Vertikalkasse med 3 forskellige årgange af en af de klassiske, yndefulde burgundiske rødvine fra Domaine Thierry Mortet. En unik mulighed for at opleve hvorledes de klimatiske vilkår i det kølige Bourgogne influerer på vinenes profil og dermed bidrager til den fascinerende diversitet i vinens verden.
Kassen indeholder:
- 2 fl. Gevrey-Chambertin 2016
- 2 fl. Gevrey-Chambertin 2014
- 2 fl. Gevrey-Chambertin 2012
Old school er den oplagte betegnelse, når talen falder på Thierry Mortets vine, og sværger du til lys, feminin og slank Bourgogne er denne kasse den helt rette for dig.
Vinene er sammenstukket af frugten fra 20 forskellige små parceller som til sammen blot løber op i 3,1 hektar. Høsten fra de 20-70 år gamle vinstokke er manual og der sorteres både i vinmarken og i kælderen hvor alle stilke fjernes og druerne knuses ganske let.
Herefter får mosten og skallerne 5-6 dage til at udvikle deres aromatiske kompleksitet inden gæringen forsigtigt sættes i gang med 2 daglige pigeage. Efter gæringen modner 1/3 af vinen 4 måneder i nye fade mens resten forbliver i cementtankene hvor gæringen fadt sted. Derpå blandes vinen fra de nye fade med vinen i tanken som derpå fyldes på brugte fade for at modne i yderligere 10-14 måneder frem mod aftapningen, der sker efter en let filtrering med Kiselgur.