Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 4.845,-
Chablis Les Clos Grand Cru
- 6 stk. 4.845,-
950,-
1.266,67 pr. l.
6 stk.
4.845,-
807,50 pr stk.
Spar 855,-
Beskrivelse
Med sine 24,8 ha. er "Les Clos" den største af de 7 Grand Cru marker på højrebredden af Serian floder lige ovenfor Chablis by. Herfra henter Brocard dels fra egne parceller på toppen af bakken, dels fra et par druedyrkere, som familien har samarbejdet med i årevis, frugten til denne vin, der er den fyldigste og dermed også mindst "Chabliske" i familien.
Især i et år som 2018 hvor en perfekt varm og nærmest problemfri vækstsæson blev rundet af en høst i det allersmukkeste efterårsvejr hvor vinbønderne uden stress kunne vente på at det rette tidspunkt indtraf. Druerne nåede med andre ord at modne til perfektion, og dem, der har levet længe nok, trækker paralleller til den gavmilde 1982-årgang.
Til Les Clos anvendes udelukkende den frit løbende most fra den pneumatiske presse, og gæringen sker under nøje temperaturovervågning i rustfrit stål uden tilsætning af fremmede gærstammer. Når den malolaktiske fermentering er afsluttet modner 1/3 del af vinen i 14 måneder på fade (20% nye), mens resten får lov til at blive sammen med gærresterne i ståltankene indtil den endelige vin sammenstikkes og tappes på flaske efter en let filtrering.
En herlig umiddelbar, intens og fyldig Chablis, som godt et øjeblik kan lede tanken hen på Meursault, indtil man brat bliver revet tilbage til virkeligheden af de salte mineralske noter af østersskaller. Masser af modne citrusfrugter som lykkeligt bliver omgivet at saftige hvide ferskner og gule blommer. Fyldig, meget ekspressiv, allerede charmerende og selvom solen skinnede meget i 2018, så er den fine syre der stadigvæk, hvilket gør eftersmagen lang og læskende. Det er ret enestående!
Det ultimative bud på vinen til østers og andre skaldyr, og selv når de allermest fyldige saucer ledsager fisken sørger den fornemme syre for det rette modspil.
Producent
Jean-Marc Brocard er et meget gæstfrit menneske, der altid byder velkommen i sin kælder, byde på et glas og måske en smuk rundtur i hans marker hvis vejret tillader det. Han bruger de mest moderne metoder når de mange vine kommer til verden i det store og topmoderne produktionsanlæg på Domaine Sainte Claire.
Alle processer er elektronisk overvågede og der er total kontrol med temperaturen i alle de rustfri ståltanke hvori druerne fra de mange forskellige parceller vinificeres hver for sig for at transformere de enkelte vinmarkers særpræg videre til de færdige vine.
Jean-Marc Brocard siger, at "Sandheden om en vin ligger gemt i den jord, som vinstokkene vokser i" og fortsætter: "Vores dygtighed i kælderen og teknikken er selvfølgelig vigtig, men det er kun instrumenter vi bruger til formidling, og dybest set er vin et produkt af den jord hvori vinstokkene vokser. I Chablis er jordbunden usædvanlig. Ja der findes ikke noget tilsvarende noget andet sted i verden, og derfor er jeg sikker på at fremtiden tegner lyst for Chablis også i det nye årtusinde."
Jean-Marc er med andre ord en af de varmeste fortalere for begrebet "terroir". Han mener, det er jordens særlige rigdom på kalksten med indlejringer af millioner af bittesmå maritime fossiler, der giver Chablis sit unikke aromaspil, og derfor har brugen af fade længe været bandlyst.
I 2008 blev vinmageren Patrick Piuze imidlertid erstattet af Nadine Gublin, der også arbejder for Martin Prieur på Domaine Jacques Prieur, og det har medført, at det fadfri regime nu er slut, og erstattet af en filosofi hvor 15-20 % af materialet til Grand Cru vinene modtager op til 18 måneders fadlagring.
Jean-Marc er ud af landbrugsfamilie fra Côte d´Or, men hans familie dyrkede ikke vin. Det var først da han giftede sig med barndomsveninden Claudine, og hans svigerfar, som var vinbonde i St-Bris-le-Vineux, forærede han 1 ha. med vinstokke i bryllupsgave, at eventyret begyndte.
Siden er det gået stærkt, og i dag er Domaine Brocard med sine 150 ha. og mere end 500.000 årlige flasker en af de mest betydende producenter i Chablis både kvantitativt og kvalitativt. Alligevel er det stadig et familieforetagne og Jean-Marc har haft det held at se at hans nu voksne børn, sønnerne Stéphane og Julien samt datteren Céline og nu også hans svigersøn Fréderic Gueguen alle satser på at videreføre hans livsværk.
Oprindelse
Region
Bourgogne ligger centralt i det østlige Frankrig med hjertet koncentreret mellem byerne Dijon og Lyon. Overordnet set deles det fra nord til syd ind i: Chablis, Cote d'Or med Cote de Nuits og Cote de Beaune, Cote Chalonnaise, Maconnais og Beaujolais. Området har fastlandsklima og de korte somre kan gøre druemodning udfordrende. Jordbundsforhold er af særlig stor betydning her og små udsving kan give anledning til enorme prisforskelle i den færdige vin. De to hoveddruer er Chardonnay og Pinot Noir, og mange de bedre vine fra Bourgogne kan udvikle sig adskillige år i flasken. I Maconnais dyrkes den grønne drue Aligoté endvidere, mens Beaujolais stort set kun fokuserer på den blå drue Gamay.
Distrikt
Chablis er et historisk vinområde i det centrale Nordfrankrig. Rent administrativt tilhører Chablis Bourgogne, om end området geografisk ligger tættere på Champagnes sydligste vinmarker og distancen til det centrale Bourgogne, Cote d'Or, er ca 100 km. Af samme årsag er klimaet i Chablis køligere, og appellationen dækker udelukkende hvidvin lavet på Chardonnay. Jordbunden i de centrale og bedste marker er domineret af den fossilholdige Kimmeridge ler, mens randområderne har større forekomster af Portlandian jord, der overordnet set anses for ikke at kunne give samme høje kvalitet i den færdige vin som Kimmeridge leren. I Chablis findes 4 appellationer: Chablis Grand Cru, Chablis Premier Cru, Chablis og Petit Chablis, og som det er sædvane for Bourgogne, er status afgjort af markernes beliggenhed og jordbundsforhold. Vinene er sjældent fadlagrede (med undtagelse af visse Grand Cru vine), og fremstår med lettere krop og mere syre end de hvide Bourgognevine fra Cote d'Or .Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter