• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Mit elskede Provence

Vi danskere elsker Provence, og det er da heller ikke spor vanskeligt at forelske sig i varmen, lyset, vinen og maden. Start din tur til Sydfrankrig her i bladet og drøm dig til lys, skønhed og rosé i rigelige mængder. Og husk, det er noget, der kan nydes året rundt.

Vinskribent, Signe Wulff

 

Provence har det hele. Det dejlige og behagelige klima er indlysende. Og så er der selvfølgelig lyset, som er så stærkt, at det næsten gør ondt i øjnene på os nordboere, der ikke er vant til så mange watt. Skønheden er ubestridelig, og det er altid opløftende at iagttage de pastelfarvede huse, de slanke palmer og det blå, blå hav, der ender i sydende bølger i rullestenene på de berømte strande ved Nice, hvor de fleste lander med fly fra København.

Hele kysten er selvfølgelig meget besøgt, og der er turister hele året, men tager man vestpå fra Nice og bliver ved vandet, ender man på et tidspunkt i den lille fiskerby Cassis, blot 20 km fra Marseille. På kanten af sæsonen er her mere end dejligt, og byen er en effektiv kur mod begyndende vinterdepression og hvad du ellers måtte have af weltschmerz. Et pittoresk getaway, hvor der stadig er en snert af ægte skerleje, selvom den lille by så sandelig tager sin del af masseturismen i sommermåned- erne. Tag ikke herhen i juli og august. Vent hellere til du kan besøge kystbyen i forårsmånederne eller om efteråret og kan få lov at opleve magien.

Byen ligger i en bugt med den majestætiske Cap Canaille-klippe, der rejser sig brat 400 m op af havet som et dramatisk og malerisk vartegn ved indsejlingen. På havnefronten ligger der små caféer og restauranter, og er man heldig og tidligt oppe, kan man få en plads i solen og fra sin position – med en kaffe ved hånden – overvåge hvornår, der kommer en fiskerbåd ind. Pludselig dukker den op i havnen, lægger til – og i samme nu pibler det frem med små, gamle damer med indkøbsnet og ulasteligt klædte herrer med cigaret i flaben og lurendrejer-glimt i øjet, der skal købe søpindsvin til frokost eller klippe-fisk til aftenens klassiske bouillabaisse. Blæksprutter kommes levende ned i indkøbsposen og fægter ufortrødent med de otte arme, mens madame med smil på læben går hjemad med dagens fangst. Cassis er også et glimrende udgangspunkt for vandring. Fra byen er der masser af mulighed for at gå ture i klipperne ved les Calanques – de smukke fjorde, der kiler sig ind i middelhavskysten i et endeløst spektrum af blå, grønne og turkise farver. Tag en picnickurv med og find et sted, hvor du kan slå dig ned og gøre dine studier over farven blå. Det er meditativt. Du kan også bruge vandre-energien på at gå til nogle af AOC Cassis’ kun 12 domæner. Flere af dem ligger i gåafstand fra byen, og da der ikke produceres særlig mange flasker – langt det meste sælges og drikkes lokalt – så er det jo næsten helligbrøde at spytte ud, når man smager. Nej, snør hellere støvlerne og gå på vinbesøg. Det er navnlig den hvide vin, Cassis er berømt for, men producenterne kan også lave rosé, der svinger.

I baglandet bag Cassis er der for alvor skruet op for roséen, og der er masser af vin at smage på. Vi er i den sarte, lyserøde rosés vugge, og er du til den elegante vin med den fine teint, er Provence stedet! Frankrig har den største produktion af rosé i verden, og langt det meste laves i Provence. Her udgør den sart lyserøde vin mere end 80 % af hele vinproduktionen. Det er provencalerne, der om nogen har det sorte bælte i rosé-fremstilling. For dem er det en kunstart, en videnskab, og selv om man selvfølgelig ikke kan generalisere, så kan man måske alligevel godt fremføre den påstand, at de sydfranske roséer som regel er friske, frugtige og raffinerede i deres duft- og smagsudtryk. Med en snert af godt humør og et touch af livsglæde og gode minder. Vine, som gør det svært at være sur, og vine, man sjældent går galt i byen med, hvis man går efter den seneste årgang. De her vine skal næsten uden undtagelse drikkes helt unge.

Servér rosé til diverse, lette småretter med masser af grønt, krydderier og krydderurter, skaldyr og kød i den lyse genre. Roséen kan faktisk bruges til det meste – og husk at det er dig, der bestemmer, om du også vil drikke den til rødt kød, hvis du synes, det smager godt. Det er faktisk en meget alsidig vin. Og drik den året rundt. Hvem er det, der har fundet på, vi kun skal nyde den i vores sommer, der jo som regel er slut, før den er begyndt? Forlæng rosé-sæsonen, for rosé er – som Provence – dejlig året rundt.

