1980'ERNE – DET FØRSTE ÅRTI PÅ NORDRE TOLDBOD

Vi fejre jubilæet ved at fortælle om den rejse, butikken har været på, samtidig med at vi finder gamle klassikere frem fra hylderne.

­Fagekspert Per Bach | 1. februar 2022 | Nr. 1 2022

Løgismoses vinlager i den gamle varmestue var ligesom så meget andet en knopskydning for Lene og Sven Grønlykke.

Vinklubben var blevet en etableret succes. Flere og flere medlemmer spurgte, hvorfor pokker det ikke var muligt at købe ekstra kasser, så det lå lige til højrebenet, og med valget af de uprætentiøse rammer kom det, det handlede om, til at stå i centrum. Det handlede udelukkende om at sælge kassevis af nøje udvalgte vine, som man ikke kunne finde andre steder.

Udvalget var beskedent, men med nogle vine fra restauranterne, vine fra vinklubben og vine fra Beaujolais og Georges Duboeuf blev Nordre Toldbod tidligt en omvej værd. Især vinene fra Georges Duboeuf var i de første år et bærende element, fordi de kom med en saftig drinkability, som Grønlykkerne var med til at forstærke ved igen og igen at insistere på, at serveringstemperaturen skulle sænkes.

I 1980'erne var det hipt og en lille smule oprørsk at fravælge Bordeaux til fordel for Beaujolais. Det var dengang Vingård - strædet foran Kong Hans Kælder stadig blev proppet af glade, skålende københavnere, når den nye Beaujolais arriverede.

Oplev eller – hvis du er gammel nok – genopleve to af de vine, som var fast i sortiment de første år:
En Mâcon Blanc og en Moulin-à-Vent begge relateret til Georges Duboeuf.

 

Mâcon-Villages Blanc, 2020 Domaine Les Chenevières, Bourgogne

Denne Mâcon Villages blev lanceret i Løgismoses Vinklub i en lidt anden forklædning tilbage i juni ‘82, efter at Lene Grønlykke havde besøgt vinbonden Michel Lenoir sammen med Georges Duboeuf og aftalt, at hans vin skulle sendes nordpå.

I dag er det hans to sønner Vincent og Nicolas, som fører vingården videre, og de kalder nu deres fælles projekt for Domaine Des Chenevières, eller “Les” Chenevières, når Duboeuf formidler eksporten, fordi sætternissen kom forbi, da de allerførste etiketter skulle trykkes.

Vingården ligger ovenfor Saint-Maurice Satonnay halvvejs mellem Macon og Cluny, og her har familien 38 ha. på kalkrige syd/sydøst vendte skråninger, der uden økologisk certificering kultiveres efter en række principper for bæredygtigt landbrug afstukket af det franske landbrugsministerium. 

En dejlig Mâcon med en dejlig duft af modne gule æbler, honningmelon og citrus. Medium fyldig, cremet og rund i munden med indslag af smør, gule blommer og flere æbler. Afdæmpet syre, men med en fin underliggende mineralitet og lidt mere friskhed, end vi har fornemmet i vinene fra 2018 og 2019.

 

Moulin-à-Vent Vieilles Vignes, 2020, Domaine de la Tour du Bief, Beaujolais

Fra en af de første vine på Nordre Toldbod til den allerførste vin i Løgismose Vinklub. Lene Grønlykke faldt for vinen, da hun i efteråret ‘77 besøgte Domainet, der dengang var ejet af Comte de Sparre, som samarbejdede med Georges Duboeuf.

Vinen blev en del af Løgismoses DNA og var med i sortimentet frem til Sparre-familien valgte at afvikle deres vinøse aktiver i 2008. Køber var den berømte Bourgogneproducent Vincent Girardin, som kun nåede at producere to årgange, fordi han valgte at sælge sit livsværk til Compagnie des Vins d’Autrefois, som ikke interesserede sig for Beaujolais, og derfor solgte Tour du Bief videre til Jean-Jacques Parinet og Brice Laffond.

Vinstokkene er de samme, og dette er den 9. årgang fra de seneste ejere.

Stadig en dejlig terroir-dreven Moulin à Vent, som leverer både dybde og kompleksitet uden finessen tabes af syne.

­Tynde torskeskiver i sauce marinière

Mad og delikatesser befandt sig endnu under horisonten. Så til at ledsage Løgismoses første hvide Mâcon, har vi været et smut i gemmerne, nærmere bestemt tilbage i køkkenet på Falsled Kro, hvor vi har fundet en af Jean-Louis Lieffroys signaturretter fra midten af 1980’erne.

Serveringen er en klassiker på den sydfynske kro og optrådte på noget så fornemt som kroens 50-års jubilæumsmenu sidste år. Den kræver den friskeste torsk, du kan komme i nærheden af.

Ser du, fidusen er nemlig at filetere og tilberede fisken før rigor mortis melder sin ankomst, så fisken krøller op og nærmest rejser sig på tallerkenen. Neutrale grøntsager er valgt med fuldt overlæg, ligesom retten kun kalder på en knivspids af de eksotiske krydderier, for det er den friske torsk og smagen af hav, der skal brilliere her.

Nøjagtig som man altid har gjort det på den sydfynske kro; tilberedt udvalgte råvarer med størst omhu.