Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 3.411,90
Champagne Clicquot Extra Brut Extra Old no2 - æske
- 6 stk. 3.411,90
669,-
892,- pr. l.
6 stk.
3.411,90
568,65 pr stk.
Spar 602,10
Anbefalinger
Wine Spectator
92
A harmonious version in a firm, finely knit style, with a creamy mousse and a subtle range of toasted almond, baked pear and preserved lemon flavors underscored by minerally salt and chalk notes. Disgorged November 2018. Alison Napjus - December 2020
Beskrivelse
Veuve Clicquot begaver os med den Champagne, vi i Danmark kærligt omtaler som Den Gule Enke, og for mange af vores forældre og bedsteforældre var det selve Champagnen. Det var den, der kom på bordet, når det skulle være ekstra fint, og det var den som blev mishandlet i flest danske hjem, fordi den absolut skulle opleves sammen med stykker af alt for sød kransekage nytårsaften.
Efterhånden, som vi blev en vindrikkende nation og valgmulighederne eksploderede, begyndte respekten for Den Gule Enke at falde godt hjulpet på vej af, at der stod lidt for mange alt for gamle flasker rundt om i Vin og Tobaksforretningerne, og det blev en accepteret del af vin snobberi at ringeagte Enken. Og sådan er det såmænd stadigvæk, på trods af at Den Gule Enke gangs på gang klarer sig nydeligt, når den skænkes for de internationale eksperter.
Det er derfor ingen overraskelse at Veuve Clicquot også fik roser med på vejen, da denne ekstra tørre og ekstra modnede udgave af Den Gule Enke ramte markedet for første gang i efteråret 2017. Den ramte simpelthen lige ned midt i tidsånden hvor mange efterspørger et lidt mere gastronomisk udtryk i skikkelse af mindre sukker og mere aromatisk autolyse.
Det var Veuve Clicquot’s Chef de Cave Didier Mariott, som havde fået lov til at steppe op og sammenstikke en særlig cuvée fra Veuve Clicquot’s imposante samling af gamle reserve vine, og allerede inden den første version blev frigivet var den volumen 2 i støbeskeen.
Der er tale om en særlig cuvée sammenstukket i 2015, der vidner om husets historiske savoir-faire. Der er tale om reservevine fra Cramant 1990, fra Aube 1998 og 99, fra Verzy 2006, fra Villers-Marmery 2008, fra Ay 2009 og 2010 samt fra Ville-Dommange 2012. Vinene har efter de er blevet forenet fået lov til at finde sammen i 24 måneder inden den fornyede flaskegæring og 36 måneders modning sammen med gærresterne, hvorefter den første flasker er degorgement til Extra Brut med en dosage på 3g. i november 2018.
Producent
Champagne Veuve Clicquot gemmer på historien om Barbe-Nicole Clicquot Ponsardin. Hun blev på grund af sine bedrifter "La Grande Dame" i Champagne. Hun mistede i 1805 sin mand, og stod som 27-årig alene tilbage med en datter på 3 og Champagnehuset Clicquot, som endnu ikke helt havde fundet ind til sin stil. Hun træffer den på det tidspunkt meget kontroversielle beslutning om at træde ind i den mandsdominerede verden for at føre familiefirmaet videre på trods af, at hun intet vidste om fremstilling, salg og markedsføring af Champagne.
Selvom Madame Clicquot døde 89 år gammel i 1866, tilskrives hun fortsat en betydelig del af æren for, at Champagne er ren og klar, idet hun sammen med sin kældermester opfandt det, vi i dag kender som "remuage-systemet" - den proces hvor flaskerne langsomt bringes fra vandret til lodret position for til sidst at få skudt bundfaldet væk.
Siden er Champagne Veuve Clicquot blevet et ikon i brancen, og det er Veuve Clicquot, der står bag "Den Gule Enke", som produceres i imponerende mængder, som er blevet mishandlet nytårsaften i mange danske hjem, fordi den absolut skulle opleves sammen med stykker af al for sød kransekage.
Frugten kommer dels fra Veuve Clicquot 's egne 284 ha. i 22 forskellige kommuner, dels fra opkøbte druer, der antages at komme fra yderlige 1.000 ha. spredt ud over hele Champagne distriktet. Det nøjagtige antal af kontrakter og størrelsen af den samlede produktion er en fabrikshemmelighed, men ingen er i tvivl om, at der er tale om et mægtigt puslespil, der kræver et stort logistisk setup, før det år ud og år ind lykkes at begave verden med Champagne Brut, Champagne Demisec og Champagne Rosé i en forbløffende ensartet kvalitet.
Oprindelse
Region
Champagne regionen ligger øst for Paris og dækker ca 30.000 hektar fordelt på 5 underregioner. Med en lav gennemsnitstemperatur på året, er druemodning vanskelig, og vækstsæsonen er kort med faretruende risiko for frost i blomstringsperioden og regn i høstperioden. Jordbunden er kalkholdig, særlig hvor markerne er placeret på skråninger. Både Pinot Noir, Pinot Meunier og Chardonnay bruges til Champagne ofte i en blanding. Druerne gæres indledningsvis til en tør hvidvin, der inden salg gøres mousserende ved hjælp af Methode Champenoise. Champagne kan både være blandet af flere årgange (Non Vintage) eller være fra en enkelt årgang (Vintage) og vin fra Champagne har en unik status indenfor mousserende vin.Distrikt
Aube også kendt som Cote de Bar er et område indenfor Champagne regionen. Aube udgør de sydligste vinmarker i regionen og ligger geografisk tættere på Chablis end på resten af de Champagne producerende områder. Jordbunden har af samme årsag flere fællestræk med Chablis, blandt andet solide forekomster af Kimmeridge ler og mergel. Vinmarksarealet er ca 8000 ha. Hoveddruen er Pinot Noir som pga de lune dyrkningsforhold modner godt her og giver fyldige vine, men også Chardonnay og Pinot Meunier er plantet her.
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter