• 0 Kurv

    Kurv overblik

    Du har ikke noget i din kurv endnu...
    Total (heraf moms: 0,-) 0,-

DET EKSKLUSIVE ITALIENSKE LIEBHAVERI HAR VIND I SEJLENE

Midt i en tid, hvor meget er sat på vågeblus og det manglende salg til restauranter virkelig trækker dybe spor i vinbranchen, stiger efterspørgslen på de mest eksklusive italienske vine. Vi har været en tur i skatkammeret og præsenterer en håndfuld af dem.

Fagekspert Per Bach | 01. februar 2021 | Nr. 01 2021

 

I Løgismose bryster vi os med, at "smagen er vores kompas". Vi bruger tid på at smage hundredvis af tilsendte prøver, og indtil vi blev bedt om at blive hjemme, var producentbesøg og vinmesser også en del af agendaen. Alt sammen for at finde frem til de mest talentfulde producenter i de områder, vi interesserer os for, og når vi så har dem i hånden, er det blandt andet prisskiltet, der afgør, om vi udvider familien, eller siger tak, men nej tak.

På den baggrund, er det lidt kontrapunktisk, at vi også flirter med det forunderlige Fine Wine-univers, hvor vinene allerede har mistet enhver relation mellem pris og kvalitet, når de frigives til salg og derpå videresælges til priser, der placerer dem lunt i svinget på det såkaldte ”Knight Frank Luxury Investment Index” (KFLII) foran bl.a. diamanter, luksusbiler og dametasker. Egentligt er det sindssygt, lidt ligesom prisforskellen mellem en et velkonserveret glas stenbiderrogn (jamen det findes skam) og en dåse caviar.

Oprindeligt var Fine Wine et fransk fænomen centreret omkring Bordeaux og Bourgogne, og da globaliseringen begyndte at trænge sig på, var det hovedsageligt vine skabt på druerne Cabernet Sauvignon, Merlot, Pinot Noir og Chardonnay, som begyndte at sige op i Fine Wine-hierarkiet.

Det var derfor ikke den store overraskelse, at Sassicaia blev den første italienske vin i det fine selskab.

Siden har Fine Wine omfavnet en hel stribe af de vine, vi lærte at kende som "super-toscanere", og siden fulgte et par håndfulde vine fra topproducenter i Montalcino og Barolo. Men også i Italien er Fine Wine forblevet mere ekskluderende end inkluderende, og med et par eksklusive undtagelser fra Amarone-land (Quintarelli og Romano dal Forno) tegner der sig et billede, hvor Bordeaux-druer, Sangiovese eller Nebbiolo alle med markant fadlagring og en forventning om fin holdbarhed, er forudsætningen for at komme med i det fine selskab.

Italiensk Fine Wine rider lige nu på en bølge af succes

Delvis fordi man i efteråret 2019 gled fri af amerikanernes ekstra importafgifter, og trods økonomisk usikkerhed på grund af Covid-19-pandemien viser det såkaldte "Liv-ex Italy-100" imponerende stigninger både hvad angår værdi og volumen i et marked, som ellers er stagnerende. Således er antallet af italienske vine, der tælles med i Fine Wine-universet, tredoblet de seneste 5 år, samtidigt med at prisstigningerne, godt hjulpet af internationale anmelderes begejstring for de seneste årgange, sjældent holder sig under de 5%.

 

 

Lige nu lagerfører vi i omegnen af 400 forskellige Fine Wine, og i løbet af 2020 har vi mere end fordoblet den italienske andel. Her kan du læse lidt mere om 6 af dem, og selvom vi lægger forsigtigt fra land, så er de ikke billige. Det er den slags vine, man helst vil inviteres til at smage. Liebhaveri javist, men rammer man dagen, kan der også være tale om oplevelser for livet!

Dette er, når vi skræller virakken væk, historien om hvad der kan ske, når druen, der forgylder Pomerol, får lov til at slå rod på den toscanske kyst. Den er vokset frem i baghaven hos Tenuta dell'Ornellaia – eller rettere på nogle parceller et par km. nordvest for vingården, og den blev kult da Wine Spectator, som havde fulgt Masseto lige fra starten, kastede 100-point efter 2001-årgangen. I dag Italiens ypperste Fine Wine, der som investeringsobjekt de sidste par år stille og roligt er spaceret forbi Cheval-Blanc, Margaux og Mouton-Rothschild. 96-99-point i Vinous by Antonio Galloni.

Testamatta er skabt af den norsk, schweizisk, israelske italiener Bibi Graetz, som, i en interimistisk kælder nær familiens slot oppe bag Firenze, på anarkistisk vis sætter sig ud over de forskellige Chianti-appellationer for at lade frugten fra før forsømte og forladte enklaver med gamle vinstokke bestemme. Vinen blev første gang produceret i 2000 og mere end 10 år var de få tusinde årlige flasker et af de varmeste insider-tip i Toscana. Nu er produktionen skaleret op og insider-tippet er rykket ind i Fine Wine-universet. Topvurdering i Guida Vini Veronelli og ViniBuoni d'Italia samt 98-point fra James Suckling.

Begrænsede mængder har alle dage forstærket interessen i vinens verden og det har givetvis ikke skadet den rejse som Colore nu er ude på, at den de første 3-4 år kun kunne opleves på det fine Enoteca Pinchiorri i Firenze eller i kælderen sammen med vinmageren. Siden blev vinen slet ikke produceret i 2013 og 2014, så da Bibi Graetz efterfølgende, godt hjulpet af den fremragende frugt i Toscana i 2015 og 2016, angiveligt tangerede sit maksimum to år i streg eksploderede det hele. Dette er således den måske mest hypede italienske vin lige nu. 98-point fra James Suckling.

Find flere Fine Wine

De lidt dyrere dråber, der giver den helt særlige oplevelse.

Find hele udvalget