Bandol Rouge, 2017 Château Guilhem Tournier

Nogle gange kan utæmmet Mourvèdre-vin snappe efter tungen som en hugorm og være temmelig krasbørstig, men det er så sandelig ikke tilfældet med Tourniers cuvée Malissonne Rouge. Den skrappe Mourvèdre har for det første fået slebet kanterne af 18 måneder på fad, og så har den også fået behageligt selskab af modne Grenache- druer. Intet sted på Middelhavskysten skinner solen så meget som her, samtidig med at Bandol ligger beskyttet mod den kolde Mistralvind, der blæser fra nord. Det er rart at tænke på, når man tager sig et glas af vinen. Vinen er som klimaet: rund, varm og behagelig. Kender man området, ved man også, hvordan det dufter, når man går gennem terrænets lave beplantning af vilde urter, og vinen har lidt af det samme i næsen: noget krydret og let brændt og jordet.

Smagen byder på modne blommer og svesker, men tøjlet af Mourvèdrens stramme karakter, så det ikke bliver vammelt. Den er trods sin unge alder en stor rødvin og et udtryk for en moderne og lettilgængelig Bandol-stil, som forfører og begejstrer. Lad den ledsage grillet lam med rosmarin og du vil formentlig aldrig ønske dig noget andet.

Mélopée de Gavoty, 2019 Domaine Gavoty

En totalt arketypisk provencalsk rosé. Sådan en vin man har lyst til at starte med inden maden, men som bestemt også har sin berettigelse ved bordet (hvis der er mere tilbage). Dem, der tror, rosé kun er til aperitif, tager fejl – og med denne vin kan de smage hvorfor. Det er en vin i total balance med stor friskhed og fin syre, men også med en dejlig frugtig fylde. Aroma- og smagsmæssigt er den domineret af moden pink grape. Jeg kunne drikke den til alt, men hvis man skal indsnævre det bare lidt, anbefales den til skaldyr, fisk, salater, kylling, lam og asiatisk mad i den grønne og sprøde ende af spektret.

Signe Wulffs rejseanbefalinger til Provence

Sejltur i Les Calanques og frokost i strandkanten
I Cassis skal du hoppe på en båd og tage på en sejltur i les Calanques, der bestemt også er seværdige fra vandsiden. Det er et velkendt fænomen, at man bliver dejlig sulten af havluft, så når du er tilbage i havnen, går du hen i den østlige del af bugten og får dig et frokostbord på restauranten Le Grand Large, der ligger i strandkanten. Det er kun sjovt på solskinsdage, hvor man kan sidde på terrassen og blive lykkeligt svimmel af solens refleksioner i havet (og et glas eller tre af den lokale vin). Bestil søpindsvin og fiskesuppe og nyd det gode serviceniveau, der er blandet op med skælmsk ligefremhed og provencalsk charme. Klientellet består af ærkefranske familier med vandkæm- mede børn og forretningsmænd fra Marseille, der er ude at lufte elskerinden, der til gengæld lufter de store solbriller. Her er underholdning til timevis i mad, vin og de øvrige gæster, atmosfære, så det står efter, og så er maden virkelig lækker. Du får ikke bedre fisk end her.

Sov godt
Cassis har mange overnatningsmuligheder. Nogle steder holder lukket i januar og februar, men der er altid et værelse at få. Hôtel de la Plage Mahogany ligger i gåafstand fra havnen rundt om en lille pynt og med en fin lille strand nedenfor. Der kan man sove godt og stå op til udsigten af Middelhav og klipper. Er man ude efter en særlig (og dyr) oplevelse, skal man tage en suite på Château de Cassis. Slottet, der stammer helt tilbage fra det femte århundrede, ligger på en klippe over byen og har en vild udsigt over Cassis’ røde tegltage og det blå Middelhav.

Tur til den røde Esclans-dal
Med udgangspunkt i Cassis kan du nå en endeløs række berømte såvel som ukendte, men dygtige producenter inden for 1-2 timers kørsel, og det er selvfølgelig ikke muligt at nævne alle her. Men det er en vanvittig flot tur at køre op igennem Esclans-dalen, hvor jorden er jernholdig og derfor holdt i dybe, mørke- røde nuancer. Der bliver dyrket en masse vin, men der er også mulighed for at vandre ud i makien fra Château des Demoiselles og indtage en picnic i skyggen af en parasolpinje, mens blikket kan vandre ned igennem dalens dybrøde bjerge og spejde efter Middelhavet, der kan ses på dage med klart vejr. Du kan også gå ud i de smukke slugter ved Gorges de Pennafort og indtage frokosten der. Køb ind til picnickurven på det provencalske marked i Le Muy, hvis det er markedsdag. Der er mange gode slagtere, grønthandlere og bagere på markedet, der kan fylde din kurv med det bedste af det bedste.

Kapel, kunst og vinkøb
Fra Esclans-dalen kan du køre videre til Château Sainte-Roseline, som er et gammelt og velrenommeret vinslot. Her kan du købe både rød-, hvid- og rosévin, og i det tilhørende kapel, der er udsmykket af Marc Chagall, ligger resterne af den hellige Roseline, der døde i 1329. Når du er færdig med at shoppe vin, kan du passende kigge forbi hendes krystalkiste og lægge en offergave.