Det kan godt være at hovedretten hos Ghisolfi hedder Barolo med både Bricco og Riserva på, men huset producerer nu også en ganske ferm Barbera, som, efter man har valgt at træde lidt på fad bremsen, fremstår lidt mere vital end tidligere.
Der er tale om frugt fra nogle nord og nordvestvendte parceller i 300-350 meters højde, som ligger på begge sider af vejen op til naboejendommen Casa Visette, en tidligere vingård, som det finske ægtepar Sari & Petteri Laine nu har moderniseret og driver som en charmerende agriturismo. Vi er altså midt i det store amfiteater lignende landskab mellem Monforte d'Alba og Castiglione Falletto, som kaldes for Bussia, og hvor de syd og sydøst vendte skråninger regnes for en af Barolo ’ens aller stærkeste bastioner.
Der er tale om et miks af yngre vinstokke og så vinstokke, som er helt op til 60 år gamle, der de senere år har fået lov til at opleve, hvorledes miljøet også her bliver tænkt ind i processerne uden at man sigter efter at blive en del af det "papirrytteri", som en egentlig økologisk certificering også ville trække med sig. Der anvendes kun organisk gødning, jorden bearbejdes mekanisk uden brug af ukrudtsmidler og endelig anvendes der kun de samme kobber- og sulfatbaserede produkter, som også er tilladt i den økologiske produktion. Høsten er manuel med en soignering af drueklaserne allerede når de klippes fra vinstokkene, således at den sunde frugt ikke inficeres under den korte transport over til vingården.
Alle stilke fjernes hvorefter druerne knuses, og efter et aromaudtræk på 36 timer overstås den alkoholiske gæring på en uges tid uden fremmede gærstammer, men med hyppige omrøringer og overpumpninger for at ramme husets lidt mørke og intense udtryk. Den unge vin fyldes herefter på brugte små og mellemstore fade af forskellig oprindelse hvor den modner 12 måneder inden den endelige cuvée sammenstikkes, klares og tappes på flaske ufiltreret.
En ganske mørk og intens Barbera, der har nydt godt af de første år i flasken og nu åbner sig fint især hvis den får lov til at komme en tur forbi karaflen. Krydret med kirsebær og andre røde mørke bær i en nærmest balsamisk indpakning. Fyldig og rank med saftig frugtsyre og tanniner, som rusker lidt på den fine måde nede i dybden.
Et udtryk som italienerne med et glimt i øjet kalder en "pasta-basker", og også en vin som giver selv de modne og fede oste kamp til stregen. I det hele taget en dejlig madvin.