• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Oplevelser i det sydlige Rhône

Det er lige før, man kan høre Jørgen Leths legendariske, nasale stemme og se Tour de France-feltets lidende ryttere for sig, når snakken falder på Mont Ventoux – det legendariske bjerg i det sydlige Rhône.

Men Ventoux er mere end det skaldede bjerg, som alverdens cyklister forcerer i ulidelig sommervarme – det er også navnet på et spændende vinområde. Og så er bjerget et fremragende udgangspunkt, hvis man vil have byerne rundt om bjerget ind under huden.

Vinskribent Signe Wulff | 01. juli 2021 | Nr. 06 2021

Mine forældre havde i mange år et sommerhus i Buis-les Baronnies i det departement, som hedder Drôme. En by kendt for sit årlige marked for lindeblomster, men i det hele taget en livlig perle omkranset af olivenlunde og bløde, grønne bjerge og marker med ferskner og abrikoser.

Når man bevægede sig lidt op ad byens stejle kanter, kunne man få et glimt af ”Provences kæmpe”, som er et af Mont Ventoux’ mange navne. De lokale kaldte også bjerget for la bosse, hvilket betyder bump eller knold. Lidt af en underdrivelse, når man tager i betragtning at dets næsten 2000 meter er langt over alle de andre bjerge i nærheden og troner stolt og majestætisk i det sydrhônske landskab.

Ventoux har mange navne og er et berømt vartegn for det sydlige Rhône, som mange selvfølgelig forbinder med Tour de France. Det var her på bjergets træløse, kalkede og ubarmhjertige skrænter, Tom Simpson stillede cykelskoene i 1967 blot en kilometer fra toppen. Det afskrækker ikke andre cyklister fra at gøre forsøget med at forcere bjerget, men man kan faktisk også gøre det til fods.

Jeg har også kørt herop i de helt tidlige morgentimer for at holde klar på bjergets top, når solen titter op i øst, mens det skiftende lys afslører række efter række af fjerne bjergkamme. Så ned igen og morgenmad på en af de mange sitrende caféer på hovedgaden i Malaucène – en charmerende by for Ventoux’ fødder, hvor man kan sippe café au lait, mens cykelfolket gør klar til opstigning. En utrættelig, livlig rytme af klaprende cykelsko, snurrende kæder og glade råb.

Brug Malaucène som udgangspunkt for en udflugt op på Ventoux. Har du muskulaturen og formen til det, kan du nemt leje en cykel på hovedgaden og gøre Tour de France-rytterne kunsten efter. Men man kan også bare tage bilen og køre noget af vejen, sætte den halvvejs og så ellers gå resten af turen op til toppen.

Det er en dejlig tur for naturelskere. Her er fjeldvalmuer, sjældne Apollo-sommerfugle og sydeuropæiske svalehaler, og en sommerdag for nogle år siden mødte jeg en dag en flok gemser – fine adrætte bjergdyr med brun pels og let krogede horn. De er normalt sky, men vi stod længe og kiggede på hinanden, inden de hoppede videre af sted på skrænten. Noget mere let til bens end undertegnede.

På toppen af Ventoux kan man købe sig en sodavand og så ellers falde i staver over den imponerende udsigt, der byder på alt fra Alper til Middelhav på dage med god sigt.

Husk en varm trøje – selv på en sommerdag er her køligt. Man kan også gøre turen fra den charmerende lille by, Bédoin.

 

 

Solopgang Ventoux

entelles de Montmirail

Dentelles de Montmirail

­

ANDRE TING AT SE OG SPISE I NÆRHEDEN AF VENTOUX

 

Pont du Gard

Arles fra luften

SAULT

Befinder du dig i området i juli måned, skal du gøre dig selv den tjeneste at tage på lavendeltur. Hvis du sidder og tænker, at det er en udflugt for damer med blåt hår med en forkærlighed for blomsterbroderier, må jeg lige skære igennem: en lavendeltur er en æstetisk oplevelse på flere plan. Der er naturligvis de sirlige rækker af blomster – en farverig systematik, der tager blikket på lange ture ned igennem det langstrakte lilla hav.

Men det er ikke bare synet, der bliver stimuleret – der er også en behagelig summen af bier – og så er der naturligvis duften. Overalt mødes næsen af en delikat aroma af lavendel. Husk endelig at slukke for din aircondition og kør med åbne vinduer, så kabinen kan fyldes af duften fra markerne og destillerierne, som arbejder med blomsterne i høsttiden.

