Clos de Bèze er den ældste og mest prestigefyldte af de 9 Grand Cru marker, der deler navnet Chambertin. Munkene fra klosteret i Bèzes fik vingården foræret tilbage i år 630 og dyrkede vin på stedet frem til 1219, hvorefter de romerskkatolske præster ved Diocèse de Langres tog over og fortsatte indtil deres besiddelser blev konfiskeret under den franske revolution. I dag er de 15 ha. på Clos de Bèze fordelt mellem 14 forskellige producenter hvoraf Domaine Drouhin-Laroze med 1,5 ha. tilplantet højt oppe på marken i 1949 er den ene.
I 2017 måtte man igen klippe kraftigt i drueklaserne, efterhånden som høsten kom i hus i perioden mellem den 6. og 15. september. Ikke på grund af råd eller sygdom, men fordi modningen på de enkelte vinstokke var meget ujævn som følge af, at frosten den 29. april sved mange knopper. Men det kunne være gået meget værre, bedyrer Philippe Drouhin, og fortæller om en fantastisk fælles indsats, hvor vinbønderne sammen med deres familier og venner i de tidlige morgentimer mødtes ude i vinmarkerne og tændte bål for at ryge frosten bort og dermed begrænse skaderne.
Det lykkedes næsten og da sorteringsarbejdet var færdigt havde man nok til at fylde 20 fade i kælderen, hvor Philippe Drouhin’s datter Charlotte har været tilbage fra barsel i et par år og nu sammen med sin lillebror Nicolas uden det store drama får lov til at sætte væsentlige fingeraftryk på druernes forvandling til vin. Således er next generation stærkt optaget af den forandrede kompleksitet anvendelsen af hele drueklaser tilfører til vinene. I 2017 er der derfor brugt 25% hele drueklaser under gæringen, hvorefter vinen er modnet 18 måneder i fade fra Allier og Nivemais skovene (80% nye) Herefter er den endelige cuvée sammenstukket og efter yderligere et par måneders hvile tappet på flaske uden klaring eller filtrering.
En imponerende vin med masser af blomstrende moden frugt i form af skovjordbær, kirsebær brombær og vilde violer, der allerede er vad at løsrive sig fra den markante fadopdækning. Fuld af fascinerende detaljer og nuancer, som det bare er en fornøjelse at inhalere. Derpå nærmest intens, aromatisk og raffineret i munden. Krydret, struktureret, fokuseret og derpå nærmest eksplosiv i den mineralske finale hvor den fint integrerede garvesyre og relativt høje frugtsyre bidrager smukt til vitaliteten. Imponerende!
Stor rød Bourgogne fortjener ægte vildt. Her drømmer vi os tilbage til Paul Bocuse dengang han selv regerede i eget køkken serverede en kongelig hare for Senator Couteaux og senere i sin opskrift dikterede, at dyret ”skulle være af hankøn, have rød pels og dræbes i bjergene uden at miste én eneste dråbe blod på det tidspunkt hvor den ikke længere var killing, men dog heller ikke helt udvokset.”.

Stemningsfyldt billede fra vinbøndernes fælles kamp mod frosten i de tidlige morgentimer den 29. april 2017