• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

SYDAFRIKANSK OPGRADERING

PRODUCENT: CREATION WINES | OMRÅDE: WALKER BAY, SYDAFRIKA

Jean-Claude havde flere nyheder i ærmet, da vi besøgte hans og Carolyn Martins vingård i Sydafrika i februar. Vi har fulgt vinene siden sommelier Jacob Kocemba introducerede dem for os for ca. otte år siden, og vi lancerede Creations vine på det danske marked. Vi havde intet sydafrikansk i sortimentet, men selv Christian Grønlykkes franko le palette måtte bøje sig for elegancen i vinene fra Creation.

Chefsommelier, Thilde Maarbjerg

Thilde smager sig gennem Creations portefølje med JC under sit besøg på vingården i februar 2018


JC, som han kaldes og kalder sig selv,
er en fascinerende, humoristisk nørd, der med ildhu og entusiasme sætter det ene skib i søen efter det andet i den lille prestigefyldte Hemel-en-Aarde-dal tæt på kysten ca. 1,5 times kørsel øst for Cape Town.

Han viste mig sine unge Roussannestokke, der endnu ikke er gamle nok til at producere frugt til vin, men julelyset i øjnene afslørede, at forventningerne til dem var store. Parcellerne med Chardonnay og Pinot Noir plantet i samarbejde med Martin Prieur fra Domaine Jacques Prieur i Bourgogne blev også vist frem inden turen gik tilbage til vineriet og en smagning af de nyeste årgange fra kælderen. JCs Pinot Noir 2017 overraskede mig særligt.

Den var anderledes end de tidligere årgange, mere klar i frugten, friskere på en måde. Farven var også anderledes. Det viste sig også, at han har lavet en ændring i fremgangsmåden fra og med årgang 2017, som giver det nye, opgraderede udtryk. Et såkaldt ”cold soak” forud for gæringen er blevet introduceret, og denne udblødning af skallerne i mosten ved lav temperatur inden gæringen starter, udtrækker både aroma og farve fra skallerne uden ind ydelse af alkohol.

Jeg var vild med det nye udtryk, og JC var også tydeligt stolt over sin Pinot Noir version 2.0. Sydafrika rykker voldsomt for tiden, og Creation er med i forreste række, når det handler om raf nement og kvalitet.

Har du endnu til gode at smage toppen og er du begejstret for Pinot Noir, er Creations et af de bedste bud i sin kategori.