| |||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() ![]() ![]() ![]() ![]() ![]()
| |||||||||||||||||||||||||||||||||
| |||||||||||||||||||||||||||||||||
Da Jacob Rossini spurgte, om Løgismose ville være med til at reintroducere den ægte Beluga caviar, faldt svaret prompte: Det ville være os en ære!
Som de fleste ved, har forurening og vulgært overfiskeri nærmest udslettet støren i det Kaspiske Hav, og i dag kommer alt det caviar, vi lovligt kan nyde, fra farme i det tidligere Østeuropa, Tyskland, Frankrig og Italien. Der er efterhånden en del dygtige opdrættere, og heldigvis har det i de senere år været muligt at få kaviar af ypperlig kvalitet i Danmark - blandt andet fra Jacob Rossini og hans firma Rossini Caviar - men dog ikke Beluga. Den kommer først på markedet nu, 11 år efter Jacob startede sin forretning og investerede i projektet.
Beluga kaviar forsvandt sammen med det sovjetiske imperium men inden da, var det den sjældneste og mest kostbare af alle kaviar. Vi synes derfor, at det er stort at få lov til at være blandt de første i Kongeriget, der genindfører denne mytiske og sagnomspundne kulinariske delikatesse, og det vil vi gerne markere.
Derfor inviterer vi til Caviar & Champagne smagning. Jacob Rossini vil komme og fortælle den spændende historie om kaviar, og udover Beluga caviar smages der undervejs også på kaviar af typerne Baerii, White Sturgeon og Oscietre. Herefter kommer turen til Thomas Rode, køkkenchef på Restaurant Kong Hans Kælder, der byder på to lette og elegante caviar anretninger kreeret specielt til lejligheden. Hele arrangementet ledsages af to forskellige Champagner importeret af Løgismose Vin.
Caviar & Champagne smagning på Ndr. Toldbod fredag den 28. maj 2010 kl. 19.30
Varighed ca. 2 timer. Pris kr. 500,- pr. deltager.
Bemærk, at deltagerantallet er begrænset til 30 personer.
Du køber din billet i Webshoppen eller i butikken på Toldboden.
Den lille menu:
- Røget andebryst med salat og chutney
- Grillet poussin med tomatrisotto
- Bagt æbleflan med crème anglaise
Den lidt større menu:
- Asparges panna cotta med grillet og syltet kammusling og ærteskud
- Steak af kalvefilet med stuvede morkler og stegte nye kartofler
- Udvalg af oste med tilbehør
- Crème brûlée med polynesisk vanilje
Tapas til to:
- Røget tun med kapers og frisée salat
- Bagte dadeltomater med frisk mozzarella
- Grillet ringridder på pariserdressing med karamelliseret citronsaft
- Lammeculotte på spidskålstzatziki
- Kogt skinke med italiensk salat
- Le Pavin med pære mostarda
Tapasposen koster kr. 185,-
Vi anbefaler en flaske Clos Marguerite Sauvignon Blanc 2009 fra Marlborough på New Zealand til kr. 110,- til ugens tapas. Husk, at du kan spare 10 %, hvis du køber tapaspose og vin sammen.
Det var trist, at en af Københavns historiske bygninger i sidste uge brændte ned, og mens oprydningsarbejdet står på, lever vi med, at trafikken snegler sig rundt om hendes Majestæt og frem mod A.P. Møller. Trods dette, var der mange som fandt vej gennem mylderet, og vi lover at der er al mulig grund til at kæmpe sig frem til Toldboden både i dag og når vi igen slår dørene op efter helligdagen, som altid falder den 6. torsdag efter Skærtorsdag. Udenfor står de robuste krydderurter fra Vitskøl Kloster og vokser sig store, og indenfor er der fuldt blus på i køkkenet, og du kan naturligvis købe den populære tapaspose allerede fra i dag.
I denne weekend slår vi et slag for de dygtige folk på Fudges Bakery i Dorset vest for Southhampton. De har tilføjet nye sprøde og fristende varianter til deres i forvejen excellente sortiment, bl.a. er der kommet: O stekiks med valnødder - Flatbreads med spelt, sesam & græskarkerner - F latbreads med spelt - samt Stænger med gedeost, cheddar & kerner. Du kan smage dem alle i weekenden og for at give det knasende og tørre lidt kant, vil smagsprøverne blive ledsaget af en svært vanedannende rygeostcreme fra osteafdelingen.
Pakkerne indeholder mellem 100g og 180 g. og koster mellem kr. 28,- og kr. 32,-
Fremme i vinafdelingen kan du naturligvis smage ugens tapasvin Clos Marguerite Sauvignon Blanc 2009 fra Marlborough. Vi sælger den for kr. 110,- og vi synes ærlig talt, at Marguerite og Jean-Charles van Hove kan være stolte af deres vin, der på ingen måde bør skamme sig ved siden af de langt dyrere Sauvignon vine fra Dog Point og Cloudy Bay.
Vi har også pakket en ny udgave af vores populære grønne vinpose. Der er sædvanen tro 6 flasker i posen, som alle passer godt til lune stunder og til retter med fisk og skaldyr. For nu må det da - for pokker - snart blive varmere i vejret!
Posen indeholder:
2 flasker Riesling Feinherb " Figaro" - Paulinshof, 2009
2 flasker Melopée de Gavoty Rosé - Domaine Gavoty, 2009
2 flasker Sangiovese di Toscana - Poggio alla Sughere, 2007
Posen koster kun kr. 410,- så der er kr. 71,- at hente i besparelse, sammen med den miljørigtige pose.
Til sidst skal vi bede dig sætte kryds i kalenderen fredag den 28. maj. For der er ikke kun Kaviar & Champagne smagning den dag. Det er også Store Markedsdag på Toldboden, og der bliver sædvanen tro travlt både ude og inde.
Lige siden vi besøgte Fonte S. Barbara på Mount Pigna i Piemonte og mærkede stemningen på det traditionsrige "Lurisia Terme e Centro Benessere" (center for velvære) har vi været en lille smule forelskede i dette sted, og ikke mindst begejstrede for det kildevand, der her løber direkte fra bjerget og ned i de smukke klassiske flasker.
Det er den unge Alessandro Invernizzi, der i dag står i spidsen for Lurisia kilderne, og han mente heldigvis også, at et samarbejde med Løgismose i Danmark ville være et godt match. Desværre var der lige en skandinavisk aftale, som han skulle vikles ud af, inden vi kunne komme igang. Det er nu sket, og da Lurisia er det foretrukne vand i den italienske Slow Food bevægelse og det vand, som serveres på flest toprestauranter i Italien, indrømmer vi gerne, at vi også er en lille smule stolte over at kunne præsentere Lurisia i vort vandprogram side om side med Lauretana og Voss.
Kilden springer 1.460 meter over havet, langt fra de fleste forureningskilder. Det var en minearbejder, som ved et tilfælde kom til at slå hul ind til vandet i 1901, og der dannede sig snart en lille sø, hvor arbejderne begyndte at vaske sig og skylle deres sår. Vandet blev kendt for sine gode egenskaber, og i 40Æerne åbnede så Terme di Lurisia, som i årene efter krigen blev et yndet udflugtsmål for dele af den italienske kunstneriske og politiske elite.
Lurisia 500 ml. Naturale eller Frizzante i glas - kr. 13,- pr. flaske
Lurisia 750 ml. Naturale eller Frizzante i glas - kr. 15,- pr. flaske