Denne Champagne fra Veuve Clicquot er den, vi i Danmark kærligt omtaler som Den Gule Enke, og for mange af vores forældre og bedsteforældre var det selve Champagnen. Det var den der kom på bordet når det skulle være ekstra fint og det var den som blev mishandlet i flest danske hjem fordi den absolut skulle opleves sammen med stykker af alt for sød kransekage nytårsaften.

Efterhånden som vi blev en vindrikkende nation og valgmulighederne eksploderede begyndte respekten for Den Gule Enke at falde godt hjulpet på vej af, at der stod lidt for mange alt for gamle flasker rundt om i Vin og Tobaksforretningerne. Det blev en accepteret del af vin snobberi at ringeagte Enken, og sådan er det såmænd stadigvæk. I hvert fald er det bemærkelsesværdigt at verdens bedst sælgende Champagne stort set er uopdrivelig på restauranter med såkaldt “respekt” for sig selv.     

Vi vover det ene øje og hævdet at  Den Gule Enke er en af de mest undervurderede Champagner på markedet. Det er ikke det samme som, at der er tale om verdensklasse, men det er evident, at vinen klarer sig smukt, når den deltager i blindsmagninger. Der sker simpelthen noget, når eksperterne ikke får lov til at læne sig op ad deres fordomme.  Således strøg vinen helt til tops ved Decanter Magazines smagning i november 2020 af Non-Vintage Champagne med fokus på vinene fra medlemmerne af Union des Maisons de Champagne. Blandt 68 smagte vine modtog Veuve Clicquot 94-point, og blev kun overgået af Charles Lafitte og Henri Giraud, som fik et enkelt point mere.

Vinen fremstilles i dag på en base af ca. 50-55% Pinot Noir, ca. 28-33% Chardonnay og ca. 15-20% Meunier. Den nøjagtige drueblanding kendes ikke fordi produktionen er enorm og fordi der afhængig af basis årgangen indgår 30-45% af den såkaldte Vin de Reserve. Veuve Clicquot anfører selv at der indgår vine fra 50-60 forskellige Crus spredt ud over 22 kommuner i den endelige Cuvée, men antallet af kontrakter samt størrelsen af den samlede produktion er en fabrikshemmelighed. Det skulle imidlertid være ganske vist at der tale om frugt fra mere end 1.000 ha., og at den årlige produktion nu har passeret 25 mio. flasker.

Det er svimlende tal, og der er ingen er i tvivl om, at der er tale om et mægtigt puslespil, der kræver et imponerende logistisk setup. Alene derfor er det interessant at smage vinen og opleve, hvorledes det år efter år lykkes at begave verden med en Champagne Brut i en forbløffende ensartet kvalitet.

I løbet af de seneste 10 år er indholdet af Pinot Noir langsomt vokset med omkring 10%, indholdet af Chardonnay er vokset 3-5%, og som konsekvens deraf er indholdet af  Meunier faldet. Derudover modnede vinen i en årrække kun 24-30 måneder frem mod degorgement. Tiden med gærresterne er nu sat op til 30 måneder. 

Champagne Veuve Clicquot gemmer på historien om Barbe-Nicole Clicquot Ponsardin. Hun blev på grund af sine bedrifter "La Grande Dame" i Champagne. Hun mistede i 1805 sin mand, og stod som 27 årig alene tilbage med en datter på 3 og Champagnehuset Clicquot, som endnu ikke helt havde fundet ind til sin stil. Hun træffer den på det tidspunkt meget kontroversielle beslutning om at træde ind i den mandsdominerede verden og føre familiefirmaet videre på trods af, at hun intet vidste om fremstilling, salg og markedsføring af Champagne.

Selvom Madame Clicquot døde 89 år gammel i 1866, tilskrives hun fortsat en betydelig del af æren for, at Champagne er ren og klar, idet hun sammen med sin kældermester opfandt det, vi i dag kender som "remuage-systemet" - den proces hvor flaskerne langsomt bringes fra vandret til lodret position for til sidst at få skudt bundfaldet væk.

Siden er Champagne Veuve Clicquot blevet et ikon i brancen, og det er Veuve Clicquot, der står bag "Den Gule Enke", som produceres i imponerende mængder, som er blevet mishandlet nytårsaften i mange danske hjem, fordi den absolut skulle opleves sammen med stykker af al for sød kransekage.

Frugten kommer dels fra Veuve Clicquot 's egne 284 ha. i 22 forskellige kommuner, dels fra opkøbte druer, der antages at komme fra yderlige 1.000 ha. spredt ud over hele Champagne distriktet. Det nøjagtige antal af kontrakter og størrelsen af den samlede produktion er en fabrikshemmelighed, men ingen er i tvivl om, at der er tale om et mægtigt puslespil, der kræver et stort logistisk setup, før det år ud og år ind lykkes at begave verden med Champagne Brut, Champagne Demisec og Champagne Rosé i en forbløffende ensartet kvalitet.