• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

BIODYNAMISK EKSPERTISE I BADEN

Producent: Weingut Thomas Harteneck | Område: Baden, Tyskland

Godt 100 år efter Rudolf Steiner holdt sit banebrydende landbrugskursus, er biodynamikkens principper mere aktuelle end nogen sinde før. Skal fertiliteten i vores landbrugsjord reddes, skal der nye boller på supper, og stadigt flere landmænd kaster sig ud i biodynamikken, særligt indenfor vinens verden. Og man forstår dem. Kigger man rundt på deres kolleger, må man konstatere, at det virker.

Chefsommelier Thilde Maarbjerg | 01. marts 2021 | Nr. 02 2021

 

Med sine snart 25 år som biodynamisk druedyrker og vinmager i det sydligste Baden i Tyskland, kan Thomas Harteneck betragtes som en erfaren herre i sit felt. Efter 150 år i Pfalz, rykkede Harteneck-familien til Scliengen i 1997, hvor klimaet var mildere og Thomas Harteneck for alvor udfoldede sin kærlighed for biodynamisk dyrkning. I 2004 blev vingården med tilhørende land for første gang Demeter-certificeret, og gradvist har Thomas sammen med sin hustru Daniela og parrets to børn, arbejdet sig i retning af mindre intervention i kælderen. I 2019 gik de linen ud og lavede en del af produktionen uden tilsætning af svovl.

Hartenecks ”organisme”, som en gård typisk betegnes i biodynamisk sammenhæng, er et smukt eksempel på hvilken balance og øget frugtbarhed, biodynamikken medfører. Her arbejdes efter så-kalenderen og dermed himmellegemernes bevægelser gennem de tolv stjernetegn, og biodiversiteten trives og opmuntres og naturen inviteres med ombord gennem insekthoteller og vilde blomster og planter mellem vinstokkene. Thomas Harteneck tøver ikke et sekund med at understrege hvor stor effekt den biodynamiske tilgang har haft på hans vinmarker og omgivelserne. Insekter, fugle og et væld af vilde blomster og planter skaber balance i vinmarkerne, som smitter af på vinplanternes sundhed og modstandskraft.

 

 

Familien Harteneck dyrker ca 10 ha med primært grønne sorter som Weißburgunder, Auxerrois, Grauburgunder og Chasselas samt Merlot, Spätburgunder og Cabernet Franc.

I indeværende magasin præsenterer vi hans SpätburgundereEr du nysgerrig på andre vine fra Harteneck, kan de findes her

Med ingen eller meget begrænsede naturvins-karakteristika.

Lagret 3 måneder på brugte barriques, lav svovltilsætning. Det saftige og legende møder det bondske og druens typiske karakteristika med røde kirsebær og jordbær, en herlig friskhed og et overraskende strejf af fasthed og tørstof i afslutningen. Fornøjelig og livgivende, bør prøves af alle yndere af Spätburgunder uanset hvilken skole, man sværger til. Servér ved 12 °C til kylling Danoise, mørbradgryde eller uden mad.

Læs mere om naturvin og vores vinkodeks her

Med diskrete naturvins-karakteristika.

Druerne er gæret efter maceration-carbonique-metoden (kendt fra Beaujolais) i 14 dage i rustfri ståltanke, ingen svovltilsætning. Tappet uden filtrering. Overraskende, sprudlende og eksplosiv. Upoleret og vild i sin bombastiske frugt og blød som en hestemule. Varm, humusrig jord møder næsen, en duft af ”på landet”. Ingen slinger men alligevel unægtelig natur’sk. Servér ved 12 °C til langtidsbagt svinebryst med stegt jomfruhummer og sauce Americaine. Også glimrende vin til fiskeretter.

Læs mere om naturvin og vores vinkodeks her

Symbolerne på Hartenecks etiketter afspejler biokrystallisation af vinen i flasken. Biokrystallisationsmetoden blev udviklet af den danske agronom Jens-Otto Andersen og den benyttes til at billedliggøre en fødevares kvalitet ud fra livskraft og modenhed ved høst.

BADISCHER LANDWEIN

Thomas Harteneck vælger ikke at markedsføre sine vine som Qualitätswein, da han mener, at det regelsæt, der skal følges, uniformerer vinene blandt andet gennem udpræget brug af tilsætningsstoffer og kemikalier. Han vælger derfor at lade sine vine inkludere i kategorien Badischer Landwein, hvilket stadig giver en form for geografisk oprindelsesgaranti, men med langt færre regler omkring produktionen.

Mad til din vin

Svinebryst og stegt jomfruhummer

Få opskriften på paneret svinebryst og stegt jomfruhummer med sauce Americaine, som passer godt til de tyske Spätburgundere.

Læs opskriften her