Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring
Andre spændende produkter
Attilio Ghisolfi, Località Bussia , 27 - Cascina Visette, 12065 Monforte D'alba CN, Italien
Indtast din e-mail og vi sender dig et link, som du kan bruge til at ændre din adgangskode. Bemærk at linket kun er gældende i 3 timer.
Nulstillingslink er afsendt
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Jeg vil gerne være medlem af Klub Løgismose
Jeg accepterer Vilkår og Betingelser for Klub Løgismose Vin & Mad.
Jeg har læst persondatapolitikken og cookiepolitikken
Målrettet markedsføring
Jeg giver tilladelse til, at Løgismose må kontakte mig via e-mail, sms, sociale medier (f.eks. Facebook) og kommunikationsapps (f.eks. Messenger) med tips, tilbud, konkurrencer, kampagner og events, omhandlende produktsortimentet på løgismose.dk, Løgismose i Netto og Løgismose fysiske butikker. Ligeledes giver jeg tilladelse til, at Løgismose må gemme og bruge oplysninger om mig og dele dem internt til at målrette markedsføring til mig. Det gælder mine kontaktoplysninger, alder, købs- og søgeadfærd, interesser og andre oplysninger fra f.eks. hjemmesider og cookies.
Hvis jeg fortryder
Jeg kan altid tilbagekalde mit samtykke på Min Side eller gdpr@lmfood.dk. Hvis jeg tilbagekalder mit samtykke, afmelder jeg samtidig mit medlemskab af Klub Løgismose Vin & Mad, og jeg vil fremover ikke længere modtage information om diverse tilbud, medlemspriser, rabatter og lignende eller have adgang til mine tidligere ordrer.
Fortsæt til betaling. Vælg denne hvis du gerne vil:
Beskrivelse
Producent
Oprindelse
Det kan godt være at hovedretten hos Ghisolfi hedder Barolo med både Bricco og Riserva på, men huset producerer nu også en ganske ferm Barbera, som, efter man har valgt at træde lidt på fad bremsen, fremstår lidt mere vital end tidligere.
Der er tale om frugt fra nogle nord og nordvestvendte parceller i 300-350 meters højde, som ligger på begge sider af vejen op til naboejendommen Casa Visette, en tidligere vingård, som det finske ægtepar Sari & Petteri Laine nu har moderniseret og driver som en charmerende agriturismo. Vi er altså midt i det store amfiteater lignende landskab mellem Monforte d'Alba og Castiglione Falletto, som kaldes for Bussia, og hvor de syd og sydøst vendte skråninger regnes for en af Barolo ’ens aller stærkeste bastioner.
Der er tale om et miks af yngre vinstokke og så vinstokke, som er helt op til 60 år gamle, der de senere år har fået lov til at opleve, hvorledes miljøet også her bliver tænkt ind i processerne uden at man sigter efter at blive en del af det "papirrytteri", som en egentlig økologisk certificering også ville trække med sig. Der anvendes kun organisk gødning, jorden bearbejdes mekanisk uden brug af ukrudtsmidler og endelig anvendes der kun de samme kobber- og sulfatbaserede produkter, som også er tilladt i den økologiske produktion. Høsten er manuel med en soignering af drueklaserne allerede når de klippes fra vinstokkene, således at den sunde frugt ikke inficeres under den korte transport over til vingården.
Alle stilke fjernes hvorefter druerne knuses, og efter et aromaudtræk på 36 timer overstås den alkoholiske gæring på en uges tid uden fremmede gærstammer, men med hyppige omrøringer og overpumpninger for at ramme husets lidt mørke og intense udtryk. Den unge vin fyldes herefter på brugte små og mellemstore fade af forskellig oprindelse hvor den modner 12 måneder inden den endelige cuvée sammenstikkes, klares og tappes på flaske ufiltreret.
En ganske mørk og intens Barbera, der har nydt godt af de første år i flasken og nu åbner sig fint især hvis den får lov til at komme en tur forbi karaflen. Krydret med kirsebær og andre røde mørke bær i en nærmest balsamisk indpakning. Fyldig og rank med saftig frugtsyre og tanniner, som rusker lidt på den fine måde nede i dybden.
Et udtryk som italienerne med et glimt i øjet kalder en "pasta-basker", og også en vin som giver selv de modne og fede oste kamp til stregen. I det hele taget en dejlig madvin.
