Man behøver bare lige bevæge næsen hen over glasset, når Poggio di Sotto Riserva 2015 skænkes for at fornemme, at dette er en vin i sin egen særlige liga!

Piero Palmucci var ikke blot en af de bedste producenter af Brunello, han var også en af de største og mest kontroversielle personligheder i og omkring Montalcino. Han realiserede sin drøm om at få foden under ejet bord, efter at have arbejdet i vinbranchen i mere end 20 år, da han sammen med sin hustru Elisabeth i 1989 købte de 12 ha. som blev til det lille "boutique winery" Poggio di Sotto, og frem til 2011 fremstille han sammen med sin ven og ønolog Federico Staderini en enestående stribe af nu legendariske vine ud fra devisen om, at det handlede om at skabe det perfekte druemateriale og herefter ødelægge så lidt som muligt, når frugten skulle forvandles til vin.

I 2011 solgte Piero Palmucci Poggio di Sotto til Claudio Tipa fra den berømte Grattamacco vingård i Bolgheri. Heldigvis fulgte vinmageren Federico Staderini med i handelen, og vi ved nu, at Poggio di Sotto er kommet i sikre hænder og fortsat producerer vine med så megen subtil elegance, at få om nogen i Montalcino kan være med. Federico Staderini skulle oprindelig kun have været en overgangsfigur, som "bare" skulle være med til at sikre kontinuiteten, men han er blevet på posten og er gledet ind i et så fremragende samarbejde med Claudio Tipa's chef vinmager Luca Marrone, at de 2 nu omtales som et dream-team i Montalcino.

Nu som før udføres der en såkaldt "green harvest" i midten af juni, og i begyndelsen af august klippes yderlige mere end halvdelen af de tilbageværende drueklaser til jorden, og når høsten kommer, er det kun de sundeste drueklaser, der kommer ned i kurvene. Alle stilke fjernes inden en del af druerne knuses hvorefter de gærer til vin uden tilsætning af fremmede gærstammer i rustfrit stål og i 7.000 liters slovenske egefade. Vinen forbliver i gæringstankene indtil den malolaktiske gæring er overstået, hvorefter den ud på vinteren pumpes op i 2.500 og 3.500 liters slovenske fade, hvor den først modnede i 48 måneder, indtil den "almindelige" Brunello blev trukket ud af ligningen, og så yderligere 12 måneder hvorefter den blev tappet på flaske som Riserva uden klaring eller filtrering.

Uanset årgangenes vekslende bonitet er Poggio di Sotto ‘s Brunello altid forførende vin, og når vi så rammer en af de store årgange, bliver der tale om en afvæbnende magtdemonstration. Og 2015-årgangen er en af de store. Det kan man forvisse sig om hvis man smutter om på bagsiden af det berømte Palazzo dei Priori i Montalcino og finder den mur hvorpå Consorzio del Vino Brunello di Montalcino siden 1992 har opsat små platter, som med 1-5 stjerner definerer årgangenes overordnede kvalitet og samtidig hylder en personlighed eller organisation med tilknytning til vinens verden, hvilket i 2015 "gik ud over" hele 5 lokale kunstnere, som på hver deres måde havde bidraget til at gøre Montalcino til en lidt mere spændende by at færdes i samtidig med, at Consorzio for første gang siden 2010 uddelte de maksimale ***** stjerner og kaldte 2015 for ”annata del secolo”- ”århundredets årgang”.

Ikke videre mørk og helt uden ambitioner om at vinde på muskler. I stedet med en helt vidunderlig duft af friske røde kirsebær og skovjordbær, som mødes med blomstrende violer søde finurlige krydderier, tobak og garvet læder i nærmest overjordisk subtil elegance.

En vin til de største øjeblikke. Prøv den eventuelt sammen med skovsneppen serveret helt enkelt på sit sneppebrød så fuglens fine smag virkelig kommer til sin ret og så der ikke er alt for mange elementer som fjerner fokus fra de fornemme dråber i glasset.

Piero Palmucci var ikke blot en af de bedste producenter af Brunello, han var også en af de største og mest kontroversielle personligheder omkring Montalcino. Han realiserede sin drøm om at få foden under ejet bord, efter at have arbejdet i vinbranchen i mere end 20 år, da han sammen med sin hustru Elisabeth i 1989 købte de 12 ha. som udgjorde hans lille "boutique winery" Poggio di Sotto, og herfra formåede han, i de 22, det nåede at blive til, at præge hele fortællingen om Brunello di Montalcino.

I foråret 2011 var en epoke slut. Piero Palmucci solgte sit livsværk til Claudio Tipa, der også ejer den berømte Grattamacco ejendom i Bolgheri og Castello di Colle Massari i Maremma. Med i handlen fulgte Palmucci's mangeårige ven og samarbejdspartner den excentriske ønolog og agronom Federico Staderini og i dag samarbejder han med Collemassari ‘s chefvinmager Luca Marrone om at fastholde Poggio di Sotto's position som Montalcino ’s fejende flotte feminine elegantier.

Derfor handler det stadig om at skabe det perfekte druemateriale og herefter ødelægge så lidt som muligt i forvandlingen fra drue til vin. I marken udføres den såkaldte "grønne høst" i midten af juni og i begyndelsen af august klippes mere end halvdelen af de tilbageværende klaser til jorden. Efterfølgende høstes kun de sundeste drueklaser og når druerne afstilkes inden gæringen sker der endnu en sortering.

Vinen gærer uden tilsætning af fremmede gærstammer i rustfrit stål og på store Slovenske egefade. Vinen forbliver i gæringstankene ind til den malolaktiske gæring er overstået engang i januar, hvorefter vinen fordeles i brugte 2.500 og 3.500 liters slovenske fade, hvor den modner frem mod aftapningen.

Hos Poggio di Sotto fremstilles der som udgangspunkt kun én vin, men på forunderlig vis bliver materialet forvandlet til 3 vine:

• Efter 24-30 måneder tappes en del af produktionen på flaske uden klaring, filtrering eller andre kemiske kunstgreb. Denne første aftapning var Piero Palmucci's sublime bud på en Rosso di Montalcino.
• Efter yderlige 24 måneder sendes der prøver af sted til Brunello ‘s officielle smagekommission, og hvis ellers tilbagemeldingerne er positive (og det har de været hvert eneste år) tappes den ny Brunello di Montalcino på flaske igen uden klaring, filtrering eller andre overgreb.
• Endelig beholdt Piero Palmucci i de bedste årgange en del af vinen i fadene for efter yderligere 12-18 måneders modning at kunne tappe en Brunello di Montalcino Riserva.

Hverken Claudio Tipa, Luca Marrone eller Federico Staderini har nogen planer om at pille ved denne simple treenighed, og hos de fremtrædende meningsdannerede er der bred enighed om at Poggio di Sotto fortsat er et referencepunkt i Montalcino.