• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Travle og mangfoldige MARSEILLE

Marseille, der er en af Frankrigs største byer, er med sin beliggenhed ved havet et vigtigt trafikalt knudepunkt med adgang til de store oceaner. Sådan har det været i tusindvis af år. Mange har gennem tiden rejst herfra i jagt på eventyret på fjerne kontinenter. Andre er kommet hertil for at søge lykken. Store skibe har fragtet folk og varer ud og hjem, og her er en kosmopolitisk stemning fuld af virak, travlhed og mangfoldighed.

  Vinskribent Signe Wulff | 31. marts 2021 | Nr. 03 2021

EUROPA OG AFRIKA PÅ SAMME TID

Da mange franskmænd måtte vende hjem, efter Algeriet havde vundet sin selvstændighed i 1962, slog over 100.000 sig ned i Marseille-området. De såkaldte pieds-noirs har præget byen lige siden og bidraget til følelsen af at være i Europa og Afrika på samme tid. Visse steder er byen elegant og Paris-chik, andre steder kulørt og rodet som et marked i Marrakesh. Nogle af de svimlende stejle gader kan også lede tankerne hen på San Francisco. Men Marseille er selvfølgelig ikke noget som helst andet end sig selv. Farverig, facetteret og fabelagtig.

Havet er hele tiden præsent. Om morgenen er der en ubønhørlig tøffen af fiskerbåde, hvis hyggelige lyde blander sig med mågernes hånlige latter og scooternes skærende lyd, når frygtløse franskmænd tager svingene på cornichen – den snoede vej ud af byen – i drabelig fart. Ved indsejlingen til havnen knejser klippen med Château d’If, som er udødeliggjort i Alexandre Dumas’ roman Greven af Monte Cristo. Dumas elskede i øvrigt Marseille og skulle efter sigende have lært at lave byens berømte fiskesuppe bouillabaisse af en restauratør ved navn Monsieur Ropubion. Desværre fortaber opskriften sig, men fisk er der nok af.

FISK, FISK OG ATTER FISK

For enden af havnen – Le Vieux Port – kan man købe friskfangede fisk om morgenen. Resten af dagen er pladsen omdannet til den slags internationale gøgl, der synes at præge en hver storby: electric boogie-dans i håb om nogle håndører for indsatsen, boder med brændte mandler og karikaturtegning af turister. 

 

Men tidligt på dagen bliver der altså slået små klapborde op, hvor fisk fra Middelhavet ligger i al deres pragt og giver én akut lyst til at gå hjem og lave mad. Der diskuteres priser, ryges cigaretter og ordnes fisk, mens vittighederne fyger gennem luften mellem de handlende. Her lugter ikke af fisk, men af hav, og når man går langs havnekanten blandes den op med duften af skibslak, knallert-udstødning og parfume fra de fine damer, der klaprer forbi i høje hæle på vej til kontorerne.

MEGET MERE END MAFIA

Når man siger Marseille, er der mange, som forskrækket spærrer øjnene op og begynder at tale om mafia og kriminalitet. Det findes utvivlsomt, men det er bare ikke det, der præger ens oplevelse af byen, når man går rundt i den centrale del af byen som helt almindelig besøgende.

Til gengæld har denne ret almindelige frygt måske medvirket til, at der er færre turister end andre steder på middelhavskysten, og der er ingen træthed at spore over for os udefrakommende. Kun venlighed. En gammel dame greb eksempelvis spontant min arm inde i en lille købmandsforretning og sagde:

Ved du godt, at du er i den smukkeste by, og at du simpelthen må gå en tur igennem Rue de Beuregard ned til havnen. Det er så smukt – dét må du love mig at opleve.

