• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Servér store middagsoplevelser på blot 20 minutter

Vi ved godt, at tiden ikke altid er til at braisere og stege i timevis, så hvis du, ligesom os, gerne vil kunne sætte kvalitet og velsmag på bordet, både på travle hverdage og i weekenden hvor der skal ekstra forkælelse på menuen, står vi klar til at hjælpe dig.

 

Kokkenes færdigretter til 2 personer priser starter fra 125,-.

Modsat mange af os, så har vores kokke rigelig tid til at kredse om den gode smag, røre i simregryden og jonglere med råvarer af højeste kvalitet, så du blot skal række ud efter vores færdige måltider i montren.

Udvalget af færdigretter varierer fra dag til dag og influeres i høj grad af kokkenes gastronomisk fantasifulde idéer og sæsonaktuelle råvarer. Du vil kunne støde på klassikere som pasta med kødboller, lasagne eller grillede svinekoteletter med grønt tilbehør, som alle nemt kan hæve hverdagsmiddagen til højere niveauer. Du finder også færdigretter, som i særdeleshed kan sættes på bordet i weekender eller når hverdagen skal fejres med ypperlig velsmag. Frisk fisk, eksklusive udskæringer af oksekød, frilandskylling og smørtunge klassiske franske saucer er blot nogle af de fristelser, som ofte vil være at finde i færdigretterne – nyd tiden med dine gæster og kære, og lad trygt vores kokke tage køkkentjansen.

Ønsker du at supplere retterne med ekstra tilbehør finder du et bredt udvalg af grønne supplementer til middagen ligesom kartofler i et flertal af udgaver er at finde, så du kan fuldende middagen og mætte selv den største sult.