Slut turen af med en kaffe i Sault på terrassen på det højtliggende Brasserie La Promenade, der har udsigt over landskabet, og hvor lavendelmarkerne træder frem med lilla firkanter i den sydfranske ladrbrugspatchwork i dalen. Køb sort nougat hos den berømte maître nougatier, André Boyer, der også excellerer i småkager og is. Området er også berømt for sine speltkerner – petit épautre – og er dygtige ud i kunsten at dyrke kikærter. Køb rigeligt med hjem.

 

I ROMERNES FODSPOR

At romerne har huseret i Sydfrankrig, er let at få øje på. Man kan eksempelvis besøge amfiteatrene i Nîmes eller Arles, hvor man i øvrigt kan komme til sydfransk tyrefægtning – courses camarguaises. Her er intet blod, for seancen går for deltagerne ud på at drille og tirre tyren og sætte eget liv på spil. Ingen spyd involveret – bare ren nervepirrende akrobatik og leg, som jeg varmt vil anbefale at gå ind at se.

Derudover er der den imponerende Pont du Gard en god times kørsel fra Ventoux. Den kombinerede akvædukt og bro er et studie i romernes overlegenhed hvad angår ingeniørkunst også her 2000 år efter dens opførelse.

Sidst men ikke mindst er teatret i Orange et af de største og bedst bevarede fra Romertiden. Amfiteatret er på Unescos verdensarvliste, og jeg mener virkelig, at man ikke bare kan mærke mistralens blæsen, men også historiens vingesus, når man sidder svimlende højt på en af de mange tusinde siddepladser og kigger ned på scenen og den 3,5 meter høje statue, der menes at forestille kejser Augustus.

Orange er i øvrigt en hyggelig by, der fortjener en gåtur, når du er færdig med romerne.

RHÔNES BERØMTE VIN-LANDSBYER

Danskerne kan rigtig godt lide vinene fra det sydlige Rhône, hvor der som regel er god smæk for skillingen. Som oftest smager de rundt og modent af den sol, vi også selv valfarter til området efter i sommermånederne. Der findes rigtig meget value for money i Côtes du Rhône-kategorien, men det er også sjovt at tage på studietur og smage sig gennem nogle af det sydlige Rhônes berømte appellationer.

Den første, der melder sig i associationsrækken, er naturligvis Châteauneuf-du-Pape – en lille landsby med nogle særdeles berømte terroirer og producenter. Den er selvsagt på dit vin-pensum, hvis du endnu ikke har besøgt den.

Når der er flueben ved den, sæt da GPSen på Vacqueyras – en tur på 20 km. I Vacqueyras er der også masser af vin, men der er også en virkelig dejlig stemning på byens små uprætentiøse restauranter, hvor man kan typisk kan få et spyd med grillet kød, en lammekotelet med ratatouille og mere i samme sydfranske dur. Et lille glas lokal vin, og lykken er gjort.

Få kilometer herfra ligger en anden berømt vinby, Gigondas, hvorfra en gåtur i Les Dentelles de Montmirail – en lille bjergkæde – er en dejlig udflugt. Man går gennem smukke vinmarker, inden man for alvor skal ud at klatre, og hvis der er et tidspunkt, man har gjort sig fortjent til et glas vin, så må det være efter den tur.

Købmanden i Gigondas serverer kaffe og croissanter og er et studie i at udnytte hyldeplads og kvadratmeter på bedst tænkelige måde: Der er ikke mange specialiteter fra området, du ikke kan få fingrene i her.

TAVEL

Små 10 km fra Châteauneuf-du-Pape på den modsatte side af Rhône-floden ligger Tavel – en lille appellation kendt for sine mørke rosévine. Der laves også hvid og rød vin her, men kun roséerne har lov at smykke sig med appellationsbetegnelsen. Sådan har det været siden 1936. Roséerne har mere farve og typisk mere fylde end de provencalske roséer – og at sammenligne de to typer rosé er lidt som at sammenligne pærer og bananer.

Personligt foretrækker jeg Tavel til mad – gerne til lam, kylling eller eksempelvis laks fra grillen. Den kan sagtens trække en masse krydderier og krydderurter uden at blive overdøvet.

I øvrigt var Hemingway vild med vinene fra Tavel og kaldte rosé for ”en stor vin for forelskede”. Bare en sidebemærkning, hvis der skulle sidde nogle læsere og tænke, at rosé da kun er for tøser.

Vinmarker i Gigondas

Købmanden i Gigondas