• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Toscanske fyrtårne

Producent: Badia a Coltibuono | Område: Toscana, Italien

... Som vel at mærke ikke kommer fra Montalcino, men fra Italiens ældste oprindelsesbeskyttede vinområde, Chianti Classico. Der er gradvist opstået mange meninger om, hvad Chianti Classico bør være, men i dette tilfælde er der tale om en producent, som måske er den fremmeste bannerfører for tradition. Spørger man Emanuela Stucchi Prenetti fra Badia a Coltibuono, har de inter- nationale druesorter ikke noget at gøre i Chianti Classico, og hun bruger i stedet sin energi på at bevare de mange gamle toscanske sorter, der er i fare for at blive indskrevet i glemmebogen.

 

Økologi er ligeledes en selvfølge for produktionen under Badia a Coltibuonos navn, og husets Chianti Classico på 100% Sangiovese er en yndet referencevin for den historiske DOCG. Emanuela Stucchi Prenetti er 6. generation af familien på det næsten 1000 år gamle kloster lidt udenfor Siena, og begge hendes brødre, Paolo og Roberto er også involveret i vinproduktionen og driften af det glimrende hotel på ejendommen.

Den omfattende vinkælder understreger, at familien blev betragtet som pionerer i regionen, og her er flasker tilbage fra 1937. Familien har altid prioriteret at gemme en del af produktionen, men desværre gik alle flasker fra før 1937 tabt under 2. verdenskrig.

I september-magasinet har vi udvalgt to sværvægtere fra Badia a Coltibuono, hvor længere fadlagring og druer fra lidt ældre stokke bidrager til et mere kraftfuld og maskulint udtryk for Chianti Classico. Udenfor citation kan man forsigtigt sige, at vi nærmer os Brunello di Montalcino stilmæssigt, og gastronomisk er det en vin, som er forbi pastaretterne. Her skal kød til og som en særlig kvalitet, er den klassiske syre fra Sangiovese en fremragende ledsager til udskæringer og kødtyper, som er rige på fedt og/eller bindevæv, f.eks. sortfodsgris og braisérretter.

Chianti Classico Riserva, 2015

Denne vin kalder familien Stucchi Prinetti selv for deres mest klassiske vin, og den har været pro- duceret på domainet siden midten af 1800-tallet. 2015-årgangen var storartet for Badia a Colti- buono og nærmest for god til at være sand med perfekt modnede druer og yderst begrænset behov for sortering efter høst. Druesorterne er Sangiovese, Canaiolo, Ciliegiolo og Colorino, og vinen har lagret 24 måneder på franske- og østrigske fade. Farven er begyndt at antage en smule granat, men er stadig dyb og mættet. Duften fremstår kraftfuld med brombær og mørke kirsebær samt lidt sveskeblomme, sød tobak, chokolade og five spice. Afslutningen er tør og lang med både frisk syre og fyldig frugt. Kan udmærket lagres yderligere 5 år. Servér ved 18 °C.

Montebello, 2015

En anderledes fortolkning af begrebet ”Super- toscaner” fra vinmarken Montebello i Monti. Produktionen i 2015 var 6000 fl, og Montebello er et resultat af årtiers arbejde med revitalisering af historiske druesorter. Ud over Sangiovese, indeholder Montebello også Mammolo, Ciliegiolo, Pugnitello, Colorino, Sanforte, Malvasia Nera, Canaiolo og Fogliatonda. De gæres hver for sig og blandes forud for 18 måneders fadlagring og 6 måneders lagring i flasken.

En perfekt symfoni hvor hver enkelt instruments klang fortabes i den overstrålende helhed. Stor, generøs og virtuos vin med meget af det hele og allerede en veldrejet bouquet. Frodige frugtnoter, sort peber og mørk chokolade, terra cotta og salvie. Den fylder munden 360°, har det hele og vil det hele. En virkelig triumf for Badia a Coltibuono. Bør dekanteres forud for servering eller lad den hvile i kælderen så længe, du kan vente og gerne 5-10 år. Servér ved 18 °C.

Pluma af sortfodsgris med grillet ratatouille

Glæd smagsløg og forlæng sommerstemningen med denne opskrift på pluma, som er en udskæring af sort- fodsgrisen, der rummer en dyb, ren og rig smag.

Få opskriften