Det er Jean-Claude Pignard, som sammen med sin kone Valérie nu er 3. generation på vingården, der med sine 21. ha. efterhånden er blevet en af de betydende spillere både kvantitativt og kvalitativt, når det kommer til generisk Beaujolais fra de vidtstrakte vinmarker mellem bakkerne med alle Cru'erne og ned mod Villefrance-sur-Saône.
Jean-Claude Pignards forældre har i en menneskealder haft et nært samarbejde med Georges Duboeuf, som både har været ind over arbejdet i vinmarken og efterfølgende sørget for at druerne blev forvandlet til vin oppe på Agamy, der er en slags kooperativ i den lille by Quincié. Blandt andet har Beaujolais Nouveau-vinen fra Chateau d’Ouilly længe været Georges Duboeuf stærkeste kort, når det drejede sig om den hurtigste af Beaujolais typerne.
I dag er Jean-Claude Pignard imidlertid mindre fokuseret på Beaujolais Nouveau og denne "rigtige" Beaujolais er nu familiens bread and butter, dels i nærværende eksportudgave, som distribueres af Georges Duboeuf, dels i den franske udgave, som folk kommer kørende langvejs fra for at få hjem i kælderen, inden den igen bliver udsolgt.
Valérie og Jean-Claude Pignard er stadig mere optaget af måden, hvorpå der arbejdes i vinmarken, men de er ikke overbeviste om, at det økologiske regelsæt (bl.a. omkring sygdomsforebyggelse blandt vinstokkene), er det mest bæredygtige på den lange bane, og derfor har de i stedet valgt at lade sig certificere i henholdt til den alternative lidt mere holistiske HVE-standart (Haute Valeur Environnementale).
En letløbende Beaujolais hvor brombær, jordbær og ribs generøst fylder næsen, inden en forfriskende frugtsyre på charmerende vis bekræfter tesen om, at Beaujolais er det perfekte akkompagnement til salater og lette retter med fjerkræ samt til charcuteri og ost.
Generelt om årgang 2020 i Beaujolais:
Teamet hos Georges Duboeuf fortæller, at arbejdet med høsten og den efterfølgende vinfremstilling ikke blev væsentligt vanskeliggjort af de mange forskellige forholdsregler, herunder indrejse-restriktioner for høstarbejderne, og der er begejstring for den samlede kvalitet i 2020-årgangen.
Juli var ekstremt tør med kun ¼ af den normale nedbør. Det var den tørreste juli siden 1959, og derefter var der flere gange i august tale om reel hedebølge, hvor temperaturen flere dage nåede op forbi 40°C. Tørken og varmen fremskyndede modningen af druerne, og derfor begyndte høsten allerede den 20. august, hvilket var næsten tre uger tidligere end i 2019. Kun 2003-høsten er startet tidligere.
Der var over alt tale om meget sunde druer, og derfor kunne Duboeuf’s team nøjes med at fjerne mindre end 1% på sorteringsbælterne, hvilket er et tegn på høj kvalitet. Ikke desto mindre drillede selve vinfremstillingsprocessen idet først den alkoholiske og senere den malolaktiske gæring havde tendens til at gå i dvale. Chefvinmager Denis Lapalu og Master-Blender Emeric Gaucher var derfor i et par uger på arbejde både dag og nat for at sikre opvarmning eller nedkøling af de mange ståltanke med gærende vine i det store centrale anlæg og for at bistå med råd og rådgivning ude på de enkelte vingårde.
Denis Lapalu beskrev druerne som fantastiske, men små og fulde af sukker og det betød et gennemsnitligt naturligt alkoholindhold på 13,22%, hvilket var 0,42% mere end i 2019, og da skallerne samtidigt var tykke og fulde af pigment, blev der også tale om en meget dybere farve end i 2019.
Emeric Gaucher sammenligner 2020-årgangen med 2015 og for de bedste cuvéers vedkommende med 2018, og siger: "Det er indlysende, at vinene i år kommer med en meget høj grad af modenhed, men smagsprofilen er slet ikke som i 2003, som var for kogt og hvor mange vine lugtede som svesker. Her er der tale om frisk mørk frugt så som solbær og andre mørke bær."
I det hele taget er der tale om en flot årgang, hvor det eneste lille minus er kvantiteten. Det er tilladt at høste 58 hl. for Beaujolais-Villages. Georges Duboeuf nåede ingen steder ikke op over 50 hl.