned i nærheden af Extra Brut med en dosage på 6 g. i foråret 2019.
”Min vision med La Grande Dame er at tilføre vinen den elegance og finesse, som Pinot Noir fra disse særlige Grand Cru parceller besidder. På en måde er det foreningen af dybde, blødhed, lethed og elegance, der gør denne Cuvée helt exceptionel”. Dominique Demarville - Chef de Cave hos Clicquot frem til 2019.
Læs mere
Årgang
2008
Land
Frankrig
Region
Champagne
Distrikt
Champagne - Aube
Producent
Champagne Veuve Clicquot
Vinmager
Dominique Demarville & Didier Mariotti
Druer
Pinot Noir (92 %)
Chardonnay (8 %)
Nettoindhold
1,5
l
Lukkeanordning
Champagneprop
Produktionsform
Konventionel
Alkoholprocent
12,4 %
Restsukker
6,0 g/l
Lagring
12 måneder på fad. Min. 100 måneder i flasken.
Forventet holdbarhed
5-6 år fra degorgement.
Varenr.:
222079
Producent
Champagne Veuve Clicquot gemmer på historien om Barbe-Nicole Clicquot Ponsardin. Hun blev på grund af sine bedrifter "La Grande Dame" i Champagne. Hun mistede i 1805 sin mand, og stod som 27-årig alene tilbage med en datter på 3 og Champagnehuset Clicquot, som endnu ikke helt havde fundet ind til sin stil. Hun træffer den på det tidspunkt meget kontroversielle beslutning om at træde ind i den mandsdominerede verden for at føre familiefirmaet videre på trods af, at hun intet vidste om fremstilling, salg og markedsføring af Champagne.
Selvom Madame Clicquot døde 89 år gammel i 1866, tilskrives hun fortsat en betydelig del af æren for, at Champagne er ren og klar, idet hun sammen med sin kældermester opfandt det, vi i dag kender som "remuage-systemet" - den proces hvor flaskerne langsomt bringes fra vandret til lodret position for til sidst at få skudt bundfaldet væk.
Siden er Champagne Veuve Clicquot blevet et ikon i brancen, og det er Veuve Clicquot, der står bag "Den Gule Enke", som produceres i imponerende mængder, som er blevet mishandlet nytårsaften i mange danske hjem, fordi den absolut skulle opleves sammen med stykker af al for sød kransekage.
Frugten kommer dels fra Veuve Clicquot 's egne 284 ha. i 22 forskellige kommuner, dels fra opkøbte druer, der antages at komme fra yderlige 1.000 ha. spredt ud over hele Champagne distriktet. Det nøjagtige antal af kontrakter og størrelsen af den samlede produktion er en fabrikshemmelighed, men ingen er i tvivl om, at der er tale om et mægtigt puslespil, der kræver et stort logistisk setup, før det år ud og år ind lykkes at begave verden med Champagne Brut, Champagne Demisec og Champagne Rosé i en forbløffende ensartet kvalitet.
Læs mere
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.
Distrikt
Aube også kendt som Cote de Bar er et område indenfor Champagne regionen. Aube udgør de sydligste vinmarker i regionen og ligger geografisk tættere på Chablis end på resten af de Champagne producerende områder. Jordbunden har af samme årsag flere fællestræk med Chablis, blandt andet solide forekomster af Kimmeridge ler og mergel. Vinmarksarealet er ca 8000 ha. Hoveddruen er Pinot Noir som pga de lune dyrkningsforhold modner godt her og giver fyldige vine, men også Chardonnay og Pinot Meunier er plantet her.