• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Bestil vildtkød fra Nordvildt

og afhent på Nordre Toldbod

Eksklusiv vildt fra Danske skove

 

Bestil sæsonaktuelle udskæringer af vildt fra Nordvildt og afhent i gourmetsupermarkedet på Nordre Toldbod 16 ,1259 København K  

 

 

Der er atter blevet tændt op i kølerummet i de gamle slagterlokaler på en lille gård i Nordsjælland. Nordvildt, hedder det nye tiltag; et lille vildtslagteri, der søger at skabe en forbindelse mellem den danske jæger og den danske husholdning. Nordvildt er drevet af, Nikolaj og Frederik, som begge er passionerede jægere. I mange år har Nikolaj og Frederik levet et liv, hvor lørdagskyllingen er blevet erstattet af en grågås eller gråand. Hvor culottestegen om fredagen er blevet byttet ud med eksempelvis et inderlår fra elg eller vildsvin. Hos Nordvildt mener man, at fortællingen om vildtkødet skal bevæges væk fra tillægsord som tør, leveragtig og kedelig.

 

Vildtkødet har en fantastisk smag, mørhed og en historie, der ikke indeholder lange transporttider, stressede slagteseancer og trange kår. Historien bygger på de frie dyr, de store skove og åbne vidder, hvor dyrene har levet et liv, vi alle kan være bekendt. Hos Nordvildt arbejder man for at synliggøre det kæmpe store privilegium, det er at spise et dyr, der selv har valgt sin føde – der selv har valgt, om det vil gå til højre eller venstre, når det træder ud af skoven og ind i lysningen. Det er denne tanke, der er en af grundpillerne i tilblivelsen af Nordvildt.

 

Med samarbejdet med Nordvildt ønsker vi at give alle mulighed for at smage et stykke kød fra jagtskudt vildtlevende vildt. Nordvildt har en lille produktion og en begrænset kapacitet, men det betyder, at man kan følge hvert eneste dyr og få registreret og formidlet, hvor dyret er skudt og måske endda få lidt af jagtoplevelsen med i den formidling. På den måde fuldender Nordvildt oplevelsen.