Alter Ego kom til verden i 1998 i et forsøg på at fortolke Château Palmers terroir på en ny og mere umiddelbar måde, så finessen, elegancen og den aromatiske nuancerigdom i højere grad var til stede ved vinens frigivelse.

På Palmer sammenligner de det med billedkunst. Château Palmer er det klassiske billede, og dens Alter Ego er en moderne fortolkning af det samme motiv. Sammenligningen halter dog en smule, i det motivet/vinmarkerne ikke er helt det samme. Rygraden i Alter Ego har lige siden lanceringen været frugten fra 8 tilkøbet ha. nær Route de L'Église, der fører ned til Château Margaux, og da denne frugt - så vidt vides - endnu aldrig fundet vej til Le Grand Vin, er Alter Ego ikke en 2. vin i klassisk forstand.

2019 er den 6. årgang, hvor Palmer er funderet på 100% økologisk frugt og dermed den 2. årgang, som berettiger til myndighedernes blå stempel. Thomas Duroux er selv ganske ydmyg omkring resultatet, men siger dog at "Alter Ego kommer med en renhed og aromatisk klarhed som sjældent ses i en "abundant" (rigelig) årgang. Vores vine lyver ikke; de er bemærkelsesværdigt tro mod Château Palmers terroir."      

Der blev benyttet infrarøde kameraer til at bestemme det optimale høsttidspunkt i de enkelte parceller, og ved sorteringsbordet forstøvede man gær ud over druerne for at reducere risikoerne ved fraværet af svovl. Alle stilke er nænsomt fjernet med hjælp fra nyindkøbt avanceret maskineri, og efter gæringen i stål er vinen modnet 20 måneder på fade (30% nye) frem mod aftapningen, der sker uden klaring eller filtrering. Endelig er der ved påsætningen af etiketter tilføjet et såkaldt Prooftag, som via en kode giver slutbrugeren mulighed for at kontrollere vinen autenticitet.

Siden Thomas Duroux blev hyret ind som vinmager i 2006 har Palmer og dens Alter Ego været lige så sikker som amen i kirken, og der er konsekvent uanset årgangenes beskaffenhed ikke blevet slået nogen skæve på det beundringsværdige slot i Margaux.

Château Palmer anses af mange for at være det eneste slot i Margaux, som reelt matcher Château Margaux. Kvaliteten har set over et halvt århundrede været en af de mest stabile i hele Bordeaux, og vinen berømmes med rette for at belønne flaskelagring uanset årgang.

Siden Thomas Duroux blev hyret ind som manager og vinmager i 2006 har Palmer og dens Alter Ego endda fået et ekstra gear, og uanset årgangenes beskaffenhed er der de sidste 15 år ikke blevet slået nogen skæve på dette beundringsværdige slot i Margaux.

Det der foregår er intet mindre end mesterligt, og siden 2009-årgangen er rapporterne om, at Château Palmer har revet tæppet væk under Château Rauzan-Ségla, Château Durfort-Vivens, Château Brane-Cantenac og selveste Château Margaux begyndt at hobe sig op.

Dette sker samtidigt med, at Thomas Duroux og hans team først eksperimenterede med økologi og nu har gennemført en fuldstændig omlægning biodynamisk produktion. De første eksperimenter startede på en enkelt ha. i 2008, og da de faldt positivt ud, har man langsomt inddraget flere og flere vinmarker. I 2011 besluttede man at målet var biodynamik og siden 2014 er alle vinstokke blevet kultiveret efter biodynamiske principper hvilket udløste myndighederne formelle certificering i 2017.

Thomas Duroux har med større og større begejstring og overbevisning berettet om den langsomme omstilling og er fast overbevist om, at Château Palmer ikke havde kunne præstere på samme niveau, hvis man konservativt havde fastholdt de konventionelle metoder. Samtidig er flere ha. blevet inddraget for at skabe det Thomas Duroux kalder ”ægte biodiversitet”. Således har Château Palmer nu sit eget husdyrhold og producerer selv den nødvenlige gødning og seneste tiltag er, at der plantes ferskentræer ude blandt vinstokkene for også at tilgodese fuglene.

Læg dertil i den ene ende eksperimenter lydbølgemaskiner der udsender lyde og vibrationer som angiveligt skulle hjælpe til med en positiv udvikling af proteiner i vinstokkene og i den anden ende forstøvning med naturlige gærceller frem for tilsætning af svovl.