• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

FRANSK ROSÉ FRA DEN BEDSTE ENDE AF SPEKTRET

Selvom meget ikke er, som det plejer at være, så er der ingen grund til at gå ned på rosé, og med disse tre friskaftappede franske klassikere er du godt garderet.

Fagekspert, Per Bach

 

Der er tale om tre vine fra den bedre ende, ja, vi tør vel godt sige den bedste ende af spektret i deres tre respektive distrikter. De er alle skabt uden knæfald for den lille sødme, som så mange andre producenter føler sig nødsaget til at inkoperere i deres vine for at føle sig sikre på, at de kommer med op på den lyserøde bølge. Det betyder ikke, at vinene er tynde og sure. Så langt fra. Det betyder bare, at de er skabt i troen på, at den primære saftige frugt fra sunde druer høstet på det rette tidspunkt kan sparke dem hele vejen i mål. Vi kalder det autentisk og svært vanedannende og vi elsker det!

Trods rosévinenes umådelige popularitet bliver de este asker stadig onduleret, når eftermiddagens sol åbner for et lille ekstra glas i utide, eller mens vi går og venter på, at bordet kalder – og gerne i selskab med salte snacks af forskellige slags. Den tørre rosé er dog ydermere en oplagt kavalér, når de este serveringer med sk og skaldyr bæres frem, og med den indbyggede snert af garvesyre klarer de este lyserøde vine sig tillige smukt, når alskens fjerkræ kommer flyvende ned på tallerkenerne.

Det handler blot om at tage de gode rosévine med videre efter eftermiddagens snack-stund med chips, nødder og salte grissini; selvom netop disse stunder kan være svære at give en ende. At nyde eftermiddagens sidste solstråler blive til aftenens første, med kold fransk rosé i glassene er lykke i koncentreret form – og du skal ikke snyde dig selv for at opleve det!

Snacks til terrasse-tid

Vi elsker at snacke – og vi er ret sikre på, at det ikke er en tilbøjelighed, vi står alene med! Når solen står højt på himlen, varmen smyger sig som en dyne om terrassen, og der er kold rosé i glasset, så er salte snacks selvskrevne gæster. Vi har samlet en kasse med et udvalg af vores favoritter, som det kan være svært at holde fingrene fra. Fyld snackkurven med salte, grove chips fra Brown Bag Crisps, sprøde grissini som i Italien, sprøde cashewnødder og mandler og lad sommerstunden smage af mere.