• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Nyhed: Terrassetid på Nordre Toldbod

Hold en pause fra byens sommertrængsel og seværdigheder på vores helt nye terrasse foran gourmetsupermarkedet på Nordre Toldbod, hvor du kan nyde mad, vin, kaffe og kage i sol eller skygge og i læ for vinden.

 

Køl af med en tur gennem hylderne med frisk frugt og grønt, gå på opdagelse i tapasbarens vekslende udvalg af små kreationer og lad tænderne løbe i vand ved konditorens kølemontre – sæt dig derefter godt til rette i sol eller skygge, med et køligt glas vin og lidt til ganen og nyd København fra havnekanten.

DETTE KAN DU BLANDT ANDET NYDE
· Charcuteri-bræt 175,-
Delebræt med snacks til 2 personer, inkl. brød og smør

· Tapas 130,- 3 tapas og et glas husets vin

· Kaffe-kage tilbud 75,- Valgfri kaffe og 1 stk. udvalgt kage fra konditoriet

Kender du området?

Gefionspringvandet (1908) – udført af den danske billedhugger Anders Bundgaard. Statuen forestiller Gefion der pløjer Sjælland ud af Sverige, efter det gamle sagn. Fra springvandet har man direkte udsigt til Amalienborgs gårdsplads i den anden ende af Amaliegade.

Kastellet (1624) – er et af de bedst bevarede fæstningsanlæg i Nordeuropa og blev oprindelig bygget som en del af Københavns volde. Anlægget består af fem bastioner i en femstjernet konstruktion og foruden tre raveliner og to contregarder har kastellet sin egen kirke, Kastelskirken og en mølle. Kastellet fungerer i dag som kaserne og arbejdsplads for forsvaret, men som besøgende er det muligt og en ganske særlig oplevelse, at gå rundt på voldene og mellem de gamle historiske bygninger.

St. Alban’s English Church (1882) – St. Alban's English Church ligger i Churchillparken midt mellem Kastellet, Gefionspringvandet og Frihedsmuseet. Det er den eneste anglikanske kirke i Danmark. Kirken er opkaldt efter Sankt Alban, Englands første martyr. Der er åbent for besøgende og gudstjenester på engelsk – se åbningstider mm. på st-albans.dk.