Årgang | 2016 |
Land | Italien |
Region | Piemonte |
Distrikt | Barbera d’Alba DOC |
Producent | Attilio Ghisolfi |
Vinmager | GianMarco Ghisolfi |
Druer | Barbera (100 %) |
Nettoindhold | 0,75 l |
Lukkeanordning | Granuleret kork |
Antal flasker produceret | 15000 |
Produktionsform | Konventionel |
Alkoholprocent | 14,7 % |
PH-værdi | 3,56 |
Restsukker | 0,8 g/l |
Syreindhold | 5,96 g/l |
Svovlindhold | 48 mg/l |
Fadlagret | Ja |
Lagring | 12 måneder på små franske fade. Ingen nye. |
Forventet holdbarhed | 6-8 år fra høståret. |
Serveringstemperatur | 16 - 18 °C |
Varenr.: | 217121 |
Slutningen af 1980’erne og begyndelsen af 1990'erne var år præget af store forandringer i Langhe og i Barolo i særdeleshed. Det var her vinene etablerede sig på den internationale scene og kort efter begyndte konturerne til den mad- og vinturisme, som præger hele provinsen i dag, at kunne skimtes.
Attilio Ghisolfi er et barn af den nyvundne stolthed og de nye muligheder som dukkede op. Således var det først i 1988 at familien besluttede at satse på vinproduktionen og tappe sin egen vin. Indtil da havde det handlet lige så meget om frugt og grøntsager som om vin og de druer man dyrkede blev alle kørt ned til kooperativet. Men i 1988 så markedet de flasker fra Attilio Ghisolfi og frem mod årtusindeskiftet gennemførte man en komplet omlægning af produktionsstrukturen. Frugthaverne blev solgt fra eller tilplantet med vinstokke og nye parceller, der var særligt velegnede til Nebbiolo druen på det mægtige Bussia amfiteater, som Attilio Ghisolfi bor på toppen af, blev tilkøbt med henblik på at producere Barolo på et vist niveau i den tilbyggede vinkælder.
Projektet lykkedes, og Attilio Ghisolfi er i dag en af de etablerede og respekterede producenter i Monforte d’Alba med fuld fokus på Nebbiolo, men også med plads til en solid Barbera og en flirt med Pinot Noir, som resulterer i både en Spumante metodo classico extra brut og rødvinen Pinay, der i sit navn spiller både på druen og referencen til ou pair piger fra Filippinerne hvorved den elegant signalerer, at Pinot Noir vinen er den udefra kommende i flokken.
Alle flaskerne fra Attilio Ghisolfi har i 2020 fået en grafisk overhaling for at blive lidt mere iøjnefaldende i en tid hvor meget mere i kommunikation handler om det visuelle. Det er blevet til en lille mand, der bliver fanget i forskellige situationer på sin færd op mod stjernerne i en Nebbiolo drue forvandlet til en varmluftsballon. En poetisk metaforik hvor druen symboliserer de muligheder familien fik, hvor den lille mand symboliserer den usikkerhed og de vanskeligheder, som har omgærdet familiens projekt og endelig stjernen som et symbol på familiens drømme og mål.
Attilio Ghisolfi producerer årligt 60.000 - 75.000 flasker fordelt på 7 forskellige vine.
Piemonte ligger i Nordvestitalien og er en af landets mest prestigefyldte vinregioner. Vinmarkerne ligger mellem Alperne i nordvest og Apenninerne i sydøst, og regionen udmærker sig ved at være domineret af lokale sorter som f.eks. Nebbiolo, Barbera, Dolcetto, Arneis og Cortese. Klimaet er gennemgående kontinentalt men præget af nærheden til bjerge, som begrænser nedbørsmængden. Stilmæssigt produceres en bred vifte af typer fra de tanninrige og længelevende vine fra Barolo, de saftige og friske Barbera vine, de lette hvidvine på Arneis og Cortese samt de søde, mousserende fra Asti på Moscato. En stor del af vinene i regionen produceres indenfor DOC og DOCG reglerne.
Barbera d'Alba er et vindistrikt i Piemonte i det nordvestlige Italien. Vinmarkerne ligger omkring byen Alba og overlapper de to prestigefyldte distrikter Barolo og Barbaresco. De bløde bakker med ler-og kalkholdig jordbund er optimale for druedyrkning, og Barbera trives i højere grad på de dele af skråningerne, hvor Nebbiolo ikke giver gode resultater. Af samme årsag kan der på samme skråning både dyrkes druer til Barolo og til Barbera d'Alba. Barbera d'Alba skal bestå af min 85% Barbera og de resterende op til 15% af Nebbiolo. I forhold til det andet velestimerede Barbera distrikt, Barbera d'Asti, er Barbera d'Alba kendt for at være mørkere og mere maskulin med mere struktur og syre.
Nøgleord
Karakteristika
Vinifikation
Flaskelagring