Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring
Andre fristelser fra Castellroig - Sabaté I Coca
Caves Castellroig, C-243a, Km 1, 08739 Subirats, Barcelona, Spanien
Indtast din e-mail og vi sender dig et link, som du kan bruge til at ændre din adgangskode. Bemærk at linket kun er gældende i 3 timer.
Nulstillingslink er afsendt
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
2013 - Castellroig - Sabaté I Coca
245.00
DKK
245,-Guia de Vins de Catalunya 9,66 Extraordinari Guia de Vins de Catalunya
2012-årgangen i Guia de Vins de Catalunya 2020
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
Castellroig har fået en vin med i den nye ”Paraje Calificado”, som er etableret som et udstillingsvindue for Spaniens ypperste mousserende vine. Castellroig er derfor i dag meget mere end et solidt insidertip, og Marcel Sabaté er ikke længere bare 4. generation i Sabaté-familien. Nu plukker han kirsebær sammen med de magtfulde kollegaer fra Codorníu og Freixenet, og hvis han følger med i den internationale presse, vil han kunne se sig omtalt som en af de nye pionerer, der er i fuld færd med at skabe fornyet respekt omkring Spaniens mousserende vine.
Desværre er ikke alt fryd og gammen. Således stiftede 6 af de mest seriøse producenter (heriblandt Castellroig) tilbage i juli 2017 Viticultors i Elaboradors Corpinnat og registrerede samtidigt Corpinnat som et internationalt varemærke. Siden har de gennem langstrakte forhandlinger forsøgt at få embedsmændene bag Consejo DO Cava til at stramme grebet om de producenter, som fortsat har blikket alt for stift rettet mod den laveste fællesnævner.
Det lykkedes ikke, og i januar i 2019 meddelte Corpinnat, der i mellemtiden var kommet op på 9 medlemmer, at de fremadrettet ikke længere ville markedsføre deres vine under DO Cava. Derfor skal vi nu vænne os til fantasinavnet Corpinnat, der er en sammentrækning af COR (hjerte) PINNA(Penedès) NAT (født) og altså betyder "født i hjertet af Penedès".
Denne Corpinnet Brut Nature Josep Coca erstatter således den vin der frem til og med 2011-årgangen hed Cava Gran Reserva Brut Nature Josep Coca, og selvom udtrykket "Gran Reserva" er faldet af i svinget, er der på flere fronter tale om en opgradering. Således er flaskemodningen løftet fra 36 til hele 62 måneder, og nu høstes mere end 90% af frugten ad flere omgange fra 4 parceller med gamle Xarel-Lo og Macabeo vinstokke på den nyudnævnte Cru terroir Terrasses del Bitlles, der er under konvertering til økologi.
Vinene fra de forskellige parceller og druer gærer hver for sig i små rustfri ståltanke og sammenstikkes i december til den endelige cuvée, som fyldes på flasker for at eftergære og modne i de 72 måneder inden bundfaldet bliver skudt bort og flasken efterfyldes med vin fra andre flasker inden Champagneproppen bliver skudt på plads og bundet fast.
En insisterende Cava/Corpinnet med en dybde og en fasthed i udtrykket, som er ganske enestående. Der er smukke fine og vedvarende perler, og henover bruset og prikkerne udvikler duftens sig til en tour de force af akaciehonning, citroncreme, bivoks, hvide blomster, eukalyptus og anis. Den er fyldig og nærmest insisterende på midtpaletten hvorfra masser af saft og kraft i form af piberøg og valnødder fylder hele munden.
Vil fungere fint til en kastanjesuppe kogt på kalveskank som drysses med ristede hasselnødder eller sammen med et dybt smagende stykke iberisk Pata Negra skinke.
Bemærk at der er udførlige oplysninger om høst, modning og degorgement på hver enkelt af de nummererede flasker.
Årgang | 2013 |
Land | Spanien |
Region | Catalunya |
Distrikt | Cava Corpinnat |
Producent | Castellroig - Sabaté I Coca |
Vinmager | Marcel Sabaté |
Druer | Xarel-lo (82 %) |
Macabeo (18 %) | |
Nettoindhold | 0,75 l |
Lukkeanordning | Champagneprop |
Antal flasker produceret | 13700 |
Produktionsform | Økologisk & Vegan(sk) |
Alkoholprocent | 12,5 % |
PH-værdi | 3,1 |
Restsukker | 1,95 g/l |
Syreindhold | 6,2 g/l |
Svovlindhold | 82 mg/l |
Lagring | 67 måneder på flaske inden degorgement. |
Forventet holdbarhed | 3-4 år fra degorgement. |
Serveringstemperatur | 7 - 9 °C |
Varenr.: | 215588 |
Marcelino Sabaté og hans søn Marcel, er henholdsvis 3. og 4. generation og oparbejdelsen af knowhow gennem generationerne spiller en central rolle i alt, hvad der foretages hos Castellroig.
For eksempel er respekten for biodiversitet i vinmarkerne af største betydning for Sabaté-familien, og sådan har det været siden de startede med at lave vin i 1800-tallet. Det er så tæt på økologisk, som det kan komme, men Castellroig er ikke certificeret - ikke endnu.
