Selvom vi stadig er på Santorini må Paris Sigalas ikke flage med navnet på den græske turistmagnet på flaskerne fordi han her arbejder med den mytiske drue Monemvasia, der tager sit navn efter den imposante befæstede klippeø, der efter den blev forbundet med fastlandet i århundreder fungerede som udskibningshavn for de engang vidt berømte søde vine inde fra det frodige Peloponnesiske "fastland".

Ud over et dejligt glas nærmest parfumeret græsk hvidvin får vi således også her lov til at fornemme de historiske vingesus. Det antages således at Monemvasia er arnestedet for den frodige og vidt forgrenende familie af druer vi i dag kender som Malvasia, Malvazia og Malmsey for blot at de 3 mest gængse navne.

Paris Sigalas vælger at bruge op til 50% Monemvasia sammen med Assyrtiko for at skabe en vin der er lidt mere jovial og happy-go-lucky end den rene Assyrtiko, som med sin klippefaste nærmest salte mineralitet ikke ligefrem kan kaldes en "begyndervin."

Druerne står eller nærmest ligger side om side oppe på det vestlige plateau på Santorini og der er her tale om frugt fra vinstokke der har brugt 50-60 år på at skabe et rodnet, der kan levere fugt nok til at druerne klarer blæsten og tørken.

Der er tale om manuel høst og transport ned til vingården hvor der sker en soignering inden de hele klaser presses til en most der får lov til at sætte sig forud for gæringen i rustfrit stål uden fremmede gærstammer. Assyrtiko og Monemvasia gærer hver for sig og sammenstikkes først efter 4 måneder "sur Lie" til den endelige vin, som efter yderligere 2 måneder stabiliseres ved nedkøling og tappes på flaske.

En dejlig blomstrende og mild vin hvor jasmin, eksotiske frugter, moden citrus og sprøde æbler kappes om at fange opmærksomheden. Tør på den charmerende måde, ganske fyldig, og med tilstrækkelig friskhed til at begrebet elegance forbliver indenfor rækkevidde.

Vinen er umådeligt populær på Santorini og hovedparten af produktionen bliver nydt af turisterne på øens mange restauranter og tavernaer.

Bourgogne kan inspirere folk til at gøre mange skøre ting, bruge alt for mange penge for eksempel. Paris Sigalas studerede på det historiske Sorbonne universitet i Paris og praktiserede på forskellige fremtrædende vingårde i Bourgogne. Her forelskede han sig i stilen og profilen i god hvid Bourgogne, og da han i 1991 vendte hjem til Santorini og etablerede Domaine Sigalas sammen med vennerne Christos Markozane og Yiannis Toundas var det et must, at der kom en fadgæret vin på programmet, selvom den lokale Assyrtico drue i princippet modner for hurtigt til at modtage særligt meget fad og selvom der absolut ingen tradition var for at fadbehandle Assyrtico på Santorini eller noget andet sted i Grækenland.

Paris Sigalas var og er en entreprenør og lige siden de første vine kom på markedet har han sat nye standarter for hvad vi kan forvente fra Santorini, og det er næppe for meget at påstå, at det tilplantede areal og vinproduktionen på Santorini aldrig var blevet fordoblet, hvis det ikke havde været for Paris Sigalas. I 1998 stod et nyt vineri færdigt på del flade slette oppe nær øens nordspids, og den gamle kælder ude ved kysten blev omdannet til ferieboliger. I 2003 trådte investoren Alexander Avataggelos ind i ejerkredsen med en pose penge, der gjorde det muligt at installere tip top moderne udstyr og styrke teamet omkring Paris Sigalas.

Domaine Sigalas har i dag ca. 20 ha. tilplantet med vinstokke, kapaciteten er på 300.000 flasker, og fra blot at producere Assyrtico med og uden fad samt en Vin Santo tilbydes nu flere end 10 forskellige vine.

Det var Thilde Maarbjerg, daværende restaurantchef og sommelier på Restaurant Kong Hans, som satte os på sporet af Domaine Sigalas. Hun har flere gange opholdt sig på den idylliske græske ø Santorini, og engang, hun kom hjem, lovede hun, at der var spændende vine var på vej til smagning. Senere sad vi samlet om smagebordet. Thilde fortalte om øen med den stenede og mineralholdige vulkanske jordbund. Om det tørre klima, hvor der praktisk talt ikke falder regn fra april til oktober. Hun fortalte hvordan vinstokkene klippes og bindes op, og hvordan de plantes i små fordybninger, der under modningen beskytter dem mod vinden og den skarpe sol og samtidigt holder på fugten fra nattens dug.

Det er ikke så længe siden, vi ville have forsvoret, at vi en dag af hjertet skulle komme til at anbefale græsk hvidvin. Men vinens verden er i forvandling, og mens de klassiske bastioner er pressede, er der hele tiden producenter, som byder ind med kvalitetsvine fra hidtil upåagtede områder. Fordommene falder og vinens verden åbner sig og tilbyder stadig flere spændende muligheder.

Efter at Domaine Sigalas i nogle år at have flirtet med et investeringsselskab, som skabte en del uro, kom der ro på, da Ktima Kir-Yianni med Stellios Boutaris i spidsen i januar 2020 købte Sigalas fri af investorerne og samtidigt erhvervede aktiemajoriteten.

Meldingen er, at Domaine Sigalas forbliver en selvstændig vingård og at Paris Sigalas fortsætter som vinmager og administrator. Selv udtaler Paris Sigalas om den fremadrettede konstellation:

“I am very happy that through two strong partners, we ensure the continuation of my long-term work in the vineyard of Santorini. In recent years we have highlighted the unique quality of the island’s wines. But there are still many challenges that I believe we will be able to address through the new team”.

----------------------

"Sigalas is one of Greece's finest white wine producers - in fact, a short list candidate for the best. I would like to take credit for that conclusion, but there is not much dissent here. This producer is universally acclaimed for his skill with Assyrtiko of all types - dry, barrel fermented and sweet - and I can only climb on the bandwagon. Sigalas is simply a master with this grape."

Mark Squires i The Wine Advocate #195, maj 2011