­

Jeg tog naturligvis den rute, hun anbefalede, og det var virkelig smukt, men det er svært at afgøre, om det var det flotteste sted i byen. Marseille er en skønhed, men ikke på den polerede måde. Der er masser af ar og sprækker, men i min optik bidrager det til skønheden. Det gør blot, at man ikke kommer til at kede sig. Postkortidyl kan man få så mange steder, hvorimod krakeleringer inviterer til flere opdagelsesrejser og gemmer på nye fortællinger.

Marseille er et besøg værd – hver gang.

Der er mange trin at gå op til Marseilles vartegn, basilikaen Notre Dame de la Garde, men den storslåede udsigt over byen og Middelhavet er alle strabadserne værd.

­

ROSELYNES ROSENRØDE ROSÉ

Godt en times kørsel fra Marseille ligger Domaine Gavoty, som med Roselyne Gavoty i spidsen er i hænderne på 8. generation af samme familie.

Domaine Gavotys vine er et godt eksempel på, hvordan provencalerne anskuer deres roséer. Hvor den lyserøde vin for os danskere mest er den lidt uforpligtende slags, vi drikker i et anfald af godt humør i sommersolen, så går franskmændene anderledes nuanceret til værks. De drikker rosé hele året – og de tænker én rosé til aperitif, en anden til ost, en tredje til fisk og skaldyr og så videre.

Gavotys Cuvée Clarendon er det, franskmændene kalder en vin gastronomique – altså en vin, som skal serveres til noget dejlig mad. Det her er ikke den letbenede terassevin – den er mere karakterfuld, har mere kraft og smagsdybde

­Den har også en dybere farve og en højere alkoholprocent end de fleste roséer. Samtidig lægger vinen en stor friskhed og en behagelig syre for dagen. Cuvée Clarendon passer fremragende til nogle af de retter, man kan lade sig inspirere af fra Marseilles køkken: Det kunne være fiskesuppen eller en hel fisk fra grillen, en gang ratatouille, en cous cous med lam og bagt fennikel eller en tærte med tomater, gedeost og masser af timian.

På Cuvée Clarendons etikette er der en tegning af en ung kvinde, der spiller på harpe, og det er faktisk en hyldest til Roselynes far, Bernard Gavoty. Ved siden af sin metier som vinproducent var han nemlig også musikanmelder på avisen Le Figaro og skrev under pseudonymet Clarendon.

­

3 AKTIVITETER MED GASTRONOMISK FORTEGN

Kvarteret Noailles – bedre kendt som Marseilles mave. Gå op ad La Canebière med fiskemarkedet på havnen i ryggen. Drej ind ad Rue d’Aubagne. Her er små cous cous-restauranter, libanesisk pitabrød som takeaway, te-butikker, forretninger med mandler og nødder i farvestrålende poser og grøntsager en masse. Du finder køkkentøj, nordafrikanske flettede kurve, krydderi-butikker, slagtere og fiskehandlere.

Her er alt, hjertet begærer og mere til, hvis man er det mindste interesseret i mad

En badetur på den dejlige strand Plage des Catalans, hvorfra man kan se ud til Greven af Monte Cristos slot. Som dansk viking kan man sagtens bade året rundt, og lige over gaden fra strandbredden kan man få bouillabaisse at varme sig på, hvis det endelig er. Her ligger nemlig fiskerestauranten Chez Michel, der er er en institution i det marseillanske køkken. Hos Chez Michel er fiskene så friske og ligger så overdådigt præsenteret, at man næsten ved første øjekast tror, de er lavet af plastik.

I Parc du Pharo har man en svimlende flot udsigt over vandet, og efter endt gåtur kan man slå sig ned hos Châlet le Pharo. Der er åbent ind til køkkenet, og der dufter af grillet fisk og blæksprutter med hvidløg fra kokkens planchagrill. Fra terrassen kan man se ned over Vieux Ports uendeligt mange master, fortet, museet Mucem og byen, der vokser op ad skrænterne, der omkredser havnen.

GÅ PÅ OPDAGELSE I DET AKTUELLE MAGASINET..