• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Kød fra Thomas Rode

Særligt udvalgte produkter, som du kan nyde med god samvittighed overfor miljøet, dyrene, din egen og ikke mindst din families sundhed

Tidligere michelinkok og køkkenchef på Kong Hans Kælder, Thomas Rode, er den helt rigtige at kende, når man ønsker at tilbyde forskellige udskæringer af sortfodsgris til sine kunder. Thomas Rode har gjort det til sit primære arbejde, gennem firmaet rigtigmad.dk, at udvælge det bedste af det bedste, indenfor det ekstremt velsmagende kød fra agernfodrede, spanske sortfodsgrise og en lang række andre fødevarer.

Derfor kan vi nu tilbyde tre forskellige udskæringer af sortsfodsgris af bellota-kvalitet; altså den bedste kvalitet man kan opstøve af den spanske specialitet. Her på siden kan du læse mere om de tre varianter: pluma, secreto og solomillo. 

Udover de tre udskæringer af spansk sortfodsgris byder vi på forskellige varianter af grillpølser fra Thomas Rode; fælles for alle varianter er et meget højt indhold af økologisk dansk kød, ingen unødige tilsætningsstoffer samt velsmagende krydderier - alt sammen med til at tage grillaftenen til nye højder!

BLIV KLOGERE PÅ UDSKÆRINGER AF SORTFODSGRIS

Kilde: rigtigmad.dk

PLUMA

udskæring af boven, som er mørk i kødet og den udskæring, som minder mest om bøf.

Grill ca. 3 minutter på hver side og lad det hvile samme tid. Giv det et lynhurtigt varmechok på grillen lige inden servering. Servér gerne kødet med en garniture der smager af dens hjemland

Kilde: rigtigmad.dk

SOLOMILLO

mørbradudskæring, som er et flot reelt stykke kød, der kan tilberedes helt eller skæres i medaljoner.

Steg kødet ca. 2 minutter på alle 4 sider og lad det hvile 10 minutter før servering.

TIP: Brun evt. kun kødet hurtigt på alle sider og sæt det så i køleskabet 5 min., inden det skæres i tynde skiver som krydres med flagesalt, friskkværnet peber, citronsaft og god olivenolie og servér det som en forret

Kilde: rigtigmad.dk

SECRETO

lys, meget fedtmarmoreret flanke, som giver absurd saftigt kød med rig og intens smag.

Grill 2-3 minutter på hver side, lad hvile samme tid og server i skiver med masser af havsalt.

Smag, holdning og håndværk

LØGISMOSE NORDRE TOLDBOD

FIND BUTIKKEN