Domaine Pousse d'Or ejer 0,20 sydøst vendte ha. på den øverste del af den berømte Premier Cru mark Les Amoureuses, lige der hvor den slår et knæk, og på 2 sider er omgivet af selveste Les Musigny. Her består jordbundet af et kompakt lag af rødt ler, som vinstokkene skal trænge ned igennem inden de rammer de næringsfattige lag af kalksten. En diversitet i jordbunden, som de få heldige ejere af jordlodder på netop dette sted tilskriver kompleksiteten i deres vine.

Vinstokkene, der er tilplantet 1976 og 1977, passes efter biodynamiske principper, og i kælderen inddrages månefaserne i planlægningen af arbejdet. Altså ingen sprøjtning med pesticider, ingen ukrudtsmidler og kun organisk gødning i vinmarken, der pløjes regelmæssigt med hesteforspand for at lufte og berige jorden uden tryk fra tunge traktordæk, upåagtet hvad der sker i rækkerne ovenfor og nedenunder det sted hvor Pousse d'Or regerer.

Druerne er naturligvis håndplukkede med en soignering allerede oppe i vinmarken og fremme på vingården befries druerne for stilkene inden de får en tur gennem et nyindkøbt optisk sorteringsanlæg. Herefter køles de ned for udblødning i op til en uge inden gæringen sættes i gang uden tilsætning af fremmede gærstammer. I de tre uger gæringen varer arbejdes der med "punch Downs" morgen og aften hvorefter vinen modnes 15 måneder på fade (30% nye) uden omstikninger undervejs. Herefter er vinen tappet på flaske direkte fra fadet uden forudgående klaring og filtrering.

Les Amoureuses lægger langsomt fra land og kan virke noget reserveret mens den er ung, og vil meget gerne på en karaffel, såfremt du skal opleve potentialet og den delikatesse som langsomt pibler frem. En relativt slank vin med markante, men også elegante tanniner, der manifesterer sig i munden som et bevis på at vinen vil udvikle sig yndefuldt mindst 20 år efter høsten.

Benoît Landanger funderede over det at være biodynamiker i solrige og generøse årgange; da Allen Meadow var forbi i april 2020 for at smage vinene fra 2018-årgangen, og han sagde blandt andet: Man skulle tro, det var enkelt i en varm og tør årgang som 2018, men faktisk var det af forskellige grunde overraskende kompliceret. Det sværeste var beslutningen om det optimale øjeblik for at starte høsten. På trods af en hurtig og jævn blomstring var modningen ujævn på mange af vores parceller, så den rækkefølge vi høstede de forskellige parceller var ikke den samme, som normalt. Vi valgte til sidst at begynde allerede den 27. august, og vi plukkede meget sund og moden frugt med et godt potentielt alkohol indhold i gavmilde mængder. Faktisk de samme som dem, vi oplevede i 2017. Jeg valgte også at vinificere meget blødt af frygt for at udtrække for meget tannin og dermed ende med vine ude af balance. Jeg tror, vi fik truffet flest rigtige beslutninger, men jeg indrømmer at der var en masse små detaljer, som stressede mig under vejs."

Domaine Pousse d'Or udenfor Volnay er en af de mest iøjnefaldende vingårde i Côtes de Beaune. Domainet blev etableret i sin nuværende form tilbage i 1964, da 2 domainer blev slået sammen og vinene fra de dengang 13 ha. blev ført frem til verdensberømmelse af Gérard Potel, der både var gourment, vinkender og en af efterkrigstidens største vinmagere i Bourgogene.

Undervejs fatter forretningsmanden Patrick Landanger interesse for Gérard Potel's projekt, og han køber sig ind på ejendommen for en del af den formue han havde tjent på produktion af ​​kirurgiske og ortopædiske instrumenter. Oprindeligt var det Patrick Landanger's at investere i Midi, men da Gérard Potel døde i 1997 og hele domainet kom til salg slog han til, og Patrick Landanger måtte erkende at han ikke længere blot var en passiv invester, men en Propriétaire Récoltant.

Det førte til væsentlige tilføjelser til porteføljen; i Corton og Puligny-Montrachet og senere et større opkøb i Chambolle-Musigny som betyder at Domaine Pousse d'Or idag disponerer over 18 ha. fordelt på en perlerække af prestigefyldte parceller med premier og grand crus status fra Morey-Saint-Denis og Chambolle-Musigny i nord, over Corton, Pommard og Volnay, og ned til Puligny-Montrachet og Santenay mod syd.

Tilsammen resulterer det i omkring 90.000 årlige flasker fordelt på 16 forskellige labels, der enten er økologisk certificerede eller som det hedder "skabt med så stor respekt for jorden og de næste gennerationer" at det ikke betyder noget at certificeringen af de enkelte parceller blev umuliggjort på grund af den specielle ejemdomsfordeling i Bourgogne.