• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Contratto Negroni

Rendyrket duft og smag af Italien

Negroni leger med klassiske italienske smage i form af bitter- og Vermouth-krydderier understøttet af styrken fra ginnen.

 

Som med så mange andre klassiske cocktails, er der flere, der gør hævd på oprindelsen, men man kan med rimelig sikkerhed antage, at den i hvert fald har været kendt i mere end 100 år.

Den mest citerede historie tager udgangspunkt i, at en vis Count Camillo Negroni i 1919 bad en bartender i Firenze om at udskifte sodaen i en anden klassisk drink, Americano, med gin for at gøre den mere stærk, og den nye kombination blev hurtigt udbredt under navnet Negroni. Det er egentlig en aperitif, men drinkens smag og beskaffenhed gør den også glimrende efter et måltid, idet bitterstofferne har en gavnlig effekt på fordøjelsen.

Da Giorgio Rivetti i 2011 overtog den traditionsrige spumante-hus, Contratto, fulgte der en række opskrifter på helt andre drikkevarer udviklet i 1920’erne med. Contratto havde af flere omgange haft stor succes med disse Vermouths og likører, og Giorgio besluttede sig for at reintroducere dem på markedet.

Siden 2013 har vi således haft en perlerække af herlige italienske klassikere i sortimentet, som udfordrer de store, velkendte stangvarer med deres autenticitet, balancerede smag og interessante krydring.

Opskrift på Negroni til 1 person

INGREDIENSER

2 cl Contratto Vermouth Rosso
2 cl Contratto Bitter
2 cl Wannborga Gin

SÅDAN GØR DU

Røres i et whiskyglas over is og serveres med appelsinskive.