Product added to basket

  • 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (inkl. moms: 0,00) 0,00

Løgismose Meyers

Løgismose og Meyers har gennem en årrække arbejdet side om side med samme mål om at bidrage til at højne niveauet af den danske madkultur. Med sammenlægningen af de to familiefirmaer i 2015 er visionen kun blevet større og mere ambitiøs.

 

SAMMENLÆGNINGEN AF LØGISMOSE OG MEYERS

De to familiefirmaer Løgismose og Meyers har gennem årtier arbejdet for at løfte kvaliteten af den danske madkultur og vores fødevarer. Virksomhederne opererer i dag på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord og beskæftiger mere end 1.000 mennesker. Med sammenlægningen i 2015 er visionen kun blevet større og mere ambitiøs, og på tværs af virksomheden arbejdes der efter samme værdier og den samme mission om at skabe livsglæde gennem måltidet.

Selskaberne er forankret i den danske landbrugsjord med en solid tro på at kunne frembringe kvalitetsfødevarer til den almindelige forbruger, som skal tilbydes et kvalitetsprodukt med stor smag. Dette gøres både ved at producere højkvalitetsvarer samt at drive handelsvirksomhed med unikke produkter og gode og sunde måltider, som strækker sig fra færdigretter over cateringdrift til restauranter i forskellige kategorier.

Løgismose Meyers logo

LØGISMOSE

Løgismose blev etableret i 1965 ud fra en vision om skabe livsglæde gennem måltidet. I dag genspejler virksomheden stadigvæk de grundlæggende værdier om at skabe glæde, samvær og refleksion gennem en stærk holdning til kvalitet og råvarer. Hvad der startede som en ambition hos Lene og Sven Grønlykke om at importere vin til danskerne, er nu blevet til en vidtfavnende forretning med en række aktiver, der dog alle centrerer sig om sanseligheden og glæden ved det gode måltid.

Virksomheden har i dag hovedaktiviteter inden for produktion af mejeriprodukter og andre fødevarer til dagligvarehandlen og er repræsenteret på Falsled Kro, Løgismose Mejeri og Fødevarer samt Løgismose Vin, Mad og Delikatesser på Nordre Toldbod i København. I 2009 indgik Løgismose desuden et strategisk samarbejde med supermarkedskæden Netto under produktlinjen 'Løgismose Udvalgt'.

Endelig har Løgismose også stærke aktiver inden for gourmetimport af vin, kyllinger, østers og andre delikatesser, samt drift af egne butikker.

MEYERS

Med Claus Meyer som grundlægger har Meyers-brandet sit naturlige udspring fra en innovativ og entreprenant tradition. I mere end 30 år har Claus Meyer arbejdet for at fremme mulighederne og kvaliteterne i den danske madkultur med et mål om at frembringe kvalitetsfødevarer til den almindelige forbruger. Det er med denne arv om at dele madglæde, gastronomisk ekspertise og produkter af en særlig kvalitet med så mange som muligt, at virksomheden opererer i samarbejde med Løgismose.

Virksomhedens aktiviteter ligger inden for områder af både kantinedrift, catering, bagning, forædling, teambuilding, events, forskning, uddannelse samt drift af en række restauranter i København. I foråret 2015 indgik Meyers et strategisk samarbejde med Coop, der bragte først brød og kager og senere nye produkter af særlig kvalitet på hylderne i Coops butikker over hele landet.

I 2016 kunne Claus Meyer åbne dørene for den nyeste satsning: en Food Hall midt på Manhattan i New York, et bageri i Williamsburg, en kokkeskole i det udsatte område Brownsville samt gourmetrestauranten, Agern, der i december 2016 modtog sin første Michelin-stjerne.

Læs mere om Meyers mange tilbud inden for catering, madkasser, madkurser – og gå på jagt i de mange opskrifter – på www.meyersmad.dk

LØGISMOSE MEYERS A/S

Løgismose Meyers A/S er administrationsselskab og varetager bl.a. kommunikation, økonomi og HR for begge virksomheder.

Besøg den fælles hjemmeside for Løgismose Meyers, hvor du bl.a. kan finde ledige job, læse om CSR-indsatsen og se årsrapport, på www.loegismosemeyers.dk.