Op mod årtusindeskiftet besluttede Lurisia Spa at få udviklet en high end emballage til deres vand rettet mod de kunder, der ikke alene fokuserer på vandet i flasken, men også sætter pris på design og eksklusiv udstråling. De gav opgaven til Sottsass Associati, som regnes for de ubestridte mestre i italiensk formgivning, og resultatet er blevet denne Lurisia BOLLE, som med sit transparente udtryk og sine fine bløde kurver vækker opmærksomhed og klæder ethvert veldækket bord.
Vandet i flasken er det samme som i de klassiske flasker fra Lurisia Fonte S. Barbara, og vi er ikke blege for at påstå, at dette er det perfekte naturlige mineralvand.
Kilden springer på Mount Pigna i 1.460 meter over havet langt fra mulige kilder til forurening, og med kun 35,4 mg tørstof pr. liter er vandet noget af det reneste ikke bare i Italien, men i verden. Dertil kommer, at der kun er 3 mg natrium i vandet, svarende til 0.0005 % af den anbefalede daglige dosis. Boblerne er dejligt blide, og en pH værdi på kun 6,6 tilfører vandet en lille friskhed, som ikke opleves i ret mange andre mineralvand.