“This is a very thoughtful Seña that shows unique aromas of warm earth, mushrooms and conifer, turning to dark berries and black olives. The palate is more glamorous with ultra-fine tannins that envelop your palate. Shows power and vibrancy at the end. Toned muscles. It’s a very intellectual wine that harkens back to the 2015”, skrev James Suckling efter at have smagt vinen i december 2020 og kvitterede med sine ultimative 100-point.
Dette er den 25. udgave af Chiles første, og i mange år eneste, super vin, der bærer Eduardo Chadwick og Robert Mondavis signatur på etiketten, og dermed trækker en lige linje fra Chile op forbi Napa Valley og via Opus One Winery videre til Bordeaux og Baron Philippe de Rothschild fra Château Mouton-Rothschild.
Det var Eduardo Chadwick, der også sidder i spidsen for fine Viña Errázuriz, der fik ideen om et joint venture, der skulle profilere Chiles potentiale. Han henvendte sig til Robert Mondavi og fik straks den gamle cirkushest med på ideen, som i 1995 kom til Chile for sammen med Eduardo at finde det helt ideelle sted for projektet.
Det blev til flere besøg inden de i 1999 sammen købte 350 ha. sammen oppe i den øvre del af Valle de Aconcagua hvor de efterfølgende tilplantede 42 ha. af de bedst eksponerede skråninger med Cabernet Sauvignon, Merlot, Petit Verdot, Cabernet Franc, Malbec og Carmenere.
De to herrer havde imidlertid også aftalt, at de ikke skulle vente på at de jomfruelige skråninger skulle begynde at levere frugt, så allerede i efteråret 1998 blev det første lille parti af Seña frigivet til salg. Det var 1995-årgangen skabt på et sammenstik af Cabernet Sauvignon og Carmenere fra de ældste og bedst eksponerede parceller, som Viña Errázuriz disponerede over, og vi skal helt frem til 2007-årgangen før Viña Seña udelukkende blev skabt på frugt fra de parceller, som Eduardo Chadwick og Robert Mondavi købte sammen.
Paradoksalt nok forblev Viña Seña derfor et joint venture på papiret. I 2004 kollapsede Robert Mondavis forretningsimperium og i forbindelse med Mondavi familiens salg til mægtige Constellation Brands betalte Chadwick familien en pæn sum for at slippe ud af forviklingerne.
På det tidspunkt, og på trods af, at vinen var skabt på "lånt frugt", var Viña Seña imidlertid allerede en sensation efter at den i januar 2004 strøg til tops i den nu legendariske "The Berlin Tasting". Det var Eduardo Chadwick, som havde inviteret 36 at Europas mest berømte vinskribenter til blindsmagning af 16 franske, italienske og chilenske vine, og her snuppede Viña Seña 2001 og Viña Seña 2000 henholdsvis 2. og 4. pladsen foran Château Lafite, Château Margaux, Château Latour og de italienske kultvine Tignanello, Sassicaia, Solaia og Guado al Tasso i samme årgange. En smagning som i øvrigt er gentaget mere end 20 gange siden, og det med stort set samme resultat!
Morgenplukning fra de forskellige parceller og druesorter. Transport ned til Viña Errázuriz nye vineri i 12 kg. plastkasser. Dobbeltsortering for at fjerne alle blade og defekte druer. Let knusning af druerne forud for gæring i rustfrit stål, hver parcel og hver druesort for sig. Sammenstikning af den endelige vin i juli og herefter 22 måneder med malolaktisk fermentering og modning for 85%'s vedkommende på små nye franske fade, mens resten så større brugte Foudre. Herefter aftapning på flaske uden klaring eller filtrering.
Francisco Baettig, der har været chefvinmager siden 2003 og i de senere år har trukket vinen i en lidt friske og mere elegant retning er selv begejstret for resultatet og noterede i forbindelse med frigivelsen: "Of a deep violet red colour, the complexity on the nose conceals its many subtleties, unfolding floral notes alongside red and black fruits, denoting its distinctive freshness. Several layers are unveiled delivering notes of cedar, tobacco, bitter chocolate and truffles. An elegant, tense and yet very attractive wine, it generously offers fresh and juicy fruit that reminds of blueberries, raspberries, some spices and Cuban cigar box notes. Above all, Seña 2018 is a truly captivating wine that accomplishes a unique balance between power and elegance. I believe we are beholding one of the greatest vintages ever crafted in the 25 years of Seña’s history."