UNE BELLE OFFRE

BORDEAUX 2019 TIL KASSEPRISER

Vi har hjemtaget flere end 100 forskellige Bordeaux-vine fra årgang 2019, som på tværs af medier alle er blevet imponerende bedømt. Vinene sælges i originale kasser med 6 eller 3 flasker. Tilbudspriserne gælder til og med 29. september.

122 Resultater
Château Siran

Bordeaux (opkaldt efter byen med samme navn) ligger i den sydvestlige del af Frankrig og breder sig indlands fra Atlanterhavets kyst lang floderne Gironde, Garonne og Dordogne hvor omkring mange af de bedste marker er placeret. Her produceres nogle af verdens bedste vine, som år efter år er at finde på listen over mest solgte vine i vores store sortiment. Har du eller en du kender lyst til at gå på opdagelse i vinområdet på en anden måde end blot gennem gode glas, er vores Bordeaux-puslespil et underholdende indslag på en aften med god vin.

Med 500 brikker, som tilsammen danner Bordeaux-området i Frankrig er her timevis af underholdning til vin-entusiasten. Tag på opdagelse i områdets appellationer og châteauer og blive klogere på de 61 ejendomme under 1855 Médoc-klassifikationen. Den oplagte gaveidé til vinelskeren, der har alt eller blot alle med smag for god fransk rødvin og en vinøs nysgerrighed.

Skål og god fornøjelse

Puslespillet måler 485 x 405 mm, når det er samlet.

BORDEAUX 2019 – UNE BELLE OFFRE

Det bliver hurtigt trættende at høre mere om Covid, men den gamle talemåde om, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget, må siges at gøre sig gældende for Bordeaux i årgang 2019. Kvaliteten er fremragende, og priserne 20-25% lavere end mindre gode årgange før og efter pga. Covid-krisen!

HVORDAN ER SÅ KVALITETEN?

Bordeaux 2019 er en fremragende årgang, hvor alt gik op i en højere enhed. Det toneangivende medie, Robert Parkers gamle Wine Advocate disker op med adskillige 100 points anmeldelser og generelt et nærmest uhørt højt pointniveau.

HVORDAN HANDLES BORDEAUX?

Bordeaux er en blanding af tradition og fornyelse, men når der kommer til, hvordan vinene handles, så har La Place de Bordeaux igennem ca. 800 år været centrum for salget af 2/3 af produktionen i Bordeaux. La Place de Bordeaux er en samling af ca. 300 såkaldte Négocients (vinhandelsfirmaet i Bordeaux), som herefter videredistribuerer vinen til importører i over 170 lande. Forholdet mellem de enkelte vinslotte og négocienterne varetages af såkaldte courtiers, en praksis tilbage fra 1243 under Louis IX herredømme!

Alle skal tjene på vinen, og det giver et pres på priserne, der gør, at langt det meste Bordeaux-vin i bedre kvalitet sælges af vinimportørerne en primeur, det vil sige, at kunderne køber og betaler vinen ofte ubeset – de færreste har muligheden for at rejse til Bordeaux for at smage – mens vinen endnu ligger på fade, altså op til et par år før vinen frigives. Det fungerer som oftest fint, blot man kender sin vinhandler, vinhandlerens historik – og hans soliditet…

Det gør ligeledes priserne relativt gennemsigtige, da alle importører køber mere eller mindre til de samme priser. Det handler derfor meget om, hvilke importører, der ”får lov” til at købe hvor meget af de mest eftertragtede varer. Man taler om, at man over tid opbygger allokationer, som importør.

 

BORDEAUX I LØGISMOSE

I Løgismose smager vi en del af vinene allerede som fadprøver, og ellers støtter vi os til vores erfaring (alene 75 år for tre medlemmer i smagepanelet) samt karaktererne fra de vinkritikere, vi kender og har tillid til.

Vi har gennem årene opbygget særdeles gode kontakter i Bordeaux, som gør det muligt at øge vores allokationer i en ”Jackpot-årgang” som 2019, hvor priserne var lave, men kvaliteten den bedste i mange år. På de fleste vine er verdensmarkedsprisen allerede steget markant – ikke mindst for de mest prestigiøse, hvor prisen er mere end fordoblet.

Vi valgte ikke at sælge vinene en primeur og kan derfor nu tilbyde en hel perlerække, hvoraf mange for længst er udsolgt hos andre importører.

Årgang 2019 kommer med vores størst mulige købsanbefaling. Skal du bruge råd og vejledning, så kontakt os på salg@loegismose.dk

In my view, it is in Saint-Estèphe and Pauillac, where so many wines are exceptional to profound, at all levels in the hierarchy of terroirs. Quality is superb moving south into Saint-Julien and then Margaux, but maybe just a touch less impressive overall. PessacLéognan also looks very, very good. Many of the second wines (often shown en primeur on the Left Bank but less frequently on the Right) are fabulous. Overall, 2019 is an extremely high-quality and consistent vintage on Bordeaux’s Left Bank

– Antonio Galloni, februar 2022