• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Turen går til Frankrig

Vinskribent, Signe Wulff

 

Der er ikke noget som en duft, der kan ridse stien til minderne op, så man frit kan vende nutiden ryggen og gå tilbage og besøge sin fortid. Håndsæbe blandet med cigaretrøg – og min farmor træder lyslevende frem. En bordplade skuret i brun sæbe – og jeg er tilbage i køkkenet hos min bedste ven for over 30 år siden. Alle har deres duftminder, men smag kan gøre det samme. For mig er smagen af Frankrig inkarneret i en steak med tynde pommes frites og kryddersmør. Det lyder jo temmelig uopfindsomt, når man tænker på, hvad Frankrig er ophavsland til af delikatesser, berømte retter og vanvittige råvarer.

Men på mine første rejser til Frankrig, var jeg ikke særlig gammel, og mine barnlige smagsløg var endnu ikke klar til de store udfordringer. Til gengæld var det eksotisk overhovedet at spise på restaurant. Det gjorde vi aldrig derhjemme, så måltidet steak frites beurre maître d’hôtel markerede en overgang fra hverdag til ferie ud over at være en betydningsfuld milepæl: Nu var jeg nået ind i det forjættede Frankrig efter en sej tur gennem Tyskland på bagsædet af mine forældres Renault 4. Nu var sproget blødt og syngende og endnu dengang ret uforståeligt, men jeg elskede lyden af det. Nu kunne jeg få Orangina i små buttede sodavandsflasker med overfladen, som imiterede appelsinskal, og som jeg følte på, mens jeg ventede på min bøf. Der kom også baguette ind på bordet i små kurve – en vild luksus, også selv om brødet ofte var så tørt, at det mindede mere om tvebakker end flute.

En del af min kærlighed til Frankrig handler uomtvisteligt om dét, der foregår ved bordet og den måde, franskmændene angriber deres mad og måltider på. Jeg har derfor siden starten af 80’erne smagt og drukket mig gennem Frankrig på en endnu ikke afsluttet opdagelsesrejse. Jeg taler nu flydende fransk, og det gør mine smagsløg efterhånden også.

Men selv om min smag er blevet mere avanceret, siden jeg trådte mine barnesko i de franske bistroer, så bliver jeg aldrig træt af en saftig, rød bøf med kryddersmør på toppen serveret med sprøde pommes frites. Nogle gange findes lykken i de mest banale ting. Så kan man altid tage frølår, snegle eller østers til forret.