Old school er den oplagte betegnelse, når talen falder på Thierry Mortet’s vine, som vi efterhånden har importeret i en menneskealder. Der er tale om klassisk burgundisk Pinot Noir nogle år dyrket på kanten af, hvad der er muligt for druen, og sværger du til lys, feminin og slank Bourgogne med stor aromatisk finesse, er du på rette vej. 

Her Thierry Mortets fine generiske Chambolle-Musigny, som han sammenstikker fra 4 små parceller med op til 50 år gamle vinstokke, der i de gavmilde år tilsammen blot resulterer i 1.500 flasker. De 4 parceller ligger alle nede ved RH 74 ikke langt fra det berømte Clos de Vougeot hvor Thierry i mere end 10 år praktiserede økologisk landbrug midt imellem alle traditionalisterne.

Det sluttede i 2014 hvor Thierry efter nogle år med store klimatiske udfordringer, der blev toppet op af drilske ændringer i det økologiske regelsæt og den rigide administration af samme, besluttede, at økologien ikke længere gav nogen mening for ham.Men efter 5 år uden papir på økologien er Thierry tilbage, og det er ganske vist, at Thierrys hjerte også i perioden med rod i papirerne har banket for den størst mulige biodiversitet, og der har aldrig været andre forbudte kemikalier blandt vinstokkene end dem, som er blæst ind fra naboerne.

Thierry praktiserer kraftig beskæring af de grønne druer for at øge intensiteten i de klaser, som fik lov at blive hængende frem til høsten, som startede allerede i den første uge af september. Druerne plukkes i hånden og de mindst smukke klaser bliver efterladt i vinmarken for ikke at ”blande blod” med den bedste frugt. Der sker yderligere en sortering, inden druerne afstilkes og hældes på en lille rustfri gæringstank og forvandles til en vin som modner i 16 måneder i nye (30%) og brugte fade. Herefter sammenstikkes den endelige vin i rustfrit stål hvorefter den tappes på flaske.

Resultatet er en vin der som altid viser stor generøsitet ved frigivelsen. Den er stadig til den elegante side, men ikke uden substans. Der er noter af hindbær, jordbær, kirsebær og viol og, der bliver omfavnet af søde krydderier fra fadlagringen. Blød og aromatisk i munden med en dejlig underliggende friskhed, som virker læskende og giver vinen flot længde.

Som altid er Bourgogne på dette niveau et fortræffeligt valg til fjerkræ. De tamme af slagsen i de tidlige år, senere - når modenheden og kompleksiteten ankommer til vinen - bliver fjervildtet det bedste match. Prøv den for eksempel til en grydestegt gråand med kantarel ragout, dampede porrer og parmesan.

Thierry Mortet er bror til den berømte nu afdøde Denis Mortet. De arbejdede i en årrække sammen med deres far Charles Mortet og da han trak sig tilbage 1991 lå det lige for, at sønnerne skulle drive vingården videre.

Denis og Thierry havde imidlertid hver sin idé om, hvordan druerne skulle forvandles til vin, og de var heller ikke enige om hvorledes vinstokkene skulle passes og plejes. Så der var ingen anden udvej end at dele familiens forskellige parceller mellem de to brødre. De blev enige om fordelingen og endnu engang betød et generationsskifte i Bourgogne, at vi fik flere vine at vælge i mellem, og færre flasker af hver enkelt vin.

Thierry Mortet fik ca. 4 ha. og har siden erhvervet lidt mere end 3 ha., således at han i dag har 7,3 ha. at se til fordelt på 3,9 ha. i Gevrey-Chambertin, 0,5 ha. i Chambolle-Musigny, 0,2 ha. i Marsannay og 2,7 ha. i den upåagtede kommune Daix helt oppe på kanten af Dijon. Det meste handler om Pinot Noir, og til sammen bliver det til blot 30-35.000 flasker fordelt på 10 vine.

Thierry er traditionelt funderet, han køber sine fade hos Rousseau og Toutan og ved blandt andet at fjerne alle stilke fra druerne forud for gæringen og efterfølgende holde igen med fadlagringen efterstræber han frugten og finessen frem for kraft og styrke.

Han blev tidligt optaget af en naturlige cyklus og biodiversiteten og i årevis har han praktiseret økologisk landbrug, mens hans kollegaer lystigt forsatte med at sprøjte løs. Vi skal dog frem til 2007, før Thierry fandt det nødvendigt at få papir på sine arbejdsmetoder.

Og sådan var det i et par år indtil vanskeligt vejrlig tvang ham til at bruge traditionelle bekæmpelsesmidler fordi han simpelthen ikke havde timer nok i døgnet og folk nok på lønningslisten til at modstå sygdomspresset (råd og meldug) ude blandt vinstokkene. Siden har vejrguderne været mere nådige og fra og med 2019-årgangen bærer vinene igen det økologiske certifikat.