Fakta
- VinTypeRødvinHvidvinChampagneMousserende vinFine WineRosévinDessertvinPortvinHedvinSherryNaturvinOrangevinAlkoholfri vinSmagekasserLykkekasserGavekortAlle vineOmråderBourgogneBordeauxRhôneSancerrePiemonteToscanaPomerolRibera del DueroLoireMoselVenetoMarlboroughCalifornienDruePinot NoirChardonnaySauvignon BlancCabernet SauvignonRieslingGrenacheMerlotTempranilloCabernet FrancSyrahNebbioloMalbecSangiovese
- Spiritus & Drikke
- Mad
- Grej & Gaver
- Events
- Tilbud
- InspirationLæs om vin & madRejseguide til vin og madMit bedste mad & vin tipVinproducenterVin & MadVin & OstRåvarefokusKokketipsBarskabetVinvidenOm LøgismoseBocuse d'Or DanmarkHistorien om LøgismoseKlub Løgismose Vin & MadSmag, holdning og håndværkBag om LøgismoseLøgismose MejeriLøgismose kyllingenKontaktJob hos Løgismose
- Opskrifter
- Butikker
- 6 stk. 3.819,90
Central Otago Te Wahi Pinot Noir
- 6 stk. 3.819,90
749,-
998,67 pr. l.
6 stk.
3.819,90
636,65 pr stk.
Spar 674,10
Beskrivelse
Cloudy Bay lancerede deres første Pinot Noir tilbage i 1989 og siden er arbejdet med at perfektionere det New Zealandske udtryk fra Bourgognes blå moder drue blevet en besættelse for de forskellige teams af vinmagere, der har arbejdet på Cloudy Bay. Der er indrettet en særlig gærings- og modningskælder til de røde vine, og efterhånden er man nået forbi 10 forskellige kloner af Pinot Noir, der dels høstes i Marlborough, men nu også fra en halv snes parceller omkring Bannockburn, Bendigo og Lowburn i det noget køligere såkaldte Cromwell Bassion i Central Otago. Og det er herfra frugten til denne vin, der er Cloudy Bays røde flagskib stammer.
Teamet mener, de her har fundet det optimale terroir for Pinot Noir på New Zealand, og vinen, der første gang blev produceret på frugt fra høsten i 2010, har derfor fået navnet "Te Wahi", som på den lokale Maori-dialekt slet og ret betyder "selve stedet". Her i den 9. årgang blev man begavet med en gavmild frugtsætning, og derpå handlede det i løbet af en ekstremt varm men også meget fugtig sommer om at finde den rette balance mellem blade der fik lov til at hænge for at beskytte mod solen og blade der klippet væk for at klaserne kunne slippe af med fugten. Høsten startede allerede den 8. marts og sluttede den 23. marts mere end en måned tidligere end i 2017 efter en kampagne, som den tekniske direktør Jim White siden har kaldt afslutningen på ”a tricky vintage.”
Efter en omhyggelig soignering af druerne blev hovedparten af stilkene fjernet, men de klaser som blev vurderet smukke nok (22% og ny rekord) røg hele ned i de åbne gæringstanke, hvor de gennemgik en såkaldt kold udblødning i 5 døgn inden den egentlige gæring fik lov til at gå i gang uden justeringer med fremmede gærstammer. Afhængig af forløbet i de enkelte kar fik vinen mellem 17 og 25 dage med 4 daglige ned standsninger af hatten inden den blev pumpet fri af skaller, sten og stilke og fyldt på franske barrique (30% nye) hvor den modnede i 12 måneder. Herefter blev den endelige cuvée sammenstukket og siden aftappet den 12. februar 2020.
Resultatet er blevet en ganske intens Pinot Noir med associationer til brombær, blåbær, kirsch, kirsebær, lavendel, vanilje, chokolade, røg, læder og lakrids såvel i næsen som i munden. Fyldig, men også med en fin syre og salt mineralitet som binder det hele smukt sammen. Igen mere alvorlig end mange andre Pinot Noir vine fra New Zealand og på sin vis i sin egen liga.
Producent
Navnet kommer fra den legendariske kaptajn James Cook som på en rejse til New Zealand tilbage i 1770 observerede hvorledes udvaskningerne fra floderne efter kraftig regn forplumrede vandet i bugten og derfor døbte området Cloudy Bay.
Cloudy Bay Vineyards blev etableret i 1985 af David Hohnen, der allerede havde bevist sin tæft på Cape Mentelle ved Margaret River i det vestlige Australien. Dengang var der kun få, der kunne fornemme mulighederne i Marlborough, men David Hohnen var overbevist om, at potentialet var der, og at han med det rette hold omkring sig og med frugten fra de bedste parceller kunne producere mageløse vine.
Cloudy Bay Vineyards blev med andre ord etableret på noget der lignede bar mark og formåede på nogle få år at blive et ikonisk forbillede for en hel generation af nye håbefulde vinmagere. New Zealand blev pludselig kendt for andet end kiwi, og når det drejer som om sprøde hvidvine skabt på druen Sauvignon Blanc blev Marlborough det interessante alternativ til de klassiske Sauvignon distrikter langs Loire-floden.
Det er ganske enestående at en enkelt vingård på den måde bliver lokomotiv for en hel region, men ved indgangen til det nye millennium var Cloudy Bay Vineyards forvandlet fra en lystigt eksperimenterende vingård til et af de bedst kendte brands i vinens verden og de 2 vinmagere Kevin Judd og Tim Heath blev hyldet som stjerner af en enig internationale presse.
En af årsagerne til den store succes var at David Hohnen allerede i 1990 valgte at sælge både Cloudy Bay Vineyards og Cape Mentelle til rigmanden Joseph Henriot som dengang ejede Champagne Veuve Clicquot og velvilligt investerede adskillige millioner € i de 2 vingårde så de kunne ekspandere i kvalitet.
I 2003 fulgte så Louis Vuitton Möet Hennessey opkøb af Veuve Clicquot og dermed også af Cloudy Bay Vineyards hvilket i de efterfølgende år forårsagede en del uro, som først fik David Hohnen og siden hele det oprindelige hold til at søge nye udfordringer.
Cloudy Bay Vineyards ledes i dag af Yang Shen (der kommer fra en stilling i koncernens kinesiske satsning på mousserende vin ”Chandon China”) og sammen med de nu 3 vinmagere Victor Joyeux, Daniell Sorrell og Nicolai St. Georges, der kom til i 2020, skal han forsøge at fastholde Cloudy Bay Vineyards ledende position.
Løgismose har tilbudt vine fra Cloudy Bay i mere end 20 år. Du kan se det aktuelle udvalg her
Næringsdeklaration
Indeholder sulfitter