• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

NÅR SMÅT SKAL VÆRE GODT

De store, overdådige julefrokoster med rigelige mængder af både snaps og mennesker må i år henlægges og pænt vente, til stormen er ovre. I stedet opfordres vi til at ses i det små med få mennesker ad gangen og længere afstand mellem hinanden. Kan vi danskere finde hyggen alligevel?

Chefsommelier Thilde Maarbjerg

Jeg mindes, hvordan kreativiteten blandt os blomstrede i marts og april, hvor samfundet fra den ene dag til den anden blev lukket ned. Der blev holdt online-fredagsbar, sunget ud ad vinduerne i baggårdene og det fysiske nærvær blev på bedst mulig vis erstattet af digital tilstedeværelse og opmærksomhed via skærmdeling. Det fik os ud af vores vante rammer og tvang os til at tænke i helt nye baner. Det er netop i sådanne situationer, vi for alvor får bekræftet et af menneskets fornemste egenskaber: Vi er det ultimative væsen på denne jord, når det kommer til at tilpasse og omstille sig. Begrænsningen ligger i vores samtidige skavank, brok over at det ikke er, som det plejer, og den fra individ til individ helt igennem personlige beslutning om at vælge at anskue bægeret for at være halvt tomt eller halvt fuldt.

Hvordan får vi det bedste ud af de givne omstændigheder, det vi ikke selv er herre over? Også selvom kortene fordeles ulige, og  følelsen af uretfærdighed trænger sig på.

Måske er den tid på året, vi går ind i, en god anledning til at lade de grundlæggende værdier i livet være i fokus og anskue den nuværende krise som det, kriser har for vane at være. Forbigående. Den udfordrer vores hverdag og kompromitterer vores rutiner lige nu, men vi har stadig tag over hovedet, tøj på kroppen, mad på bordet og mulighed for socialt samvær.

I Løgismose oplever vi, at der stadig flittigt skænkes vin i glassene på både restauranter og i hjemmene, hvor vin i årtier har spillet en central rolle på danskernes middagsborde.  Krise eller ej, vi hygger os stadig og forkæler os selv og vores nærmeste med det vi kan indenfor de givne rammer. Glæden ved middagsbordet og at kunne samles med de nærmeste er et lyspunkt i alle begrænsningerne.

Krise eller ej, vi hygger os stadig og forkæler os selv og vores nærmeste med det vi kan indenfor de givne rammer. Glæden ved middagsbordet og at kunne samles med de nærmeste er et lyspunkt i alle begrænsningerne.

 

Det bliver småt, når det handler om at samles fysisk i årets sidste måneder, men derfor kan det, der serveres, stadig være godt. Pop en god flaske Champagne fra Diebolt Vallois eller overrask med en gin og tonic på vores dugfriske nyhed ”Thildes Gin”. Servér et pust fra Middelhavet med vores nyheder fra Borgo Paglianetto i Marche, Italien eller ”go classic” til vinterens braisérretter med rødvin fra Cahors. Vi har i årets sidste magasin selvfølgelig også bud på hvad, der kan nydes til julemiddagen og nytårsaften, og køkkenet i butikken på Nordre Toldbod står igen klar til at hjælpe med maden til årets sidste fester, også selvom i er få til bords.

Lad os få det bedste ud af det, vi har.

 

Rigtig glædelig afslutning på 2020, god jul & godt nytår.

Thilde Maarbjerg

KLUB LØGISMOSE

Find inspiration til efteråret og tag på tur med Klub Løgismose

SE ALLE ARTIKLERNE