• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

Ost i særklasse fra Jean-Yves Bordier

Bordier er en såkaldt ”affineur” dvs. en person, der modner ost. Han udvælger frisklavede oste fra små producenter rundt omkring i Frankrig, og i sine 7 kældre, hver med deres forskellige temperatur- og fugtighedsforhold frembringer han hver osts ypperste potentiale. 

 

Hans professionelle erfaring tæller mere end 35 år og dertil skal lægges, at både hans far og bedstefar havde samme erhverv, så han er bogstavelig talt vokset op med ost og familiens store passion for håndværket. Det kræver efter hans eget udsagn mælk af højeste kvalitet og så en god portion tålmodighed at lave oste på dette niveau.

Ostene fra Bordier er en smagsoplevelse fra den dag, vi modtager dem og sætter dem på hylden i butik- kerne. Det eneste du skal gøre er at temperere dem inden servering. Tag dem gerne ud 1-2 timer inden, de skal nydes.

Prøv eksempelvis:
Comté – fast, upasteuriseret komælksost fra Franche- Comte i det østlige Frankrig. De skrappe produktions- regler der blandt andet kræver græsfodring af dyrene er med til at give den unikke, runde, nødde- og frugtagtige smag, som denne ost er så kendt for

Brillat-Savarin – hvidskimmel komælksost blandt de få oste lavet på triple-cream. Det høje fedtindhold giver en særlig cremet konsistens. Laves både i Normandiet og Bourgogne og er opkaldt efter den franske gourmet, Jean Anthelme Brillat-Savarin

Fourme d’Ambert – blåskimmel komælksost fra Auvergne i det centrale Frankrig. En af Frankrigs ældste ostetyper med en rig, balanceret smag.

OST – EN SÆSONVARE?

Ost er et levende produkt, og smag og tekstur er i høj grad påvirket af modning og hvilket foder dyrene, der leverer mælk til ostene, får. Dyrenes foder skifter efter sæson, hvorfor nogle oste faktisk kan siges at være sæson-oste.

Her får du en guide til oste-sæsonerne for franske oste:

Forår: gedeost topper smagsmæssigt i foråret – det skal smages!

Sommer: den bedste sæson for oste med blød skorpe: Savoy Tomme, Brillat-Savarin, Camembert og Reblo- chon er blot et par eksempler.

Efterår: her skal du blandt andet gå efter Munster, Epoisse og Maroille

Vinter: de kolde måneder byder på den klassiske sæsonost Mont d’Or, som ofte spises lun med brød og et godt glas vin til. Sæsonen byder også på herlige modnede alpeoste som Comté.

Vine fra Alsace

Alsace-hvidvine passer perfekt til ost! Hele november kan du spare 20% på alle vinene fra Alsace.

Se alle Alsace-vine