• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

SOLSKIN I ET GLAS

Producent: Solis Lumen | Område: Sud de France

I år startede tidligere end året før, der igen star - tede tidligere end året før. Vi kan ikke få de første roséer hurtigt nok, og da Solis Lumen viste sig på smagebordet i februar, var vi allerede kommet i roséhumør. Den sarte lyserøde farve på vinen og den opfindsomme linje af etiketter, som på hver deres måde repræsenterer lyset over Middelhavet fra Côte d’Azur, var en god start, og da den blev skænket i glasset, blev vi bekræftet. Jo, der var solskin og Sydfrankrig i glasset.

Chefsommelier Thilde Maarbjerg | 31. marts 2021 | Nr. 03 2021

 

Solis Lumen laves i Languedoc af det anerkendte Domaine Montrose, men er umiskendeligt inspireret af den lyse, elskelige Provence-stil. Farven, smagen og stilen rammer den nærmest ubeskrivelige letdrikkelighed, en helt frisk sydfransk rosé kan have, som medfører, at den ene flaske let tager den anden og at man ikke er nærig, når glassene fyldes. Cinsault og Grenache udgør drueblandingen, og den bør nydes direkte fra køleskabet.

 

MEDLEMSTILBUD

3. fl. 275,- SPAR 55 eller 6. fl. 475,- SPAR 185,-

Vin de Pays d'Oc Rosé

Let, læskende og fyldt med toner af citrus og røde sommerbær samt et diskret strejf af krydderurter. Solis Lumen er en mild og behagelig tørstslukker.

Køb vinen her

  Solis Lumen betyder solens lys, og det hyldes på etikkerne, som i sarte nuancer viser os en sejlbåd, der dovent ligger svajer på Middelhavet, mens solen går sin gang hen over himlen. Hele 6 forskellige etiketter er det blevet til, og hvis man investerer i en 6-pack, får man helt genialt dem alle 6 med i købet.

 

Det perfekte match

Krabbesalat med Piment d’Espelette på sprød baguette

Tag den rørte skaldyrssalat til nye højder med denne opskrift på krabbesalat hvor kødet fra kogte krabbe - kløer møder pikant modspil af det baskiske Piment d’Espelette-krydderi og røres med blomkålscreme.

Få opskriften her

­

Prøv den forfriskende rosé på transportabel dåse eller som Magnumflaske 

VINSMAGEKASSEN

Er du nysgerrig på vores nyheder og ønsker at smage før, du køber flere flasker af den samme? I vores smagekasse får du 6 udvalgte flasker fra magasinet, som giver dig mulighed for at finde de flasker, der rammer din smag bedst.