• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Havets skatte

Vi er omgivet af det, og det er fyldt med mad. Vi har været afhængige af det som kilde til føde i Danmark længe før, at begrebet landbrug opstod. Mad fra havet er mangfoldigt, næringsrigt og sensorisk stimulerende, visuelt såvel som smagsmæssigt.

Chefsommelier, Thilde Maarbjerg

 

Små næser står fladtrykte mod fiskehandlerens vindue, hvor de organiske former drager og fascinerer. Selv voksne næser kan blive fristet til at komme tættere på. Ikke mindst på sydens markeder, hvor tilgængeligheden af fisk virker større i både udvalg og mængde. Her i Danmark udgør vi den tunge ende, når det kommer til at få fisk ind i hverdagens måltider på trods af, at vi har mere end 7.000 km kystlinje, vi kan ske fra.

ER FISKENE DÅRLIGE?

Ikke hvis man igen vender blikket sydpå og spørger de skespisende nationer omkring Middelhavet. De er vilde med vores fisk, og de er klar til at betale mange penge for dem. Måske ligger forklaringen endda her.

Havet omkring Danmark er en enorm ressource, som er blevet kapitaliseret. Det ville være rimeligt at argumentere for, at denne ressource tilhører det danske folk. Hav sælges ikke engang på linje med jord. Ernæring af et lands befolkning er så vigtig og grundlæggende, at det bør være et fælles ansvar med udgangspunkt i fælles ressourcer og fornuftig, rimelig fordeling af disse.

I stedet for sidder der en lille håndfuld mennesker, der under tvivlsomme omstændigheder har fået tildelt såkaldte kvoter, der tillader dem at hive vores mad op og sælge det til højstbydende i en verden, hvor alt måles i og gøres op i penge.

Samtidig med at disse fortræffelige fødevarer forlader landet, importeres sekunda fisk opdrættet på industriaffald, sojaprotein fra Sydamerika og det, der er værre til de danske supermarkedshylder.

Tænk, hvis vildtfanget, dansk fisk var en af de billigste fødevarer i vores land, så social status og økonomisk formåen ikke var et argument for at vælge fisk fra.

Tænk, hvis alle supermarkeder havde en afdeling for frisk fisk i stedet for frosne pangasius fileter og røget norsk laks. Tænk, hvis man i skolernes køkkener lærte andet end at panere forudskårne fiskefileter og rent faktisk fik indblik i, hvordan man fileterer en hel fisk eller endnu bedre flere.

Tilmed har havet nogle miljøforbedrende muligheder, som forbigås i stilhed i disse klimatider. Se bare på opdræt af blåmuslinger, hvor forbedring af vandkvaliteten tydeligt kan måles i de områder, hvor muslingerne opdrættes. Dyr til vands, men også til lands, kan i den rette kontekst have en positiv indvirkning på miljøet. Vi skal bare lade dette formål være afgørende og ikke økonomi, når vi producerer fødevarer til mennesker.