• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,00) 0,00

Exceptionel vertikalkasse fra Pontet-Canet

Producent: Château Pontet-Canet | Område: Pauillac, Frankrig

Smuk trækasse med 6 årgange på stribe af vinen, som indimellem overstråler La te-Rothschild, Mouton-Rothschild og Latour. Et samlerobjekt, en eksklusiv gave til et familiemedlem eller en ven, hvis hjerte banker for Bordeaux og uanset hvad et vidunderligt udgangspunkt for en vertikal-smagning på allerhøjeste niveau. Den specialdesignet trækasse indeholder 1 aske af hver af årgangene 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013. Altså vine fra den 4. til den 9. årgang i det biodynamiske regime, som få traditionalister troede på i starten, men som nu betragtes som den mest forunderlige transformation i Bordeaux i generationer.

Fagekspert, Per Bach

 

Vinene tilhører i deres respektive årgange de bedst bedømte i hele Bordeaux. Blandt andet har 2009 og 2010-årgangen mod- taget de magiske 100 point i The Wine Advocate fra såvel Lisa Perrotti-Brown som Robert M. Parker, Jr. himself, hvilket i høj grad var medvirkende til, at kollegaerne pludselig fandt respekten for de biodynamiske produktionsmetoder på slottet frem.

En vertikal stribe på 6 vil altid byde på variation, og på Pontet-Canet er variationen større end mange andre steder, hvilket ikke gør denne smagekasse mindre interessant. På Pontet-Canet insisterer man på, at Le Grand Vin skal afspejle den diversitet, som årgangene bringer, og fordi man opererer med nultolerance over for enhver form for hokuspokus i kælderen og samtidigt i stadig højere grad prioriterer frugt frem for fad, bliver vinene en forunderlig spejling af de ofte barske vilkår i det kystnære distrikt.

Alle vinene springer let op over de 90 point hos flertallet af de toneangivende anmeldere, og i alle vinene kan man konsekvent glæde sig over brombær, lakrids, violer og storartet mineralitet, som bliver elegant og finesserigt eksekveret. Modenheden varierer naturligvis, og det gør fylden og intensiteten også, og det vidunderlige er, at det bedste glas ikke nødvendigvis er det, som Robert Parker begavede med den ultimative score.

Needless to say: Château Pontet-Canet er ubetinget et af de mest spændende slotte at følge lige nu – også selvom priserne på vinene efterhånden fuldt ud reflekterer kvaliteten, de spændende greb frem og tilbage i tiden og den nyvundne berømmelse!

Bio i Bordeaux

Det er Alfred Tesseron og hans mangeårige vinmager Jean-Michel Comme, som har sparket Pontet-Canet af sted i økologisk og biodynamisk retning.

Oprindeligt havde de ikke midlerne til den helt store renovering og derfor startede de i vinmarkerne. Efter flere tilløb blev frugten fra 14 ha. i 2004 forvandlet til biodynamisk vin og fra 2005 og frem har alle 81 ha. været under biodynamisk regime, selvom rejsen ikke har været uden bump. F.eks. mistede man i 2007 80% af Merlot-høsten. Alligevel holdt man igen med de traditionelle sprøjterier, og i 2010 fulgte den økologiske certificering hos Ecocert og det fuldgyldige medlemskab af den biodynamiske forening Biodyvin, der siden 2014 er blevet suppleret med verificering hos Demeter.