• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Dansk spiritus i verdensklasse

Producent: Hammer & Son | Område: Danmark

Måske hænger vi stadig lidt i bremsen, når det kommer til at være med helt i toppen på vinsiden, men spiritus; se det er en helt anden snak. Der er stærke danske paletter derude, som gang på gang høster trofæer ved store internationale konkurrencer for deres fremragende produkter. I denne måned kan du møde Henrik Hammers nyklassiker, Geranium Gin samt sidste skud på stammen fra hans hånd: Green Meadow Vodka.

Chefsommelier, Thilde Maarbjerg

 

Gin Geranium London Premium Dry, 44%, 70 cl

Allerede i 2010, året efter Henrik Hammer første gang lancerede Geranium Gin, fik den priser til tre store internationale spiritus- konkurrencer samt et hav af anerkendende udtalelser fra bartendere verden over. Succesen var nærmest overrumplende, og Geranium Gin er siden blevet en moderne klassiker i den efterhånden meget omfattende gin-kategori.

Henrik Hammer havde selv siddet som dommer i International Wine & Spirit Competition og var fan af gin, men det var hans næses møde med en blomst af typen geranium, der satte ham på sporet af ginnen ved samme navn. Duften inspirerede ham til tanken om at fremstille en gin, og geranium skulle selvfølgelig indgå. Sammen med sin far, Hans Hammer, som var kemiker, gik han i gang med at destillere på blomsten, så de æteriske olier blev opløst i alkohol. Yder- ligere 9 ingredienser, her iblandt klassiske gin-botanicals som enebær, koriander, citron og lakridsrod blev også anvendt for at skabe det særlige udtryk, der beskrives som blødt, floralt og citruspræget.

Geranium Gin destilleres på ”Constance”, en mere end 100 år gammel kobberkedel på Langley’s Destillery i England, hvor Hammer mener, at den rette præcision i brændingen opnås.

Vintre Møller Green Meadow Vodka, ØKO, 40%, 70 cl

At Henrik Hammer får sin gin destilleret i England har ikke afholdt ham fra at opføre et destilleri i Vintre Møller på Midtsjælland. Her destilleres Green Meadow Vodka, en nyhed i Henrik Hammers portefølje af spiritus. Vodkaen laves med vand fra gårdens egen kilde med artesisk vand og laves desuden på 100% økologisk hvede.

Strømmen til produktionen fås fra danske vindmøller, og der er hele vejen rundt om produktionen således fokus på klima og bæredygtighed.

At vodkaen også smager forfriskende rent og har Henrik Hammers bløde signatur, fuldender oplevelsen. Vodkaen er skøn at drikke ren over is til f.eks. caviar, men er også en glimrende mixer.

Clover Club & White Russian

Få opskriften