• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Nyt lille guldæg fra Bourgogne

Producent: Vincent Prunier | Område: Bourgogne, Frankrig

Byd velkommen til Vincent Prunier, en producent i vores sortiment, som træder indenfor med noget af det, vi har stor efterspørgsel på: hvid Bourgogne. Hans stil er fokuseret, klassisk og mineralsk, men med de respektive refleksioner af årgangene, som vinmagere med respekt for naturen omfavner.

Chefsommelier, Thilde Maarbjerg

 

Côte de Beaune er udgangspunktet for Vincent Pruniers besiddelser, der siden starten i 1988 er gået fra 2 ha- til nu 13 ha-vinmarker. Dengang var han 21 år, og markerne var lejede. Gradvist opkøbte han mere og mere, og han havde fra starten markante holdninger i forhold til kvaliteten. Udbyttet skulle ned og dybe pløjninger mellem rækkerne skulle tvinge vinstokkenes rødder dybere ned.

Når det handler om hvid Bourgogne, har Vincent samtlige trumfer på sin hånd i form af kommunerne Meursault, Puligny-Montrachet og Chassagne-Montrachet samt Saint-Aubin og Auxey-Duresses, og han laver også en smule rød med god nerve og bløde, røde bærtoner, der er typisk for det sydlige Côte d’Or.

Hans hvide lagrer typisk 10-12 måneder på fade, primært ældre fade, og det giver et afmålt fadpræg uden det på nogen måde kompromitterer den cremede, fedmefulde mundfølelse, vinene, helt efter bogen for området, har.

Les Vireuils er en ‘lieu dit’ (ikke klassificeret) mark og en af de højst beliggende i Meursault lige før skoven, på toppen af skråningen oppe over selve byen Meursault. Jordbunden er stenet og rig på kalk og int, og særligt i de lunere årgange står markerne for nogle af kommune-appellationens bedste vine.

2016 var en udfordrende årgang først og fremmest på grund af den voldsomme frost, der ramte efter natten 26. april. Forårsfrost er generelt mere ødelæggende på lavereliggende marker, både fordi de er mere fugtige, og fordi frosten synker til det laveste punkt. Les Vireuils var derfor med sin høje beliggenhed ikke så ramt. De efterfølgende to måneder med lave temperaturer og meget nedbør var tæt på at være katastrofalt for mange producenter, da det gav store udbrud af meldug.

Heldigvis kan meget ændre sig i den afgørende mod- ningsfase. Solen brød endelig igennem i juli og både august og lidt af september rummede ligeledes mange otte solskinsdage. 2016 høsten startede relativt sent i anden halvdel af september, udbyttet var generelt lavt og årgangen anses for at være mere terroir-drevet end årgangs-drevet (modsat f.eks. 2015).

Meursault Les Vireuils, 2016 Domaine Vincent Prunier

Intens duft af citron med underliggende indslag af vanilje, hasselnødder og brunet smør. Lidt modne æbler på bagpaletten med fin præcis modenhed. Silkeblød, smidig mundfølelse med dejlig fedme og rigdom uden at være tung og olieret. Den gennemgående syrestruktur holder fokus og skaber en harmonisk, velbalanceret vin. Servér ved 10-12 °C

Høns i asparges

Denne version adskiller sig en smule fra den velkendte variant, hvor fyldet lægges i en tartelet. Princippet er dog det samme med den sprøde dej, der holder på stuvningen.

Få opskriften