Druerne hentes udelukkende fra egne marker, og familien har derfor i modsætning til mange andre Cavaproducenter fuld kontrol over kvaliteten. Deres fokus på terroir er der ikke mange i Penedes, der kan matche, og hver parcel holdes adskilt i vineriet og sammenstikkes først til sidst lige inden vinen aftappes på flaske for at gennemgå den såkaldte 2. gæring og få de livgivende bobler.
Som udgangspunkt får basisvinen lov til at udvikle sim mousse i 18 måneder inden den degorgeres og får sin prop. Allerede dette er længere tid end minimumskravet i Champagne og for reserva og gran reserva vinene er modningstiden helt op til 48 måneder. Kun basis vinen tilsættes likør ved degorgeringen. Alle andre vine efterfyldes blot med den samme vin og er derfor i princippet "nature".
Marcel Sabaté er meget opmærksom på, at tidspunktet for degorgeringen er væsentligt for forbrugerne på købstidspunktet, og derfor har dette været stemplet på alle flasker i adskillige år. Senest har Marcel besluttet ikke længere at style vinene med den såkaldte "vin de reserve", og alle Cava fra Castellroig er derfor i dag årgangsvine.
Den gennemgående kvalitet og det målrettede arbejde for "transparency" har betydet af Castellroig i dag er et af lokomotiverne i den spanske Cavaindustri og i 2016 blev Fina Sabaté i Coca - Castellroig kåret til årets vingård i Catalonien af "Asociación Catalana de Sumilleres (ACS)", samtidigt med at vinene kom med i konsortiets nye kategori for de bedste Cava vine kaldet "Vins de Terrer".
Marcel Sabaté har i adskillige år været meget aktiv i konsortiet plæderet for at bundniveauet i Cava industrien skulle løftes og selvom det selvfølgelig var fint at Castellroig kom med i det fine selskab var han ikke tilfreds. Han mente ikke at en ny topkategori ikke satte nogen prop i de stride strømme af Cava, der strømmede ud på markedet under forskellige registrerede varemærker, der gjorde det svært for forbrugerne at spore kilden, og derfor begyndte han sammen med en række ligesindede producenter at forberede sit exit fra Cava konsortiet og Cava appellationen.
Bruddet kom i 2018 da Castellroig sammen med Nadal, Gramona, Llopart, Recaredo og Torelló meddelte at de havde formuleret fælles sæt spilleregler og patenteret navnet Corpinnat, således at de kunne markedsføre deres vine i en selvstændig kategori.
Det har derfor i nogle år været spændende at modtage nye sendinger fra Castellroig. Var det en Cava, var det en Vins de Terrer eller var det en Corpinnat? Uanset hvad virker det som om profilen i vinene er blevet skærpet og det der i forvejen var godt er nu blevet endnu bedre. Samtidig er løsrivelsen blevet en succeshistorie, som flere andre kvalitetsorienterede producenter gerne vil være en del af. Således er foreløbig (forår 2020) Can Feixes, Júlia Bernet, Mas Candi og Desc Regut blevet indlemmet i flokken.
Catalunya ligger i Spaniens nordøstlige hjørne. Klimaet er stærkt influeret af Middelhavet med lune og tørre dage og begrænset nedbør, mens der mod nord for foden af Pyrenæerne er væsentligt køligere. Regionen dækker over 11 DO'er hvoraf den ene dækker hele regionen. Der findes også en enkelt DOCa, Priorat. Der produceres en bred række af vintyper i Catalunya fra mousserende Cava til kraftige rødvine på Tempranillo, Garnacha og Monastrell. Her findes også større beplantninger af internationale sorter som Chardonnay og Cabernet Sauvignon
Corpinnat blev udkommet af 4 års tovtrækkeri i Penedes, hvor 9 vingårde endte med at melde sig ud af Cava DO for at starte Corpinnat. Oprindeligt var deres ønske, at Corpinnat skulle leve i sameksistens med Cava DO, men kun være tilladt at bruge af producenter, som levede op til den række krav, som var blevet defineret af gruppen. Hele idéen udsprang af ønsket om at hæve kvaliteten i området ved at indføre yderligere produktionskrav blandt andet længere lagring sur lie, 100% økologisk dyrkede druer og 100% fremstilling på vingården.
Da der ikke kunne opnås konsensus om sameksistens, meldte de 9 vingårde sig i januar 2019 ud af Cava DO og markedsfører nu deres vine under den ikke officielt regulerede kategori Corpinnat. Corpinnat, der frit oversat betyder ”hjertet af Pendes” er derfor ikke en DO, men kan nærmere betegnes som en forening. De 9 producenter er blandt de mest toneangivende i Penedes, og de har endvidere afgrænset et geografisk område på 22.966 ha (61% af området for Cava DO i Penedes) hvor Corpinnat kan produceres. Det betyder, at der er åbent for nye producenter i Corpinnat, som producerer vin indenfor den geografiske afgrænsning og som følger reglerne.
Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring