• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Charmerende Pinot Noir fra mønstervingård

Producent: Cardwell Hill Cellars | Område: Oregon, USA

Dette er en vin fra den nedre del af den såkaldte Cardwell Hill, der ligger i den lidt køligere og vestlige side af Willamette-dalen, hvor frugten kommer i hus med et lidt lavere sukkerindhold og et noget højere syreindhold end i den øvrige del af Willamette. Det gør det muligt at parkere marmeladen ved morgenbordet og fremtrylle Pinot Noir-vine med nerve og lidt mere pirrende friskhed, end vi normalt forbinder med Californien. Også i den dejlige 2016-årgang, som er den foreløbige kulmination i det nye millennium for de bare 18 regi- strerede producenter i Willamette.

 

En af dem er ægteparret Dan og Nancy Chapel, som købte det lille boutique- vineri Cardwell Hill Cellars tilbage i 2002 med en drøm at producere Pinot Noir- vine, som kunne komme med i hatten, når de ypperste fra Oregon skulle udpeges. De allierede sig med ekspertise fra Jim Kakacek, der allerede skabte bemærkelsesværdige resultatet for Van Duzer Vineyards, og sammen begav de sig ud på en rejse, der i starten hand- lede om nye tilplantninger, og tilkøb af nye interessante parceller, men til sidst også kom til at omfatte en udvidelse og ombygning af kælderfaciliteterne.

Det skete, da Dan og Nancy blev op- slugt af visionen om at producere ikke økologiske eller biodynamiske vine, men derimod grønne vine. Det ledte frem til et samarbejde med Salmon Safe og LIVE (Low Impact Viticulture and Enology), som ikke blot rådgav om at reducere/undlade brugen af herbicider og pesticider, men også om hvorledes man gør en god figur i det samlede CO2-regnskab. Vingården er således ombygget så den nu er indrettet i 3 plan og forsynet med store vinduespartier, hvilket muliggør udnyttelse af tyngdekraften og arbejde uden kunstigt lys, og da der ikke er installeret køleanlæg i den nederste kælder hvor vinene fadlagres, er der ud fra et miljømæssigt perspektiv nærmest tale om en mønstervingård.

Willamette Valley Estate Bottled Pinot Noir, 2016

Vi har valgt i første omgang at springe de mere potente vine fra Dan og Nancy over og i stedet introducere deres projekt med en vin hentet midt i deres portefølge. Den vi i Løgismoses smagepanel umiddelbart syntes var mest charmerende. Der er tale om manuel høst og derpå 80% hele drueklaser og 20% afstilkede og let knuste druer, som gærer sammen i rustfrit stål og derpå modner 10 måneder i nye og brugte fade fra franske Seguin Moreaus Napa Cooperage. Sure kirsebær, søde jordbær og hindbær, som bakkes op af krydrede noter fra fadene uden der for alvor tages pant i friskheden. Nærmest fyldig, saftig og takket være en pulserende syre dejlig letløbende i den der stil, hvor man alt for hurtigt kommer til at skænke det næste glas.

Saftige kyllingevinger med sprød salat

Kyllingevinger er meget mere end klæbrige hotwings – køb den bedste kvalitet du kan komme i nærheden af, og du behøver ikke andet end en let marinade, en varm grill og en sprød salat, før smagsløgene danser af glæde!

Få opskriften